De første reaktioner på 'No Time To Die': En passende afslutning på Craig-æraen

Daniel Craigs sidste tur som James Bond er episk, sjov og actionfyldt
James Bond / No Time To Die / Daniel Craig
(© No Time To Die (SF Studios))

Så skete det endelig! Efter udskydelser på udskydelser kan man nu opleve Daniel Craig for sidste gang i rollen som James Bond med den biografaktuelle No Time To Die.

De første udenlandske anmeldere har allerede set film og har delt deres reaktioner på den 25. Bond-film - og det lader til, at man godt kan glæde sig.

Vi har samlet en række af reaktionerne herunder:

I 'No Time to Die' er Bond stoppet som aktiv agent. Det varer dog ikke længe før, at han er tilbage i ilden. En videnskabsmand er nemlig blevet kidnappet, så nu er den britiske agent snart på en ny mission, der byder på både hemmeligheder, bedrag og ikke mindst en mystisk skurk i besiddelse af avanceret våbenteknologi.

TimeOut:
- Uanset hvilke parametre du måler en Bond-film på - stram historie, seje skurke, følelsesmæssig oprigtig - så er Craigs sidste film (som James Bond, red.) en brølende succes.

The Guardian:
- 'No Time To Die' er opsigtsvækkende, overraskende selvbevidst, sjov og selvsikker, og måske mest af alt er den stor: Stor action, store grin, store stunts og hvor digitalt det end er blevet konstrueret, og hvor vildt langt ude det er, så ser det ud til, at 'No Time To Die' foregår i den virkelige verden...

Variety:
- 'No Time to Die' er en forrygende film […] Det er en skamløs konventionel Bond-film, der er lavet med stor finesse, og det helt rigtige strejf af sjæl, samt nok smart (sleek, red.) overraskelse til at holde dig på kanten.

IndieWire:
- Resultatet er måske den mindst spændende Bond-film i det 21. århundrede, men det er utvivlsomt også den mest bevægende.

Empire Magazine:
- For en 007, der stræbte efter at bringe menneskehed til en helt, der er større end livet, er det en passende afslutning på Craig-æraen.

Times:
- Den er bedre end god. Den er fantastisk.

The Wrap:
- Daniel Craigs bedste inkarnation af en ikonisk rolle, en reprise, hvor man ser Bond rejse til følelsesmæssige steder, karakteren aldrig har været før, i hvert fald ikke siden 'On Her Majesty's Secret Service' eller i visse passager af Ian Flemings bøger.

Daily Mirror:
- 'No Time To Die' er en passende svanesang for Daniel Craigs James Bond-æra: Lunefuld, actionfyldt, ufuldkommen og overraskende modig.

'No Time to Die' kan ses i biografen 30. september.