Daniel Craig synes ikke, at en kvinde skal spille James Bond

Den afgående 007 er klar i spyttet
No Time to Die
(© SF Studios / Nicola Dove)

Det er sikkert og vist, at No Time to Die bliver Daniel Craigs sidste indsats som Agent 007. Derfor er det store spørgsmål allerede nu, hvem skal overtage det ærefulde erhverv som britisk superspion?

I hvert fald ikke en kvinde, hvis det står til Craig. 

En af de spekulationerne har nemlig været, at en kvinde skulle overtage James Bond rollen, men det afviser den 53-årige stjerne som en god ide. Det siger han i et interview med Radio Times:

- Svaret er meget enkelt. Der skal simpelthen være bedre roller til kvinder og farvede skuespillere. Hvorfor skulle en kvinde spille James Bond, når der burde være en rolle ligeså god som James Bond, men til en kvinde?

SE OGSÅ: Daniel Craigs rørende afskedstale fra sidste optagedag som James Bond

Dermed er den afgående agent helt på linje med franchisens producer Barbara Broccoli, der tilbage i 2018 også afviste ideen om en kvindelige Bond til The Guardian:

- Bond er en mand. Han er en mandlige karakter. Han er skrevet som en mand, og jeg tror, at han vil forblive en mand... Og det er fint. Vi behøver ikke at lave mandligere karakterer om til kvinder. Lad os skabe flere kvindelige karakterer og skabe historier som passer til de kvindelige karakterer.

Hvem, der skal overtage smokingen og licensen til at dræbe, må tiden vise, men noget tyder på, at det ikke bliver en kvinde i første omgang i hvert fald.

'No Time to Die' får premiere den 30. september - forsalget er startet.