Cookie- og Privatlivspolitik
John Cena er klar til slåskamp mod The Rock i kommende superheltefilm

John Cena er klar til slåskamp mod The Rock i kommende superheltefilm

The Suicide Squad-karakteren Peacemaker får egen serie

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)

Harley Quinn, Peacemaker, Bloodsport og resten af verdens værste skurke bliver sendt på selvmordsmission i The Suicide Squad, der får premiere i de danske biografer i næste uge.

Den tidligere wrestler John Cena ses i Peacemaker-rollen som en slags røvhulsudgave af Captain America, der glædeligt dræber både mænd, kvinder og børn i jagten på fred og retfærdighed. Cena er netop nu også biografaktuel i Fast & Furious 9.

Peacemaker har allerede før filmens premiere fået sin egen spinoff-serie, der forventes at få premiere på HBO allerede næste år. Det kunne derfor godt tyde på, at karakteren er på vej til at få en betydelig rolle i DC Comics' cinematiske univers.

DC's superhelteunivers får også endnu en tilføjelse næste år, når superskurken Black Adam får sin egen film med Dwayne 'The Rock' Johnson i titelrollen. Og i et interview med ComicBook fortæller John Cena nu, at han håber på et opgør mellem de to i fremtiden.

- Jeg tror, at spændingen blandt fans bliver større, både når du snakker om Fast & Furious, eller når du snakker om DC-universet. Jeg vil ikke sige, at vi er på kurs mod et opgør, og at det er uundgåeligt. Men det vil jeg gerne, fordi jeg er en fan.

Læs også: Den nye 'The Suicide Squad' er "fuldstændig sindssyg, vildt voldelig, vulgær og utilgivelig"

The Rock, der også er tidligere wrestler, og John Cena har tidligere mødt hinanden i ringen, og en ny slåskamp på det store lærred kunne derfor med garanti blive underholdende. 

'The Suicide Squad' er en selvstændig opfølger til Suicide Squad fra 2016, og det umage hold af DC Comics' skurke må denne gang på mission til en sydamerikansk ø, hvor de står overfor en en telepatisk alien-søstjerne.

'Black Adam' handler om en tilbagevendende fjende hos superhelten Shazam!, der i 2019 fik sig egen film. Shazam/Captain Marvel og Black Adam forventes at skulle møde hinanden i en senere film - måske nu også med hjælp fra Peacemaker?

'The Suicide Squad' får premiere den 5. august.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Henrik

At en film skal laves så lang, at de så kun beskriver halvdelen af første bog på 3 timer, den gamle film kunne beskrive hele historien på 2 timer.

11 timer siden
Wayne

Rogue Squadron - er det eneste der er konkrete planer for.

1 dag siden
Aslanuser/577644
Aslanuser/577644

Kan ikke helt forstå den bølge af mandlige roller som af en eller anden grund absolut skal udskiftes med kvinder?

1 dag siden
jonas

Noget af det dårlige plot-development jeg nogensinde har været vidne til

1 dag siden
Henrikuser/250533
Henrikuser/250533

Dune overgik mine vildeste forventninger. Har ikke læst bøgerne, men er vild med science fiction.

1 dag siden