Efter 'Klovn': Casper Christensen rejser til USA og laver sci-fi komedie med Borat-skaber

Den danske stjerner skal instruere amerikansk film
Billede
(© The Hustlers / SF Studios)

Vi kunne som det første danske medie sidste år berette, at Casper Christensen stod bag manuskriptet til en stor international sci-fi komedie med titlen 'Robots'.

Projektet bliver til virkelighed, og den danske stjerne skal også instruere filmen i USA til august. Det fortæller han nu til B.T.

'Robots' er skrevet i samarbejde med Borat-medskaberen Ant Hines, der også skal instruere filmen sammen med danskeren.

Filmen er baseret på en novelle af sci-fi-forfatter Robert Sheckley og handler om skørtejægeren Charles og gold diggeren Elaine, der udnytter ulovlige robot-udgaver af dem selv til at snyde folk. Men da deres to robotter bliver forelsket i hinanden, må de to fidusmagere slå sig sammen og finde dem - inden myndighederne kommer på sporet af dem.

SE OGSÅ: Casper Christensen afslører: Vigtigt Klovn-medlem vender tilbage i sæson 9

De to hovedrolleindehavere er på plads. Det bliver dels den britiske komiker Jake Whitehall, mens det kvindelige modspil kommer fra Shailene Woodley, der bl.a. er kendt for Divergent-filmene og den populære serie 'Big Little Lies'. I første omgang var det ellers meldt ud, at Emma Roberts skulle spille rollen.

Casper har allerede erfaringer med at stå bag kameraet, da han på den nye sæson af 'Klovn' netop har fungeret som instruktør. Noget han har virkelig har nydt, hvilket han fortæller om i dette interview med os.

'Robots' har ikke en offciel premieredato, men forhåbentligt udkommer den i 2022.