Dansk 2. verdenskrigs-historie bliver til amerikansk storfilm - og har Oscar-ambitioner

Mehdi Avaz instruerer med Martin Scorsese-producer
kollision, Mehdi Avaz, Nikolaj Lie kaas
(© Kollision, foto: Rolf Konow / Nordisk Film)

Efter debutfilmen Mens vi lever i 2017 har instruktør Mehdi Avaz virkelig haft gang i karrieren. Forrige år fik vi Nikolaj Lie Kaas-dramaet Kollision, til december kommer Toscana med Anders Matthesen, og sidste år var han producer på sin brors populære TV2-serie 'Alfa'.

Nu er Avaz så klar til at lave sin første engelsksprogede film, der dog kommer til at have klare danske rødder.

Filmen skal hedde 'Ellen' og bygger på den sandfærdige historie om fiskerkonen Ellen Nielsen. En enlig mor til seks, der hjalp med at redde jøder fra Holocaust under 2. Verdenskrig ved at få dem sejlet til Sverige.

SE OGSÅ: Første trailer til Ole Bornedals store 2. Verdenskrigsfilm 'Skyggen i mit øje'

Bag projektet står produceren Niels Juul, der tidligere har arbejdet sammen med instruktørlegenden Martin Scorsese på filmene Silence og den Oscar-nominerede The Irishman.

Til spørgsmålet om, hvorfor den danske historie om Ellen Nielsen skal skildres i en international film, har Mehdi Avaz er klart svar til Ritzau:

- Historien er så vigtig, og den skal fortælles til et stort publikum, og det gør man altså ikke med en film på dansk. Den skal helt derud. Og så tager vi en Oscar med hjem.

Den skråsikre instruktør med Oscar-ambitioner afslører også, at man lige nu er i dialog med flere store stjerner til rollelisten.

'Ellen' har ingen premieredato.