The Green Goblin er tilbage!
Rygterne om den kommende Spider-Man 3: No Way Home har været vanvittige. Og de fortsætter!
Først forlød det, at Tom Hollands Peter Parker ville slå sig sammen med de to tidligere filmversioner af Edderkoppen i et stort Spider-Man-multiverse - hvilket ville betyde, at både Tobey Maguire og Andrew Garfield trak i superheltedragten igen.
Garfield har dog afvist, at han er tilbage. Og det samme har Emma Stone, der var rygtet til at gentage rollen som Gwen Stacy.
Men vi ved med sikkerhed, at MCUs tredje Spider-Man-film vil samle skurke fra de tidligere inkarnationer. Alfred Molina spiller igen Doctor Octopus fra Spider-Man 2, mens Jamie Foxx er tilbage som Elctro fra Amazing Spider-Man 2.
Et andet sejlivet rygte fra sidste år er, at Willem Dafoe vender tilbage som Norman Osborne aka The Green Goblin. Dafoe skulle endda være blevet set under optagelserne. Nu forlyder det så, at han faktisk er udset til at være hovedskurken i 'Spider-Man 3: No Way Home'.
Den nye historie kommer fra Collider-filmjournalisten Jeff Sneider, der i sin podcast "Sneider Cut" også fortæller, at 'Spider Man: No Way Home' vil lede op til en film om skurkeholdet "The Sinister Six" med Green Goblin, Doctor Octopus, Electro, The Sandman, Rhino og The Lizard.
Rygtet bliver yderligere bekræftet af YouTube-berømtheden Grace Randolph.
Green Goblin-historien kommer i kølvandet på, at Sony-chef Sanford Panitch har udtalt, at der er planer om at forbinde MCUs film med Sonys Spider-Man-skurkeunivers, der tæller Venom & Venom 2, den kommende Morbius og en film om Kraven the Hunter, der blev offentliggjort i sidste uge med Aaron Taylor-Johnson i titelrollen:
- Der er faktisk en plan. Jeg tror, at det måske bliver lidt tydeligere for folk, hvor vi er på vej hen, og når 'No Way Home' udkommer, så kan endnu mere blive afsløret.
I samme interview indikerer Panitch også, at han ville elske at se Venom møde Spider-Man, og til spørgsmålet om "The Sinister Six" siger chefen - efter en lang pause - at det ville være fedt.
'Spider-Man 3: No Way Home' får premiere den 16. december i år.
er den jo blevet flere gange. Så i 2021 var det nok planen, at den skulle være kommet i juli 2022.
Hellere en god, kort historie, end en lang kedelig en...
Jeg har ikke benyttet jeres app længe, men nu skulle den da hentes for at gøre bestillingen nemmere.
Jurassic world minion which I have been looking forward to I have really waited with excitement as something from the first jurassic park is a mega
Og hvad så, det er da 100% fløjtende fuldstændigt ligegyldigt hvornår artiklen er skrevet mand, præmiere datoen er stadig freakin' forkert mand!!!
Log ind for at få personlige anbefalinger ved at anmelde film med 1-6 stjerner.