Cookie- og Privatlivspolitik
Sommeren 2021: Den amerikanske blockbuster vender endelig tilbage!

Sommeren 2021: Den amerikanske blockbuster vender endelig tilbage!

Det tunge skyts fra Hollywood

Stem op!
7
Stem ned!
0
(reset)

I USA har sommerperioden altid været noget særligt for biograferne. Det er her, sommer-blockbusteren ruller over lærreder i juni, juli og august - og der er RIGTIG mange billetter i dem.

Jaws blev i 1975 det første eksempel på en sommer-blockbuster, der blev en vaskeægte landeplage og solgte billetter for 472 mio. dollars i USA alene! Efterfølgende har Star Wars, Raiders of the Lost Ark, E.T., Avengers-filmene, The Dark Knight og Harry Potter og Dødsregalierne - del 2 fulgt i haj-klassikerens fodspor.

Men som med så meget andet satte Corona-pandemien en brat stopper for den traditionsrige filmsæson. Sonic the Hedgehog nåedelige lige akkurat at få premiere, hvorefter der pludselig var lukket ned, og film som Fast & Furious 9, Top Gun: Maverick, Black Widow og flere andre måtte udskydes ad flere omgange.

Kun Tenet holdt stædigt fast i en premiere, men fik ikke meget ud af det i USA, hvor den blot indspillede 58 mio. dollars i alt.

Fast & Furious 9

I Danmark åbnede vi som bekendt samfundet med restriktioner hen over sommeren 2020, men udover en perlerække af danske film og mange ikke-amerikanske premierer, var der (udover førnævnte 'Tenet') sidste år en akut mangel på nye Hollywood-storfilm.

For selvom sommeren ikke er højsæson for biograferne i Danmark, er de film, der udsendes i perioden, vigtige for at bibeholde folks interesse i netop biograferne hen over en periode med sol og udenlandsrejser.

Hvad vil publikum?

I USA er sæsonen essentiel for, at det bliver et kommercielt godt filmår, og derfor har den gradvise genåbning derovre været ekstra vigtig i år. For vil publikum overhovedet komme tilbage, hvis de mistænker, at biograferne kan give Corona? Kombineret med hurtigere eller simultane premierer på streaming eller video on demand, er der ekstra mange udfordringer. Hvis publikum kan streame filmen samme dag, eller måske blot 14 dage senere, vil de så hellere det?

A Quiet Place II

De første tal fra den amerikanske biografgenåbning giver ikke et helt tydeligt svar. A Quiet Place II blev den første eksklusive biograftitel i otte måneder og fik den største åbning post Corona. 57 mio. dollars omsatte filmen for i de amerikanske biografer. Det er et strålende resultat baseret på blot 3.726 biografer og med begrænset kapacitet.

Men hvad med film, der samtidig udsendes på en streamingtjeneste? The Conjuring: The Devil Made Me Do It, der har meget begrænset release i biograferne herhjemme, åbnede med 24 mio. dollars i 3.102 biografer i USA, samtidig med, at HBO Max-abonnenter kunne streame filmen.

Hvorvidt tredje kapitel i Conjuring-franchisen havde klaret sig bedre uden konkurrencen fra HBO Max, er svært at sige. Idet den udsendes kort tid efter 'A Quiet Place II', der er målrettet samme gyserhungrende publikum, vil filmene utvivlsomt kannibalisere på hinanden.

Samtidig har HBO Max ikke udsendt nogen officielle tal for, hvor mange der har set 'The Conjuring 3' på deres tjeneste, så sammenligningen er svær.

The Suicide Squad

Men med den nye 'Fast & Furious 9', 'Hotel Transylvania 4' og 'The Suicide Squad' på vej hen over sommeren, bliver der under alle omstændigheder taget nogle chancer med nogle dyre film. Flere af filmene bliver i USA tilgængelige på streaming relativt kort tid efter, mens der i Danmark stadig er ved at blive forhandlet om filmleje og eksklusivitet (mere om det her).

Det kan desværre betyde, at meget få biografer kommer til at vise storfilm, som normalt ville være selvskrevet på samtlige store lærreder herhjemme.

Blockbusters giver variationen tilbage

Det til trods kan man som filmfan kun glæde sig over, at der igen er buldrende, kostbare Hollywood-baskere på plakaten hen over sommeren. Altså, at variationen i biograferne er tilbage, så der er tilbud til fans af genrefilm, af franske kunstfilm, af danske komedier og af animerede familiefilm.

Samtidig er Corona-restriktionerne på vej til at blive ophævet herhjemme, så vi kigger ind i en tid med færre sten på vejen og flere varer på hylderne end ved sidste genåbning.

Det ændrer dog ikke ved, at biograferne står i en vanskelig situation med et økonomisk Corona-efterslæb, som kommer til at tage tid at indhente. Så kig på det udvalgte program herunder og se, om der ikke er noget, der kan lokke dig ud af skyggen og ind i den lokale biografsal.

Respect

Hollywoods blockbuster-film skal ses i biografen!

Her er nogle af de store, amerikanske produktioner, der med sikkerhed får bred, dansk biografpremiere i sommeren 2021:*

Fast & Furious 9 - premiere den 24. juni

A Quiet Place II - premiere den 1. juli

The Hitman’s Wife’s Bodyguard - premiere den 15. juli

Hotel Transylvania 4: Transformania - premiere den 22. juli

Snake Eyes: G.I. Joe Origins - premiere den 22. juli

Old - premiere den 22. juli

Respect - premiere den 26. august
 

Det var blot et udvalg: Se listen over alle kommende film i biografen her.

 
* En række film som fx Space Jam: A New Legacy, Black Widow, Jungle Cruise, Free Guy og The Suicide Squad får også premiere hen over sommeren, men med de nuværende forhandlinger mellem biografer og filmselskaber er det ikke sikkert, at filmene får bred biografpremiere i Danmark.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Alex

Kom nu ind i kampen biografer. Jeg er da sikker på der er mange som mig der af princip nægter at smide ekstra penge efter streaming tjenester som man allerede betaler for.

Jeg vil langt hellere betale for en tur i biffen for at se f.eks. Free Guy, end jeg vil smide penge efter Disney+ Premier Access.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Pelle

nu ser man jo heldigvis også fast & furious for vin diesel og crew..

så det går nok :)

14 timer siden
Rizzo

Selvfølgelig er begge parter i denne sag interesserede i at tjene flest mulige penge.

3 dage siden
Simonuser/784166
Simonuser/784166

Jeg er naturligvis på Scarletts parti - film skal ses i biografen, det er en del af vores kultur - og økonomi.

3 dage siden
Frederik Baltser

Argumentet, @Michael, er nu ret lige til.

3 dage siden
Michaeluser/438288
Michaeluser/438288

Jeg tror nu nok de to parter nok skal finde ud af at fordele alle deres penge, men fra et forbrugersynspunkt, så er det mere interessant, når Nordi

3 dage siden

Aktive debatter