'No Time to Die' bliver den længste Bond-film

Godt nyt til Agent 007-fans
Billede
(© SF Studios)

Artiklen blev publiceret første gang i februar 2020.

Den længe ventede Bond-film No Time to Die får en spilletid på intet mindre end 2 timer og 43 minutter. Det har den danske distributør SF Studios bekræfet samt biografkæderne Regal og AMC i USA og Pathe i Holland.

Dermed er den 25. film om den britiske superagent den længste i franchisen og faktisk med en vis margin ned til nr. 2, Spectre fra 2015, der varer 2 timer og 28 minutter.

Daniel Craig er den Bond-inkarnation med det største spænd i spilletider. Han har de fire øverste på listen over 007-længder (No Time to Die: 163 min., Spectre: 148 min., Casino Royale: 144 min., Skyfall: 143 min.) og den nederste (Quantum of Solace: 107 min.).

I 'No Time to Die' er Bond stoppet som aktiv agent, og nyder det afslappende liv på Jamaica. Hans otium bliver dog hurtigt afbrudt, da hans gamle ven Felix Leiter fra CIA kommer og spørger ham om hjælp.

Missionen handler om at finde en kidnappet videnskabsmand, men det viser sig at være bedrag. Bond kommer i stedet på sporet af en mystisk skurk, armeret med farlig ny teknologi.

No Time to Die får premiere den 30. september.

Længder på alle James Bond-film:

1. No Time to Die - 163 min.

2. Spectre - 148 min.

3. Casino Royale - 144 min.

4. Skyfall - 143 min.

5. On Her Majesty's Secret Service - 142 min.

6. Licence to Kill - 133 min.

6. Die Another Day - 133 min.

8. Octopussy - 131 min.

8. A View to a Kill - 131 min.

10. Thunderball - 130 min.

10. The Living Daylights - 130 min.

10. GoldenEye - 130 min.

13. The World is Not Enough - 128 min.

13. For Your Eyes Only - 127 min.

13. Moonraker - 126 min.

16. The Man with the Golden Gun - 125 min.

16. The Spy Who Loved Me - 125 min.

16. Live and Let Die - 121 min.

19. Diamonds Are Forever - 120 min.

20. Tomorrow Never Dies - 119 min.

21. You Only Live Twice - 117 min.

22. From Russia With Love - 115 min.

23. Dr. No - 110 min.

23. Goldfinger - 110 min.

25. Quantum of Solace - 107 min.