Cookie- og Privatlivspolitik
Biografguide: Her er alle 14 gyserfilm resten af 2021

Biografguide: Her er alle 14 gyserfilm resten af 2021

Fra farlige monstre til dæmonuddrivelse og seriemordere

Stem op!
27
Stem ned!
0
(reset)

Du kan lige så godt forberede dig på rejste nakkehår, gysende gåsehud og skrigende chok. Der venter nemlig en længere række vildt spændende gysertitler i resten af 2021. Dem giver vi herunder et overblik over.

Man kan bl.a. nu se gyser-thrilleren 'Hunter Hunter' i biografen. Køb dine billetter her:

'Hunter Hunter' handler om en lille familie, som bor udenfor civilisationen i et stort skovområde i Canada, hvor de ernærer sig som pelsjægere.

Deres i forvejen hårde liv med at holde skindet på næsen udfordres kun endnu mere, da en glubsk ulv indfinder sig i området, hvor familien jager og har deres daglige gang. Det bliver starten på en intens kamp mellem menneske og natur.

Du finder alle 14 gys herunder i kronologisk rækkefølge. Klik på titlerne for mere information og billetter.



Hunter Hunter - premiere den 17. juni
I dette gys finder du hverken spøgelser eller dæmonbesættelser. Derimod er her et meget mere jordnært gys i vente, hvor man følger en familie, der bor ude i Canadas ødemark, hvor en glubsk ulv jagter familien. Det bliver starten på en intens kamp mellem menneske og natur.

A Quiet Place 2 - premiere den 1. juli
Her er tale om opfølgeren til A Quiet Place fra 2018. Denne 2’er byder på samme skræmmende stilhed, da verden stadig er invaderet af de glubske monstre, som kommer frem og dræber ved selv den mindste lyd. De glubske bæster udgør dog ikke den eneste trussel i den post-apokalyptiske verden, hvor man igen bl.a. finder Emily Blunt på rollelisten som moderen Evelyn.
 
Escape Room 2: No Way Out - premiere den 15. juli
Forude venter der endnu en efterfølger med 'Escape Room 2: No Way Out', der spiller videre på uhyggen i Escape Room fra 2019, hvor man fandt seks fremmede mennesker, der pludselig må slippe fri fra mærkelige omstændigheder. Denne gang er det lignende grusomheder vores hovedpersoner må gennemgå for at overleve.

The Night House - premiere den 15. juli
Gyser-thrilleren handler om enken Beth, der efter sin mands død begynder at opleve mystiske ting. Beth har foruroligende drømme og kan mærke en spøgelsesagtig tilstedeværelse i sit hus. Stik mod vennernes råd begynder hun at undersøge sin mands efterladte ejendele for et svar, og her kommer hun på sporet af en skræmmende hemmelighed.



Old - premiere den 22. juli
M. Night Shyamalan - instruktøren bag bl.a. The Sixth Sense, Unbreakable og The Visit - er klar med et nyt gys, der handler om en familie, som i forbindelse med deres ferie på et fjerntliggende tropisk sted opdager, at den strand, som de planlægger et par timers afslapning på, får dem til at ældes foruroligende hurtigt.
 
Werewolves Within - premiere den 29. juli
Her er tale om en velkendt kombination af gys med komedie, når filmatiseringen af videospillet ’Werewolves Within’ folder sig ud med varulve, som angriber landsbyen Beaverfield. Spillet blev første gang udsendt i 2016 til PlayStation 4 og PC.

Candyman - premiere den 26. august
Hvis du synes, at titlen på denne gyser ringer en klokke, så er det nok fordi, at her er tale om en spirituel fortsættelse til filmen Candyman fra 1992. Denne gang vender vi tilbage til det nu fornyede nabolag i Chicago, hvor legenden begyndte.



Malignant - premiere den 9. september
Instruktøren James Wan står bag nyklassikere i gysergenren med Saw og The Conjuring. Nu er han klar med et nyt gys, der handler om en kræftpatient, som finder ud af, at tumoren faktisk er en mystisk alien-parasit. Det kan kun blive gysende godt.

Resident Evil: Welcome to Raccoon City - premiere den 30. september
Der er her et reboot på banan, der ser bort fra samtlige foregående film i Resident Evil-franchisen med Milla Jovovich. Plottet er indtil videre ukendt, men vil bygge på begivenhederne i spillene 'Resident Evil' og 'Resident Evil 2'. Dermed får vi selskab af populære karakterer fra Capcom-spillene: Claire Redfield, Chris Redfield, Jill Valentine og Leon S. Kennedy.

Halloween Kills - premiere den 14. oktober
En af gysergenren mest ikoniske seriemordere, Michael Myers, er tilbage i år. Denne gang i opfølgeren til Halloween fra 2018. Filmens plot er ukendt, men den vil som på den foregående film være instrueret af David Gordon Green. Jamie Lee Curtis vender tilbage i sin ikoniske rolle som Laurie Strode, som hun spillede første gang i John Carpenters originale Halloween fra 1978.



Last Night in Soho - premiere den 21. oktober
Dette gys er historien om en ung tøjdesigner, der på mystisk vis bliver kastet tilbage til 1960'ernes London. Her møder hun sit store idol - en blændende wannabe-sanger. Men fortiden er ikke, som hun havde forventet. Instruktøren Edgar Wright står bag kameraet, som bl.a. har Shaun of the Dead, Hot Fuzz og Baby Driver på CV’et.

Antlers - premiere den 28. oktober
Der er et mystisk monster på spil i denne gyser, som udspiller sig i en isoleret by i Oregon, hvor en skolelærer bliver involveret i en af sine studerende. En mystisk ung dreng, der viser sig at gemme netop på et overnaturligt væsen i sit hus.

Run Rabbit Run - premiere den 28. oktober
Elisabeth Moss, der bl.a. også spillede med i gyset The Invisible Man er tilbage i genren med et gys, der handler om en fertilitetslæge, som tror stærk på livet, døden og videnskabelige fakta. Men da hendes unge datter begynder at opføre sig mystisk, må hun udfordre sine egne værdier og konfrontere et spøgelse fra sin fortid

The Devil's Light - premiere den 28. oktober
En fast bestanddel af gysergenren er dæmonuddrivelser. Det er også, hvad der er på spil i denne film, hvor man følger en 25-årig nonne, der netop må stå for en eksorcisme og her snart står ansigt til ansigt med en dæmonisk kraft, der har en mystisk forbindelse til hendes fortid.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Pelle

nu ser man jo heldigvis også fast & furious for vin diesel og crew..

så det går nok :)

14 timer siden
Rizzo

Selvfølgelig er begge parter i denne sag interesserede i at tjene flest mulige penge.

3 dage siden
Simonuser/784166
Simonuser/784166

Jeg er naturligvis på Scarletts parti - film skal ses i biografen, det er en del af vores kultur - og økonomi.

3 dage siden
Frederik Baltser

Argumentet, @Michael, er nu ret lige til.

3 dage siden
Michaeluser/438288
Michaeluser/438288

Jeg tror nu nok de to parter nok skal finde ud af at fordele alle deres penge, men fra et forbrugersynspunkt, så er det mere interessant, når Nordi

3 dage siden

Aktive debatter