'Spice World 2' kan være på vej

Gensyn med 90'er-nostalgi og girlpower
Spice Girls i 'Spice World' / Columbia Pictures
(© Spice World / Columbia Pictures)

For pakkede arenaer og et jublende publikum blev den ikoniske pigegruppe Spice Girls genforenet til en række koncerter tilbage i 2019. Og nu tyder meget på, at vi også kan se frem til et gensyn med 90'ernes største pigeband på det store lærred.

Det rygtes nemlig, at der er en 'Spice World 2' på vej. Det skulle blive en efterfølger til hitfilmen 'Spice World' fra 1997.

I 'Spice World' spiller medlemmerne alle karikerede versioner af sig selv i musik-komedien, der følger popgruppen i dagene, som leder op til en koncert i Royal Albert Hall.

Spice World / Spice Girls gif

Ifølge det britiske medie The Sun har gruppen henvendt sig til en unavngiven berømt manuskriptforfatter i forbindelse med filmens 25 års jubilæum til næste år. 

Geri Horner, bedre kendt som Ginger Spice, skulle eftersigende være primus motor på projektet, og medlemmerne Melanic C (Sporty Spice), Emma Bunton (Baby Spice) og Mel B (Scary Spice) skulle også være med ombord. 

De håber at kunne friste det tidligere medlem Victoria Beckham, kendt som Posh Spice, som har været tilbageholden i forbindelse med tidligere genforeninger. Hun valgte også at udeblive fra deres comeback-turné i 2019, men vi kan håbe at hun lader sig overtale.

Som tidligere nævnt skulle en 'Spice World 2' komme 25 år efter den originale film. Tilbage i 1997 blev filmen slagtet af kritikererne, men den har efterfølgende opnået kult-status blandt den engelske gruppes dedikerede fans, så mon ikke en efterfølger også vil tiltrække et stort publikum.