Biograferne tilbyder nu mundbind med popcorn-duft

Nyt produkt til genåbningen
Billede
(© The Hard Times)

Når biograferne slår dørene op igen den 6. maj bliver det med et nyt produkt på hylderne. 

For at følge med tiderne, hvor mundbinde kræves i det offentlige rum, har man nu specielt fremstillet et mundbind, der dufter af popcorn. Så kan du tage lugten af bif med dig rundt!

I første omgang kommer de i tre lugte-varianter: havsalt-popcorn, smør-popcorn og karamelliseret popcorn.

Produkterne er blevet godkendt af sundhedsstyrelsen, og chefen for danske biografer Hans Christensen udtaler:

- Vi glæder os til at byde det danske publikum tilbage i biografmørket til nye velduftende oplevelser.

Han fortæller i øvrigt, at mundbindende kan holde duften i op til 48 timer efter, at de er blevet pakket op, og vil både blive solgt som enkelt udgaver og i pakker med tre og seks styks.