Mesterinstuktøren filmatiserer egen barndom med Michelle Williams som mor
Den legendariske filminstruktør Steven Spielbergs næste projekt ser ud til at blive en personlig affære. Filmen er nemlig løst baseret på hans egen barndom, og handler om en ung drengs opvækst i Arizona.
Ifølge Deadline, er den 4x Oscar-nominerede Michelle Williams (My Week With Marilyn, Blue Valentine) på tale til en af filmens bærende roller, der skal være en fortolkning af den nu 74-årige instruktørs egen mor.
Med Spielbergs dybt personlige tilhørsforhold til historien taget i betragtning, giver det mening, at han også selv skal påtage sig rollen som manuskriptforfatter, hvilket er første gang siden A.I. i 2001 og kun den fjerde gang i hele karrieren.
Bag manuskriptet står også Tony Kushner, der tidligere har skrevet manuskripter til flere Spielberg-film – heriblandt den kommende West Side Story, der er en fortolkning af musical-klassikeren fra 1957.
Filmen, der kan give os et unikt indblik i Spielbergs barndom, skal efter planen begynde optagelserne til sommer.
'West Side Story' får premiere den 9. december 2021.
Smuk, særlig givende og grum film, fantastiske unge skuespillere, smukke billeder
Men er det ikke kun Walken, der er officielt bekræftet som Shaddam IV?
Synes måske I lige glemmer at nævne hun har en pæn stor rolle i tv-serie versionen af John le CarrèsThe Little Drummer Girl :)
de sidste par minutter foregår i 2012, korrekt, men hele filmen med undtagelse af de par minutter er under anden verdenskrig
Log ind for at få personlige anbefalinger ved at anmelde film med 1-6 stjerner.