WOW! Joaquin Phoenix får hovedrolle i Hereditary-instruktørs nye film

Ari Asters kommende værk har også fået titel
Warner Bros. (Joker)
(© Warner Bros. (Joker))

Den 34-årige filmskaber Ari Aster har taget gyserverdenen med grufuld storm med sine to første film. Den dystre debut Hereditary og herefter den solbeskinnede kultgyser Midsommar.

Instruktørens kommende film har fået titlen Disappointment Blvd., hvor Joaquin Phoenix nu har sikret sig hovedrollen. Det lyder bestemt som en vindende og ikke mindst skræmmende kombination.

Det er dog ikke meget, vi endnu ved om 'Disappointment Blvd.', men den beskrives som ”Et intimt og årtier langt portræt af en af ​​de mest succesrige iværksættere nogensinde." Det skriver bl.a. Collider.

Det er - som med Asters to første film - igen med produktions- og distributionsselskabet A24 i rykken, at han skal folde sit kommende værk ud.

LÆS OGSÅ: Her er 3 af de absolut vigtigste nye gysermestre!

Filmen lyder på ovenstående beskrivelse måske ikke just som et klassisk gys, men mon ikke det igen bliver urovækkende, når Aster er ved roret? A24 har i hvert fald flere af nyere tids mest urovækkende og interessante film på CV’et.

Tænk blot på titler som Robert Eggers’ okkulte The Witch og den dejligt bizarre The Lighthouse, videre til den surreelle In Fabric, den sensuelle science fiction-film High Life med Robert Pattinson og Yorgos Lanthimos’ foruroligende The Killing of a Sacred Deer.

'Disappointment Blvd.' har endnu ingen premieredato.

Lyt også til vores podcast om gysergenrens nye mestre:



Du kan lytte til podcasten herover, mens du også finder den:
På Spotify
I Apple podcast
Hos Libsyn
På Podimo
Google podcasts
- Og i podcast-app (Android og iPhone)