Cookie- og Privatlivspolitik
Overblik: Alt vi ved om de 5 kommende Star Wars-film

Overblik: Alt vi ved om de 5 kommende Star Wars-film

Store filmskabere er klar til en ny æra 

Stem op!
54
Stem ned!
0
(reset)

Disney og Lucas-film udvider i den grad Star Wars-universet med hele 11 kommende serier og fem nye spillefilm.

På vores streamingguide har vi samlet serie-overblikket her, mens du i denne artikel kan læse, hvilke biograffilm fra en galakse langt, langt borte, som venter.

Kommende Star Wars-film:

Star Wars: Rogue Squadron

Den næste Star Wars-film tager inspiration fra det elskede Nintendo 64-spil af samme navn, Rogue Squadron, der følger en deling kamppiloter.

En gammel Star Wars-kending i piloten Wedge Antilles (fra den originale trilogi) kunne føre an i, hvad der ellers byder på en samling af nye karakterer, som skal tage kampen op mod ondskab i galaksen. Mens andre rygter siger, at filmen vil udspille sig flere hundrede år før prequel-trilogien

Filmen bliver den første i Star Wars-universet med en kvindelige instruktør ved roret, nemlig Patty Jenkins, der med sine Wonder Woman-film har bevist, at hun sagtens kan begå sig med store blockbuster-budgetter. Hun har selv udtalt, at hun ønsker at lave ”det bedste kamppilot-film nogensinde”.

Premiere: December 2023.

Taika Waititis Star Wars-film

De seneste år har Taika Waititi været en af de travleste herrer i Hollywood. Han har både oplevet stor succes med sin Marvel-film Thor: Ragnarok, mens han snuppede en Oscar for sin Hitler-film Jojo Rabbit. Og lige nu er han i gang med optagelserne til den næste Thor-film.

Vi ved meget få ting om den kommende Star Wars-film, som Taika Waititi har fået ansvaret for. Newzealænderen står selv for instruktionen, mens han skriver manuskriptet med Krysty Wilson-Cairns, som bl.a. forfattede den Oscar-nominerede 1917.

Waititi har allerede smagt lidt på Star Wars-universet, da han både instruerede første sæsons finale af ’The Mandalorien’, ligesom han også lagde stemme til robotten IG-11 i selv samme serie.

Vi kan dog nok godt forvente, at Waititis Star Wars-film bliver fyldt med filmskaberens særegne, skæve humor og originale påfund.

Premiere: December 2025 eller 2027.

 

Rian Johnsons Star Wars trilogi

Star Wars: The Last Jedi delte i den grad vandene blandt fans. Men hos Lucasfilm var med så godt tilfreds, at man har givet manden bag, Rian Johnson, sin helt egne Star Wars-trilogi.

Udmelding kom dog, kort før ’Last Jedi’ fik premiere, og her blev vi lovet en filmtrilogi med nye karakterer, der udforsker nye kroge af Star Wars-universet, vi aldrig har set før.

Selvom der har været stille om projektet i noget tid, og Johnson har lavet krimien Knives Out i mellemtiden, som også har en fortsættelse på vej, så bekræftede instruktøren selv i 2019, at han fortsat skrev på sin egen Star Wars-trilogi.

Premiere: Ukendt.

Kevin Feiges Star Wars-film

En af de centrale skikkelser bag Marvels filmiske univers, MCU, er produceren Kevin Feige. Han blev i 2019 hyret ind til at være med til at udforme en ny æra i Star Wars.

Det forlyder, at produceren har fået ansvaret for sin egen film, hvor han i første omgang har været i dialog med en stor Hollywood-skuespiller om en central rolle.

I starten af 2021 kom det frem, at Feige har indhentet flere Marvel-kræfter til projektet. Således skal stortalentet Michael Waldron, der bl.a. har skrevet de kommende Doctor Strange 2 og tv-serien ’Loki’, forfatte den nye Star Wars-film.

Premiere: Ukendt.

J.D. Dillards Star Wars-film

I 2020 forlød det i flere medier, at filmskaberen J.D. Dillard (Sleight, Sweatheart) i samarbejde med Luke Cage- og Agents of S.H.I.E.L.D.-forfatteren Matt Owens skulle være hovedkræfterne bag en en ny Star Wars-film.

Et rygte lød på, at filmen skulle udspille sig på Sith-planeten Exegol, men intet er bekræftet i den henseende.

Det kunne været interessant at se, hvad et mindre navn og stortalent som Dillard kunne bringe til Star Wars-univers. Den 32-årige instruktør har allerede stået bag kameraet på flere sci-fi-projekter, og har alene i 2020 instrueret afsnit af serierne ’The Outsider’, ’The Twilight Zone’ og ’Utopia’.

Dillard har desuden været involveret i Star Wars før, både som assistent på Star Wars: The Force Awakens og i en mindre rolle i Star Wars: The Rise of Skywalker. Så mon ikke, at J.J. Abrams har lagt et godt ord ind for ham hos Lucasfilm?

Det vides ikke, om filmen udvikles til Disney+ eller er tiltænkt en biografpremiere.

Premiere: Ukendt.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Marathon Max

Jeg skal personligt ikke se nogen af disse film.
Og så vælger de virkelig en håndfuld middelmådige instruktører til at stå i spidsen for dem (undtaget Wakiki Taitikiokiiki).

C'mon.. Jenkins?

Alexuser/910996

Nej !!

Total inkompetence.
En serie fra Ryan der ødelagde hele sequal serien og slog hodepersonen ihjel . Nej tak.

Film lavt af folk bag Marvel nej tak . Marvel er det værste der findes og det mest ligegyldige som er lavet nogensinde.

I mangler bare lige Kathleen Kennedy skal instruere, så er i sikre på at aflive det hele

Horsi

At i tror på at Johson stadig får en triologi. I må have spist noget i ikke kunne tåle. Jeg tror begrebet "stuck in development hell" bedst kan beskrive hvor den triology befinder sig.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Alexanderuser/26783
Alexanderuser/26783

Hvis et filmunivers skal skabes, så kræver det vel, at film 1 klarer sig rigtig godt?

9 timer siden
Casper

Jeg er ikke kæmpe fan af Tom Hollands Spiderman, og jeg har desværre ikke været specielt begejstret for de to foregående film.

1 dag siden
Casper

Mon ikke det hovedsageligt er et spørgsmål om hvorvidt Sony vil betale nok for at forlænge med Holland. Det er jeg nu temmelig sikker på.

1 dag siden
Mortenuser/631173
Mortenuser/631173

At en abe skal spille Robbie, er da helt klart en reference til hans "Me and my monkey" sang, som han jo har skrevet om sig selv og sit forhold til

2 dage siden
Wayne

som bestemmer hans skæbne som Spiderman. MCU afgør herefter om de stadig skal samarbejde.

3 dage siden

Aktive debatter