Cookie- og Privatlivspolitik
007-kandidater: De her 16 skuespillere kan blive den næste James Bond

007-kandidater: De her 16 skuespillere kan blive den næste James Bond

Hvem skal overtage efter Daniel Craig?

Stem op!
292
Stem ned!
0
(reset)

Denne artikel blev først udgivet 6. maj 2020. Vi opdaterer listen løbende.

Daniel Craig lægger pistolen på hylden efter den næste Bond-film, No Time to Die, og det efterlader det store spørgsmål om hvem, der skal overtage det ærefulde hverv som 007?

Craig holder rekorden som skuespilleren, der har spillet Bond i længst tid, så der er store forventninger til hans efterfølger.

Da Bond-produeren Barbara Broccoli tidligere har udtalt, at de er åbne for at caste den nye Bond uanset køn og etnicitet, åbner det også op for en lang række andre mulige skuespillere, der kan se deres snit til at spille en af filmhistoriens mest ikoniske roller. Barbara Broccoli har dog senere fastslået, at hvis det står til hende, så forbliver karakteren en mand. 

Både fans og bookmakere har i årevis spået om, hvem der bliver den nye Bond, og deres bud skifter konstant. Da der endnu ikke er offentliggjort noget, er det nedstående udelukkende gætterier indtil videre. Nogle bud er dog mere sandsynlige end andre.

Daniel Craigs sidste omgang som James Bond, No Time to Die, står lige nu til at få premiere d. 1. april 2021.

Regé-Jean Page
Internettets nyeste favoritkandidat til agent 007-rollen er allerede blevet set af mere end 63 millioner som the Duke of Hastings i Netflix-serien 'Bridgerton', hvor han både beviser, at han har charmen på plads, og at han ser godt ud i et jakkesæt.

Page har hintet til Bond-franchisen i et Twitter-opslag, hvor han sammen med en promo-video til 'Bridgerton' har skrevet "Shaken and stirred".

I et interview med Jimmy Fallon har Page kommenteret på sagen, hvor han ikke afviser muligheden men nærmere ser på rygterne som en positiv konsekvens af at være brite i en succesfuld serie.

and then there were none BBC
Aidan Turner
En af bookmakernes nye favoritter er den 36-årige Poldark-skuespiller fra Irland. Noget tyder på, at TV-stjernen kunne få sit helt store gennembrud i filmbranchen som den nye James Bond.

Turner er ikke helt ny indenfor franchiseverdenen, da han medvirkede i Hobitten-filmene som dværgen Kili, og med hans stigende popularitet som Ross Poldark i tv-serien af samme navn, er hans chance god.

Dog kan det være et benspænd, at han er kendt som TV-skuespiller og ikke filmstjerne.

McMafia © BBC
James Norton
Hvis du spørger bookmakerne og Diane Keaton, så er James Norton født til at være James Bond.

Keaton og Norton medvirkede begge i filmen Mit hjem i Hampstead, og i et interview nævnte Keaton, at Norton både var sexet, god til skuespil og klog.

Mange deler samme holdning som den erfarne skuespillerinde, så chancerne for, at den næste Bond kommer til at hedde James Norton, er gode.

Tom Hardy
Tom Hardy
En af tidens mest populære britiske skuespillere er også med i kampen, og han har oddsene med sig. Hardy har både fysikken og populariteten til at spille Bond ... måske er han faktisk for populær?

Selv har han heller ikke udelukket, at det kunne være en mulighed, hvis tilbuddet skulle komme.

Som det ser ud nu, er Hardy øverst på listen over mulige nye agent 007-skuespillere.

Boyguard © BBC
Richard Madden
Efter sin rolle i tv-serien ’Bodyguard’ er Richard Madden blevet en af storfavoritterne til at overtage den eftertragtede spion-rolle.

Han har bevist sit værd i en lignende rolle, så han er en oplagt kandidat. Blandt fans er han også meget populær.

Han har før udtalt, at han ikke regner med at skulle spille Bond, men man skal aldrig sige aldrig.

the night manager  © BBC
Tom Hiddleston
Selvom Hiddleston har fået opbygget en stor fanbase efter sin optræden i Marvel-universet, er det alligevel ud fra Susanne Biers ’The Night Manager’, at folk bedst kan se Hiddleston som 007.

Det kan dog være en ulempe, at han allerede er forpligtet til en stor franchise - som nok vil betyde, at han bliver siet fra i sidste ende.

Barbara Broccoli skulle ligedes efter sigende have udtalt, at han ikke er, hvad hun leder efter. Så hans chancer er faldet drastisk efter, at han første gang blev nævnt som kandidat.

No time to die © SF Studios
Lashana Lynch
Hvis Bond skal spilles af en kvinde for første gang, så står det til at blive Lashana Lynch, der får den revolutionerende mulighed.

Efter at det blev annonceret, at en kvindelig agent skal være med i ’No Time to Die’, begyndte rygterne at sprede. Det er dog fastslået, at hun overtager James Bonds agent nummer 007, hvilket ikke er ensbetydende med, at hun bliver den nye James Bond.

Men kan 'No Time to Die' blive Daniel Craigs James Bond der giver faklen videre til en ny, kvindelig 007?

Som nævnt bliver det ikke en kvinde, hvis Barbara Broccoli bestemmer, men man ved aldrig. 

Spionen fra U.n.c.l.e © Warner Bros
Henry Cavill
Fra Supermand til Bond. Allerede tilbage i 2005 var den dengang 22-årige Henry Cavill med i kampen om rollen som den britiske superagent i Casino Royale.

Som bekendt fik han ikke rollen, men måske har han chancen denne gang. Hans popularitet er steget betydeligt siden dengang, og han har fysikken til det, hvilket han fik fortalt i 2005, at han skulle arbejde på.

Cavills navn er dog ikke højst på bookmakernes liste længere - ligesom at han nu også har forpligtet sig til Netflix-serien 'The Witcher'.

x_men © 20th Century Fox
Michael Fassbender
Ifølge Fassbender selv, er han langt fra den perfekte i rollen som Bond. Han er for gammel og ikke den rigtige. Det sagde han selv i 2016.

Det har dog ikke stoppet bookmakerne fra at spekulere. Og mon ikke den 43-årige skuespiller alligevel ville overveje det en ekstra gang, hvis han fik agent-jobbet tilbudt?

Inception © Sandrew Metronome
Cillian Murphy
En af de mere utraditionelle bud er Peaky Blinders-skuespilleren Cillian Murphy. Hans odds er steget og faldt af flere omgang.

Murphy selv er dog ikke sikker på, hvorvidt han har en chance, men han er stolt over at være blandt favoritterne.

6 days © Verical entertainment
Jamie Bell
Den tidligere barnestjerne, der senest kunne ses i Elton John biopic Rocketman, har spillet lidt af hvert i sin karriere, så rollen som agent virker ikke helt urealistisk.

Bell har tidligere udtrykt, at han vil være beæret over at spille Bond, og hans chancer er gode. Han er dog ikke så populær som mange af hans modstandere, men det er ikke nødvendigvis dårligt.


Our kind of traitor © SF Studios

Damian Lewis
Homeland-skuespilleren var især en af favoritterne for nogle år siden, men nu er den 47-årig Lewis måske ved at være "for gammel" til at startet som en ny frisk James Bond om et par år.

Derfor er hans chancer faldet drastisk, siden gætterierne startede, men han er dog ikke helt ude af spillet.

The spy who dumped me © Nordisk Film
Sam Heughan
Den skotske skuespiller har fået pigehjerter til at banke siden 2014, hvor han fik sit gennembrud i serien ’Outlander’.

Selvom dramaserien er langt fra Bonds hæsblæsende verden, er han alligevel en af fanfavoritterne. Rollen som 007 ville klart være et stort skridt for den 40-årige skuespiller.

Molly's game © Scanbox

Idris Elba
Idris Elba har længe været øverst på listen over mulige James Bond-kandidater, og det kommer ikke som en overraskelse.

Han er talentfuld, har det rigtige look og er vellidt. Elba har dog selv udtalt, at han nok ikke bliver den næste James Bond. Ligesom Damian Lewis har han sin alder imod sig.  

Hannibal  © NBC
Gillian Anderson
X-Files-skuespillerinden har selv været med til at styrke rygtet om, at hun skal spille den nye kvindelige James Bond.

Efter at fans begyndte at spekulere om hvilken skuespillerinde, der vil være perfekt som den nye agent, skrev hun på sin egen twitter ”It’s Bond. Jane Bond”.

Umiddelbart er hendes chancer små, men hvis der bliver en kvindelig James Bond, hvem er så bedre end Gillian? Måske kun én...

Sicario © Nordisk Film
Emily Blunt
Efter at Blunt jokede med, at hun troede, at hun fik tilbudt rollen som James Bond, da hun fik opkaldet om at spille Mary Poppins, har hun været en fanfavorit.

Det virker godt nok urealistisk, men hvis James Bond bliver en kvinde, så er hun da en klar topkandidat.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Annauser/900995

Nok er 007 og Bond et kodenavn, hvorfor alle ovenstående skuespillere teoretisk set kan spille rollen. Men den politiske korrekthed skal gå hjem. Vi skal lade være med at lade som om, at scrawny og/eller farvede mænd og kvinder (uanset hudfarve) ikke kan spille superhelte eller hemmelige agenter. Der er utallige film som beviser at de netop GODT kan dette, og derudover er de super dygtige til det! Men James Bond er traditionen tro en maskulin, aristokratisk, hvid mand. At give rollen til en kvinde eller en farvet mand udelukkende på baggrund af deres køn eller hudfarve er i mine øjne mere racistisk og kvindenedgørende end at forbigå disse personer. Granted; jeg kender ikke til mange af de ovenstående skuespilleres talenter, men jeg frygter dog at det bliver en "ghostbusters med kvinder" om igen..

Asger

Hej Anna

Jeg er enig med dig - bortset fra, at Bond og 007 netop ikke bare er navne, som principielt kan spilles af hvem som helst.

James Bond er "Ian Fleming's James Bond Agent 007".

James Bond ER Agent 007, med licens til at dræbe. Ian Fleming beskrev udtrykkeligt James Bond Agent 007 som en hvid og (meget) heteroseksuel mand. Han tegnede endda billeder af ham.

Agent 007 er ikke en eller anden sort kvinde, og James Bond er ikke en eller anden gammel pensioneret fyr, som skal hjælpe hende.

Så ja, det er direkte racistisk at ville lave om på James Bond/007. Det er også derfor jeg ikke skal se "No Time to Die".

Hvis Bond og 007 ikke er den samme person, og hvid, hankøn og heteroseksuel - så er det slet ikke James Bond. Punktum.

Birgit Viola

Stemmer på Sam Heughan

Christian

Al den politiske korrekthed er simpelthen ved at stikke helt af! Nu må I altså stoppe! Bond er en hvid mand i slutningen af 30'erne.

Wayne

Kunne blive en fantastisk Bond.

Har set ham i World on Fire - han har udseende, karisma og charme - og er vel et mix mellem Connery og Moore.

Andersuser/927972

For meget dreng, for lidt mand. Måske om en 5-10 år, når han er modnet.

Wayne

Først skal vi lige have overstået næste Bond film - hvilket sker til november.

Det er ikke unormalt at der går 4 - 6 år mellem en ny Bond skuespiller (6 år fra Dalton til Brosnan - 4 år fra Brosnan til Craig).

Altså kan Jonah Hauer-King nemt ramme de 5 ekstra år du efterlyser inden den næste film i rækken.

Fordelen er også at han så kan holde nogle flere år i rollen.

Mickey

1. Jack Davenport
2. Claes Bang
3. James Norton
4. Richard Armitage
5. Nikolaj Coster-Waldau
6. Henry Cavill
7. Cillian Murphy
8. Ed Stoppard
9. William Moseley
10. Dan Stevens

Andersuser/927972

Bond SKAL være britisk. Sådan er det bare. Vi kan ikke bruge danskere med uautentisk accent. Jeg tror, Cillian ville være fed.

Mickey

I England bliver der talt meget varmt om Claes Bang i rollen som Bond. Det kan det godt være han ikke er britisk, men han har ALLE de klassiske Bond-kvaliteter og taler perfekt engelsk - Hvilket man tydeligt så i Dracula. Coster-Waldau har også leveret noget lignende i Game of Thrones, og ham har Englænderne sjovt nok også snakket om. Så længe den nye Bond ser britisk ud, og kan bærer en accent, så er jeg sgu ligeglad med hvad der står på deres pas

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Bente Røndeuser/87191
Bente Røndeuser/87191

Det bliver vildt. To af mine favoritskuespillere sammen. Har set alle Indiana Jones filmene mindst een gang.

3 timer siden
Christian

Kæft, det kører godt for Mads drengen, ham skal vi sgu være stolte af!

5 timer siden
Bukselak

Ej vel... så hellere en ostemad.

18 timer siden
Daniel Bentien

Mortal Kombat er lige nu planlagt til biografpremiere den 20. maj:

2 dage siden
Laila Finderup

Den film, jeg venter mest på, er helt klart Mortal Kombat. Som skulle have premiere i denne uge.

2 dage siden