Cookie- og Privatlivspolitik
Lyt med: Vores 5 mest populære podcasts i 2020

Lyt med: Vores 5 mest populære podcasts i 2020

Fra Christopher Nolan til Anders Thomas Jensen - har du fået hørt dem alle?

Stem op!
4
Stem ned!
0
(reset)

Filmåret synger på sidste vers. Det betyder bl.a., at vi kigger tilbage på 2020, der snart bliver til 2021. Det gælder også for vores filmpodcast. Men hvilke af vores podcasts har egentlig været mest populære?

Det svar finder du herunder, hvor vores fem mest populære podcast-episoder er listet.

Har du mon fået hørt dem alle? Ellers har du muligheden nu. Ikke mindst, når julefreden forhåbentlig sænker sig over det ganske land.

1: Anders Thomas Jensen om sit grove, kulsorte og helt unikke filmunivers
Vi havde i forbindelse med Retfærdighedens ryttere besøg af manden bag, Anders Thomas Jensen. Sammen med den danske filmskaber dykkede vi ned i hans spraglede og morsomme filmunivers, der tæller titlerne Blinkende lygter, De grønne slagtere, Adams æbler og Mænd & høns.

For hvordan hænger hans tidligere film sammen med 'Retfærdighedens ryttere'? Hvad er hans egen favorit replik fra Ole Thestrup? Hvorfor bliver han ved med at samarbejde med Mads Mikkelsen? Hvorfor laver han aldrig en 2'er? Og hvordan balancerer han sin grænsesøgende humor?





2: Den store podcast om filmskaberen Christopher Nolan
I forbindelse med Tenet stillede vi spørgsmålet: Er Christopher Nolan tidens største instruktør? For nej, der er ganske vist ingen tvivl om, at Nolan er en af tidens mest markante instruktører - men er han også tidens største?

Det stillede vi skarpt på i denne podcast, hvor vi dykkede ned i manden og hans film. Fra debuten Following og gennembruddet Memento, videre til hans Batman-trilogi og naturligvis Inception, Interstellar og Dunkirk.



3: Spoiler-podcast - Hvordan skal vi egentlig forstå ’Tenet’
Et tilbagevende format i vores podcast er vores spoilersnak. I år nørdede vi således Nolans nye film med spoilers – nemlig Tenet.

Vi dissekerede - og ikke mindst spoilede – altså her Nolans nyeste og tidskrøllede action-thriller. Så spænd hjelmen og tag med os på en plotlegende rejse, hvor vi altså snakker spoilers, spoilers og atter spoilers.



4: 10 af de bedste bogfilmatiseringer nogensinde
2020 var også året, hvor vi nørdede 10 af de absolut bedste bogfilmatiseringer - nogensinde. Ja, Harry Potter er med på listen, men der var måske også sin del af overraskelser? Lyt til eller genlyt podcasten lige her.



5: Oh Mr. Darcy! Derfor elsker vi Jane Austens filmunivers
Fra Pride & Prejudice til Clueless og Bridget Jones's Diary. Ja, i denne podcast stod den på hed romantik, ægte kærlighed, store følelser og ikke mindst smækre Mr. Darcy i forbindelse med Austin-filmatiseringen Emma.

Vi dykkede nemlig ned i den evigt relevante forfatterinde Jane Austen og filmatiseringerne baseret på hendes populære bøger. Vi havde her besøg af anmelder hos TV2 og ikke mindst Austen-fan Ann Lind Andersen. Vi diskuterede bl.a. alt fra humoren og kærligheden til kvindebilledet i filmene.




Du finder desuden alle vores podcasts lige her:
På Spotify
I Apple podcast
Hos Libsyn
På Podimo
Google podcasts
- Og i din podcast-app (Android og iPhone)

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Britta

Hvis biograferne ikke skal gå helt i stå, så skal der altså vises nogle af de helt store film.

8 minutter siden
Marathon Max

Jeg skal personligt ikke se nogen af disse film.

23 timer siden
Alexuser/910996
Alexuser/910996

Nej !!

Total inkompetence.
En serie fra Ryan der ødelagde hele sequal serien og slog hodepersonen ihjel . Nej tak.

1 dag siden
TheDayDreamer

Er det stadig planen at danske fans skal vente helt til 20 maj med at se "Godzilla Vs. Kong"?

1 dag siden
Thomasuser/117955
Thomasuser/117955

Holy testical tuesday !!! Er kong ikke anelse større end vi plejer at se ham i ???

1 dag siden

Aktive debatter