Guide: 23 komedier du skal se i 2021

Romantisk, actionfyldt og spændende komik
Billede
(© Marry Me (UIP))

Oven på 2020 har vi brug for gode grin og godt humør i 2021. Her tager vi et kig på alle de film med komik, der kommer i biografen det kommende år.

Listen består af film, der hovedsageligt anskues som komedie, men der er sin del genreblandinger med action, drama og romantik.

Tryk på en titel for at læse mere.

På kanten af livet

På kanten af livet – premiere den 14. januar
Den franske feel good-film 'På kanten af livet' handler om vennerne Arthur og César, der har kendt hinanden siden barndommen.

Da Arthur fortæller, at han har kræft, beslutter César sig for at flytte ind hos sin ven for at hjælpe ham med at opnå alt det, som han altid har ønsket sig at gøre, før han dør.

Men der er en hage ved det hele: Det er ikke Arthur, der er syg...

Kingsman 3: The King’s Man – premiere den 11. Februar
Action-komedien er en prequel til de andre Kingsman-film. Filmen kommer til at foregå i det tidlige 1900-tal og indeholder et ensemble-cast af historiens værste tyranner og skurke, som den nystartede Kingsman-orden må sætte en stopper for.

Filmen er den tredje i universet og er fortsat instrueret af Matthew Vaughn. Castet består af bl.a. Ralph Fiennes, Gemma Arterton, Tom Hollander og Charles Dance.

Vildmaend

Vildmænd – premiere den 25. marts
I den danske komedie ’Vildmænd’ er Martin skredet fra det hele og bor i Norge. Der lever han som ’vildmand’, indtil han finder den hårdt sårede hashsmugler Musa.

Det bliver starten på en række hændelser hvor Martin og Musa må flygte gennem de norske fjelde for at undslippe det norske politi, Musas rivaler og Martins hustru.

Filmen har Rasmus Bjerg og Zaki Youssef i hovedrollerne.

Bob’s Burgers: The Movie – premiere den 8. april
Animationsfilmen er baseret på tv-serien af samme navn og følger her familien Belcher, der ejer en burgerrestaurant og bor på etagen ovenover.

Familien består af Bob, der sjældent er heldig, hans vinglade kone Linda, der er en ukuelig optimist og deres tre børn: Den ældste og følsomme Tina, den musikalske Gene og den bestemte Louise.

Dog – premiere den 6. Maj
I komedie-dramaet ‘Dog’ følger vi en amerikansk soldat og hans hund på et road-trip langs den amerikanske kyst på vej til en vens begravelse.

Komedien har Channing Tatum i hovedrollen, der også har sin instruktørdebut i samarbejde med Reid Carolin. De to har tidligere arbejdet sammen på Magic Mike og Magic Mike XXL.

Marry Me

Marry Me – premiere den 20. Maj
’Marry Me’ er en romantisk komedie om to musikalske superstjerner, der skal giftes foran et globalt publikum. Vielsen mellem musikerne Kat og Bastian tager dog en uventet drejning, da Kat, under vielsen, finder ud at Bastian har været hende utro. Kat beslutter sig i stedet for at gifte sig med en tilfældig mand blandt publikum.

Jennifer Lopez indtager rollen som popstjernen Kat, og Owen Wilson er i rollen som den tilfældige mand.

Cruella – premiere den 27. maj
‘Cruella’ er en krimi-komedie om 101 Dalmatinere-skurken Cruella De Vil. Filmen bliver en prequel, hvor vi følge den unge modedesigner i 70’ernes London, hvor hun bliver besat af hundeskind... især fra dalmatinere.

Emma Stone indtager rollen som den ikoniske skurk, som tidligere blev spillet af Glenn Close i live action-udgaven af 101 Dalmatinere.

Esthers Orkester – premiere den 27. maj
Den danske ‘Esthers Orkester’ er et mørkt komediedrama, der handler om familiefaderen Thomas, der oplever en voldsom ændring i sit liv, men som fortsat skal have hverdagen til at fungere.

Udfordringen er dog, at Thomas er typen, der har svært holde styr på det hele og humoren findes i, at det sjældent lykkes for ham.

Filmen instrueres af Alexander Sagmo og det er hans første spillefilm.

Ghostbuster 3: Afterlife

Ghostbusters 3: Afterlife – premiere den 10. juni
De originale Ghostbusters er tilbage. Dan Aykroyd, Ernie Hudson, Sigourney Weaver og Bill Murray vender tilbage i deres ikoniske roller i den nye 'Ghostbusters 3: Afterlife'.

Komediefilmen handler denne gang om en enlig mor, der sammen med sine to børn opdager en forbindelse mellem de oprindelige spøgelsesjægere og hendes afdøde bedstefar.

Jason Reitman som instruerer, er søn af den originale instruktør Ivan Reitman, og har tidligere stået bag film som Juno, Up in the Air og Tully.  

I Care A Lot – premiere den 10. juni
Den mørke thriller-komedie ‘I Care A Lot’ handler om den skruppelløse værge for de ældre Marla Grayson, der i stedet for at beskytte de pensionerede kunder hun har myndighed over, bedrager dem deres formuer.

Hun finder den perfekte klient, et offer uden familie eller gæld. Men det viser sig for godt til at være sandt, og snart er hun i krig med en forbryderkonge.

Marla Grayson spilles af Rosamund Pyke, mens Peter Dinklage indtager rollen som gangsteren, hun kommer på kant med.

Centervagt – premiere den 24. juni
Den danske komedie ‘Centervagt’ følger de to sikkerhedsvagter Glen og MC, der må ty til utraditionelle metoder for at beholde deres jobs i et skrantende shoppingcenter.

De stjæler fra deres eget center, for at vise at centervagter ikke er noget, man sparer på. Men deres chef ansætter supervagten Patrick, går der grus i maskineriet.

Filmen er instrueret af Rasmus Heide, kendt for Blå Mænd og Alle for én.

Hvor kragerne vender

Hvor Kragerne Vender – premiere den 1. juli
’Hvor Kragerne Vender’ er et humoristisk drama om den unge kvinde Laura, der er flyttet til København for at leve som forfatter. Hun er dog nødt til rejse tilbage til sin hjemstavn for at deltage i sin brors bryllup.

Her opdager hun er blevet erstattet af barndomsfjenden og broderens kommende brud Catrine. Laura må gøre op med sig selv om hun i virkeligheden hellere vil være i familiens skød end i storbyen

Filmen er Lisa Jespersens første spillefilm og Rosalinde Mynster kan opleves i hovedrollen.

Barb and Star go to Vista del Mar – premiere den 15. juli
Komedien 'Barb and Star Go to Vista Del Mar' handler om bedsteveninderne Barb og Star, som sammen rejser fra deres hjemby for første gang for at tage på ferie i Florida.

I byen Vista Del Mar roder de sig hurtigt ud i et eventyr med både kærlighed og en ond fjende, som vil dræbe hele byen.

Hovedrollerne indtages af Kristen Wiig og Annie Mumolo, der tidligere har spillet overfor hinanden i komedieklassikeren Bridesmaids.

Miss Viborg

Miss Viborg – premiere den 12. august
Filmen ‘Miss Viborg’ er et dansk feelgood drama plantet i den jyske provinsby. Solvej er førtidspensionist og tidligere skønhedsdronning, der nu kører rundt på sin pensionistknallert og sælger sine receptpligtige piller i lokalområdet.

Naboens datter er den grænsesøgende Kate på 17, der ikke ved hvad hun skal bruge sit liv på. I ren kedsomhed bryder hun ind i nabolejligheden, hvor hun overraskes af Solvej. I et spil om hvem, der kan snyde hvem, opstår der et uventet venskab mellem to outsidere.

The Hitman’s Bodyguard 2 – premiere den 26. August
‘The Hitman’s Bodyguard 2’ er opfølgeren til The Hitman’s Bodyguard fra 2017, hvor livvagt Michael får til opgave at beskytte verdens bedste lejemorder Darius.

Fortsættelsen kommer til at handle om at makkerparret må arbejde sammen for at redde Darius kone.

Ryan Reynolds og Samuel L. Jackson er tilbage som Michael og Darius, Patrick Hughes er tilbage i instruktørstolen, mens Salma Hayek indtager rollen som Darius kone Sonia.

Triangle of Sadness 

Triangle of Sadness – premiere den 9. september
‘Triangle of Sadness’ er Ruben Östlunds første engelsksprogede film. Komedien gør, i Ruben Östlunds stil, grin med modeverdenen og de superrige.

Et ungt modelpar er på et cruise for superrige, hvor deres yacht synker og rengøringsdamen kravler op i hierarkiet, da hun er den eneste, der ved hvordan man laver mad og de rige yachtgæster bliver pludseligt meget socialistiske.

Woody Harrelson spiller skibets marxistiske kaptajn, og får selskab af danske skuespillere som Vicki Berlin og Zlatko Buric.


The Man from Toronto – 
premiere den 16. september
Action-komedien ‘The Man from Toronto' handler om verdens farligste snigmorder og New Yorks største taber, der ved en fejl bliver forvekslet med hinanden i en lånt Airbnb lejlighed.

Filmen instrueres af Patrick Hughes, der tidligere har lavet lignende film som The Hitman’s Bodyguard. Kevin Hart og Woody Harrelson spiller hovedrollerne.


Ternet Ninja 2 – 
premiere den 7. oktober
Den danske animationsfilm er fortsættelsen til Anders Matthesens publikumssucces fra 2018. I den første film får teenageren Aske en ninja-dukke af sin onkel Stewart. Dukken viser sig dog at være levende, dødsensfarlig og besat af tanken om blodhævn og retfærdighed.

I den nye film rejser Aske, Ternet Ninja og hans skøre familie til Thailand for hjælpe nogle børn på en legetøjsfabrik. Både Ternet Ninja og ’Ternet Ninja 2’ er baseret på Matthesens børnebøger af samme navn.

Rør ved mig

Rør ved mig – premiere den 4. november
Mille Dinesen har hovedrollen i ‘Rør ved mig’, en dansk romantisk komedie. Dinesen spiller Maja, en læge med udsigt til snart at blive overlæge, og hvis liv bare kører på skinner. Indtil hendes mand Claes overrasker hende med ‘nyheden’ om at han vil skilles.

Herefter falder Majas liv fra hinanden og hun er nødt til at genopdage sig selv. Men i genopdagelsen kommer hun til at svigte sønnen Magnus og hun må finde ud af hvem hun ønsker at være.

American Sole – premiere den 2. december
‘American Sole’ er en drama-komedie, der omhandler markedet for at videresælge sneaker.

Pete Davidson (King of Staten Island) og O’Shea Jackson (Straight Outta Compton) har hovedrollerne som de to unge mennesker, der forsøger at betale deres massive studiegæld ved at videresælge sneakers.

Toscana

Toscana – premiere den 9. december
Den danske drama-komedie 'Toscana' er en livsbekræftende fortælling om at nyde livet og at tro på sig selv.

Der vides endnu ikke meget om plottet, udover at den udspiller sig i Italien og har Anders Matthesen i den mandlige hovedrolle.

'Toscana' er den tredje film af Avaz-brødrene, der tidligere har stået bag Mens vi lever og Kollision.

Venuseffekten – premiere den 25. december
‘Venuseffekten’ er en dansk romantisk komedie der handler om Liv, der er i starten af 20’erne og arbejder på familiens gartnergård, hun møder den lidt ældre og eventyrlige Andrea, som hun forelsker sig i.

Det skaber dog et opgør med hendes familie og Liv må indse at kærlighed og familie kan se ud på mange måder.

Instruktør Anna Emma Haudal spillefilmsdebuterer med ‘Venuseffekten’, hun har tidligere stået bag den populære ungdomsserie ‘Doggystyle’.


Gutterbee - premieredato ukendt
Komedien ‘Gutterbee’ er skrevet og instrueret af Ulrich Thomsen.

Filmens hovedperson er den håbløse Mike, der lige er blevet løsladt fra fængslet og som ikke ved hvad han skal stille op med sit liv. Men da han møder pølsefanatikeren Edward bliver de enige om at åbne en pølserestaurant.

Thomsens tidligere kollega fra tv-serien ‘Banshee’ Antony Starr spiller Mike, mens Ewen Bremner, kendt fra Trainspotting, indtager rollen som den tyske Edward.