Cookie- og Privatlivspolitik
Filmporten 2020-2021: Anmelderroste filmperler til 1/2 pris

Filmporten 2020-2021: Anmelderroste filmperler til 1/2 pris

Se det allerede prisvindende program

Stem op!
8
Stem ned!
0
(reset)

Støt din lokale biograf ved at blive en del af biografklubben Filmporten, der nu har udsendt deres program for januar til maj næste år.

Du kan bl.a. købe dit medlemskab direkte i biografen eller hos Filmporten her. Du kan melde dig ind året rundt.

Filmporten har 12 film på programmet om året, hvor de første seks titler altså nu er offentliggjort - dem kan du læse om herunder. Medlemskabet koster 100 kr. og giver adgang til filmene til halv pris.

Du finder en oversigt med de 30 biografer, der indtil videre viser filmene her.



'Ammonite' - premiere den 28. januar
Det romantiske drama 'Ammonite' foregår i 1840'ernes England og handler om palæontologen Mary Anning (Kate Winslet). En dag ankommer turisten Roderick til den lille by nær den sydengelske kyst med sin hustru Charlotte (Saoirse Ronan), der er ramt af en personlig tragedie.

Roderick tilbyder Mary penge for at se efter Charlotte, mens han er bortrejst. Men da uventede følelser opstår mellem de to kvinder, bliver det starten på en kærlighedsaffære, der vil ændre deres liv for altid.



'Nomadland' - premiere den 18. februar
Dramaet 'Nomadland' følger kvinden Fern, der begynder et liv som moderne nomade, efter hun mister alt. I hovedrollen ses Oscar-vinderen Frances McDormand, der har opnået to statuetter for sine præstationer i Fargo og Three Billboards Outside Ebbing, Missouri.

Filmen instrueres af Chloé Zhao, der tidligere står bag den anmelderroste The Rider. Dramaet vandt desuden publikumsprisen ved Toronto International Film Festival 2020 og spås store chancer for nomineringer ved det kommende års Oscar-uddeling.



'My Salinger Year' - premiere den 4. marts
Filmen 'My Salinger Year' er baseret på Joanna Rakoffs bestseller af samme navn om Joanna (Margaret Qualley), der drømmer om at blive forfatter. Joanna bliver derfor ansat som assistent for Margaret (Sigourney Weaver), der er litterær agent for forfatteren J. D. Salinger.

Joannas hovedopgave er at behandle Salingers fanbreve, men da hun læser brevene fra hele verden, vil hun ikke være bekendt at sende agenturets upersonlige standardbrev retur. Hun begynder derfor at skrive personlige svar, der får hendes egen forfatterstemme til at spire.



’Tove’ - premiere den 1. april
Det biografiske drama 'Tove' handler om den unge billedkunstner Tove Jansson, der er kendt i hele verden for de folkekære mumitrolde. Tove kæmper i efterkrigstidens Helsinki for at bryde fri af sin berømte faders skygge og skabe sin egen kunst.

I byens kunstnermiljø møder hun den frisindede politiker Atos Wirtanen, som hun forelsker sig i, men Jansson drages også af den kvindelige teaterinstruktør Vivica Bandler, der - på trods af Janssons egen tvivl - tror på, at mumitroldene er noget helt unikt.



‘Minari’ - premiere den 15. april
Dramaet 'Minari' følger om en koreansk familie, der flytter til Arkansas for at starte en gård i 1980'erne.

I hovedrollen ses Steven Yeun, der bl.a. er kendt for sin rolle i den kritikerroste Burning. Filmen vandt desuden både en publikumspris og en grand jury pris ved Sundance Film Festival i 2020.



'Når det bliver morgen' - premiere den 6. maj
Det japanske drama er fortællingen om en adoption, der udvikler sig til et komplekst dilemma. Et barnløst par ser nemlig en dag en tv-reklame for en non-profit-organisation, der matcher par, som ikke kan få børn, med mødre, der enten ikke ønsker at opfostre eller ikke kan tage vare på deres børn.

Snart bliver den adopterede Asato en del af parrets liv. Men da Asatos mor dukker op seks år senere for at få sit barn igen, udfolder der sig snart et moralsk drama. Den firedobbelte Cannes-vinder og filmskaber Naomi Kawase har tidligere stået bag Månen over kirsebærtræerne og Mod solnedgangen.

Læs mere på filmporten.dk, hvor du bl.a. kan blive medlem og læse mere om biografklubben.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Jørgen

Det lyder meget spændende.

14 timer siden
Yasmin

Det kan på ingen måde være nemt, men er stolt af at han tager et bevidst valg. Mere af det! Desuden er han skøn og sjov alene.

20 timer siden
Lars Michael

Jeg har altid sagt for sjov, at Mads Mikkelsen minder meget om Poul Reinhardt HVORFOR DET ville nogle sige.

2 dage siden
Morten

Det kommer Rian heller ikke til. Ingen i Disney har tiltro til ham, på nær Kathleen Kennedy og hun er på vej ud.

5 dage siden
Morten

Rian kommer aldrig til at lave en star wars film. Han alene er skyld i Disney har mistet penge og hans film var tæt på et flop.

5 dage siden

Aktive debatter