Her er 3 af de absolut vigtigste nye gysermestre!

Fremtiden lover gysende godt for genren
UIP (Us)
(© UIP (Us))

Kigger man tilbage i filmhistorien, finder man sin del af gysermestre. Genredefinerende filmskabere og foregangsmænd indenfor gyset.

Nogle af de mest prominente er de seneste 30-40 år mestre som John Carpenter (The Thing, Halloween), Wes Craven (A Nightmare on Elm Street, Scream), Tobe Hooper (The Texas Chain Saw Masscre), George A. Romero (Night of the Living Dead, Dawn of the Dead), Sam Raimi (The Evil Dead) og Dario Argento (Suspiria).

Men hvordan ser gyserlandskabet ud, hvis vi kigge på genren i nyere tid - indenfor den seneste håndfuld år? Vi kårer i vores nye podcast tre af de vigtigste gysermestre, som vi ser er med til at holde genren originalt i live, men også at sætte den på dagsordenen i både bred og mere snæver forstand.



Vi har valgt at fremhæve følgende tre filmskabere, vi ser som de nye gysermestre. De er i hvert fald med deres film klar til at tage den gysende grumme tete videre og forhåbentlig langt ind i fremtiden.

Du kan lytte til podcasten herunder og nedenunder læse mere om de tre udvalgte filmskabere. I podcasten forsøger vi desuden også at spå om genrens fremtid, mens vi bl.a. har et par andre interessante gysernavne i baghånden.



Du kan lytte til podcasten herover, mens du også finder den:
På Spotify
I Apple podcast
Hos Libsyn
På Podimo
Google podcasts
- Og i podcast-app (Android og iPhone)

Robert Eggers (The Witch og The Lighthouse)
Den 37-årige amerikanske instruktør og manuskriptforfatter har som de andre to filmskabere på listen indtil videre lavet to film, der på hver deres måde har udfordret ikke kun genren, men også publikum.

Med debutfilmen ’The Witch’ fra 2015 var det et lavmælt, myrekrybende og snigende overnaturligt gys i hekseland, han med sirlighed og sans for en historisk detaljegrad foldede ud. En fortælling om en familie i 1600-tallets New England.

En dag forsvinder deres nyfødte baby foran næsen på teenagedatteren Thomasin. En ulvs værk? Eller er det måske en af de hekse, der ifølge rygterne holder til i skovens mørke?



Med for genren velkendte temaer, nemlig hekse og overtro, tør Eggers at lade sin fortælling i roligt tempo tage sit greb i publikum, for kun at lade paranoiaen og uhyggen bygge op.

Eggers kan måske siges at være en art historier i genren, hvilket hans anden spillefilm ’The Lighthouse’ fra 2019 også vidner om. Her skal vi nemlig ligeledes tilbage i tiden. Denne gang befinder vi os i 1890erne på en ø uden for New England.

Her følger man to fyrmestre, den erfarne Thomas Wake og den nyankomne Ephriam Winslow - henholdsvis en bandende Willem Dafoe og Robert Pattinson med et stort overskæg. Sammen skal de styre øens fyrtårn. Men hvilke hemmeligheder gemmer fyret mon på?

'The Lighthouse' er en genreblandende gyser, hvor vanvid, mytologi og drama spiller en altdominerende rolle. Filmet i sort/hvid bliver den blot mere og mere bizar, efterhånden som løjerne skrider frem - det tilsat sin del af sort humor.



Jordan Peele (Get Out og Us)
Der er ganske vist lavvande i skuffen med Oscar-statuetter, når det kommer til gysergenren. Ikke desto mindre lykkedes det den 41-årige amerikanske instruktør og manuskriptforfatter Jordan Peele at vinde en af de eftertragtede statuetter for manuskriptet til sin første spillefilm ’Get Out’ fra 2017.

Det er i grunden ganske opsigtvækkende taget i betragtning af hvor bizar, voldsom og blodig filmens overraskende finale og plotafsløring i grunden er. Den skal dog ikke afsløres her.

Det hele starter ellers uskyldigt. Men møder nemlig Chris, der er smånervøs for at møde sine svigerforældre for første gang. Han bliver dog endnu mere ængstelig, da han finder ud af, at kæresten ikke har nævnt for sine hvide forældre, at han er sort.

Da parret ankommer, forsikrer svigerforældrene Chris om, at de er liberale, og at han intet har at bekymre sig om. Men snart breder mystikken sig. For hvad foregår der egentlig i familien?



Udover at være en elementær spændende genrebastard, så blev ’Get Out’ bl.a. også rost for sit indspark i racedebatten med en film, der desuden blander satire med gyserelementer, som effektivt skaber en grundlæggende uro.

Med ’Get Out’ brød Peele igennem med et brag, der stadig giver genlyd. Og med en Oscar i lommen synes verden at være åben for ham på vid gab. Heldigvis blev han i genren med sin næste film ’Us’, der på samme måde kan siges at have en samfundsbevidst klangbund.

Filmen handler om kvinden Adelaide, der tager sin familie med på en uforpligtende sommerweekend. Men Adelaide er hjemsøgt af et trauma fra sin fortid, og hendes paranoia tager kun til, da hun bliver sikker på, at noget forfærdeligt vil ske for hendes familie. Mere skal ikke afsløres her.

Om det er Oscar-statuetten eller blot en måske mere respekteret genre, der også gør, at større skuespillere er at finde på rollelisterne i gysets verden, er der nok ikke et entydigt svar på. Men i ’Us’ finder man i hver fald Oscar-vinderen Lupita Nyong'o i en rolle, hun burde være blevet Oscar-nomineret for.



Ari Aster (Hereditary og Midsommar)
Sidste nye gysermester vi peger på, er den 34-årige amerikanske instruktør og manuskriptforfatter Ari Aster. En filmskaber, der kan siges at tage for gyset velkendte elementer og gøre dem til sine egne samt tilføre dem et veloplagt nyt liv.

Spillerfilmsdebuten er således den overnaturlige gyser ’Hereditary’ fra 2018, der med en ret så disharmonisk familie folder sin urovækkende fortælling ud. Han lader sikkert og roligt glimt af gysermysteriet åbenbare sig henimod en finale, der har splittet publikum i to - hvilket vel også kan siges at være en filmisk styrke?

Asters debutspillefilm 'Hereditary' tager sit afsæt i en familie, der skal begrave bedstemoren Ellen, som dog ikke helt synes at ville forlade Jorden. Familien rammes senere af en tragedie, der splitter dem ad. Midt i sorgen begynder moren imidlertid også at søge måder at komme i kontakt med de afdøde på.



Det grumme gys udfolder sig i et i særdeleshed dystert og mørkt univers og fik stor opmærksomhed, bl.a. på Sundance Filmfestivalen, hvor den blev kaldt en af årets uhyggeligste film. Den giver da bl.a. også mindelser om klassikere som Rosemary's Baby og The Exorcist.

Efter et overnaturligt og genrebevidst gys, bevægede Aster sig med ’Midsommer’ fra 2019 efterfølgende over i undergenren folk horror, der modsat debuten er henlagt i fuldt dagslys.

I kultgyset følger man et amerikansk par og deres venner, som rejser til det på overfladen idylliske Sverige for at fejre årets længste dag, nemlig Midsommar. Men Astrid Lindgrens hjemland forbliver ikke idyllisk, da der bl.a. snart kommer både rendyrket ondskab og okkult mysticisme på banen.



Internationale anmeldere udråbte ’Midsommar’ til et gysermesterværk, der desuden trækker på en af genrens hovedværker, nemlig The Wicker Man fra 1973.

Aster er altså - som de to andre gysermestre - lykkedes med at lave to kritikerroste film, som også har fundet et dedikeret publikum. Film, der i den grad lover godt for deres gysende filmkarriere fremadrettet.

For ikke alene har de tre filmskabere skabt gys, der har sat tydelige spor i genren og affødt en række andre nyere gyserfilm, de har også været med til at definere genren på ny – og det på hver deres måde, hvilket også peger ind i en fremtid, der tegner lyst for både dem og genren.

Vi glæder os i hvert fald til at se meget mere til de tre herrer.

BLIV MEDLEM AF VORES FILMFORUM PÅ FACEBOOK HER.