Cookie- og Privatlivspolitik
 Ugens premierefilm: Awkwafina brillerer i hjertevarmt familiedrama

Ugens premierefilm: Awkwafina brillerer i hjertevarmt familiedrama

Et litteratært mysterium, sydstatsrodeo og forlist kærlighed

Stem op!
8
Stem ned!
0
(reset)

I ugen der kommer, kan biografgængeren glæde sig til fire premierefilm med noget for enhver smag.

Vi kommer hele verden rundt - fra de støvede sydstater over engelske og bretagnske kystbyer til New York og Kina. 

(Kan du ikke se videoen herover, så tryk på linket her og Tillad alle cookies)

The Farewell
En kinesisk-amerikansk familie får den sørgelige nyhed, at familiens matriark, bedstemoren Nai Nai, har uhelbredelig kræft. For at nyde den sidste tid med Nai Nai, samles familien under dække af et falskt bryllup, hvor bedstemoren er den eneste, der ikke kender til sin egen sygdom.

Historien er baseret på instruktøren Lulu Wangs egne oplevelser, som også materialiserede sig i podcasten ’What You Don’t Know’ fra This American Life.

I hovedrollen som barnebarnet Billi, er den kinesiske-amerikanske skuespiller Awkwafina at finde. Awkwafina, der bl.a. slog igennem i Crazy Rich Asians som komisk sidekick, har høstet international anerkendelse for sit underspillede skuespil i 'The Farewell'.

I en fem-stjernet anmeldelse skriver The Guardian:
“Awkwafina imponerer i Lulu Wangs rørende og morsomme fortælling om kultursammenstød.”

I The Indepent lyder det:
”I 'The Farewell' blotter hun sig emotionelt på en måde, der føles overraskende. Hun er en kvinde faret vild til søs
, på nippet til at miste det eneste, der tøjler hende til sin fortid.”

Vi spår en stor karriere for Awkwafina, der i den snarlige fremtid er at finde i Disneys live action-genindspilning af The Little Mermaid, som Ariels gode ven Tumle.

 BILLETTER

Summerland
Anden Verdenskrig raser, mens eneboeren Alice forsker i folklore, i en afsides engelsk landsby. Da krigen hærger London, bliver Alice tvunget til at tilbyde husly for drengen Frank.

I det britiske periodedrama ser vi den temperamentsfulde og uimødekommende Alice, knytte et nært bånd til drengen Frank. I takt med at Alice åbner sig for Frank, sniger fortidens hemmelige og kontroversielle romance sig ind på Alice.

Den egenrådige Alice spilles af Gemma Arterton, der bl.a. er kendt for sin rolle i Their Finest Hour, og kan snart ses spille overfor Ralph Fiennes i den tredje installation af Kingsman-filmene, The King’s Man.

 BILLETTER

Mysteriet om Henri Pick
Henri Pick var en simpel pizzabager. Alligevel opdages et helt fantastisk manuskript underskrevet af selv samme pizzabager. Da Picks enke udtaler at hendes afdøde mand aldrig forfattede noget mere sofistikeret end en indkøbsseddel, aner litteraturkritikeren, Jean-Michel Roude, at noget ikke stemmer.

Sammen med Picks datter påbegynder Roude et detektivarbejde for at finde ud af hvem, Henri Pick var, og dermed komme til bunds i mysteriet om romanens oprindelse.

Komedie-dramaet er baseret på David Foenkios roman af samme navn. I rollen som Jean-Michel Roude ses Fabrici Luchini, der bl.a. er kendt for Selv i de bedste hjem og Cykeltur med Moliére.

BILLETTER

Bull
I 'Bull' følger vi rodeorytteren Abe, der efter en skade er blevet tvunget på pension. Samtidig følger vi den utilpassede teenager Kris, der efter hendes muskelhund har raseret Abes hønsehus, bliver sat til at rydde op i hans hus som betaling for skaderne.

Da de to lærer hinanden bedre at kende, og Kris lærer om Abes fortid som rodeorytter, opdager hun selv en interesse for sporten. Her begynder en rejse for Kris ind i rodeo-arenaerne og væk fra den fremtidsløse livsstil i sydstatsforstaden.

Filmen er blevet vist på Cannes-filmfestival, samt den amerikanske filmfestival Deauville, hvor den har høstet priser og ros i massevis.

Rollen som den pensionerede bullrider udfyldes af Rob Morgan, hvis karriere har været centreret omkring serier, og som nok er bedst kendt fra 'Stranger Things' og 'Daredevil'.

 BILLETTER

 

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Antaeus

Bedst indtjenende film nogensinde er nu engang ikke Endgame, men Borte Med Blæsten.

2 dage siden
Wayne

Carlito's Way
Body Double
Mission: Impossible
Snake Eyes
The Untouchables

2 dage siden
Anna

Kan varmt anbefales, hvis man er til feel good movies og interesserer sig for mad. Jeg kommer helt sikkert til at se den igen :)

3 dage siden
Stine Teglgaard

Ja han er værd at hylde!

Hvad er dine favoritter?

MVH Stine

4 dage siden
Wayne

De Palma er en af de helt store, helt enig.

5 dage siden