Cookie- og Privatlivspolitik
Se Trailers til alle ugens premierefilm

Se Trailers til alle ugens premierefilm

Facebook-forførelse, Jordens undergang og dansk besættelse

Stem op!
8
Stem ned!
0
(reset)

I denne uge byder de danske biografer dig velkommen til tre premierefilm og muligheden for at se eller gense det moderne mesterværk Inception. 

Kærlighed og romance indtager de sociale medier, en astoride indtager Jordens atmosfære og tyskerne indtager Danmark.

(Kan du ikke se videoerne herunder, så tryk på linket her og Tillad alle cookies)



Forført
I sit forsøg på at finde kærligheden begiver den fraskilte Claire sig ud i en internet-romance med den halvt så gamle Alex, det under aliasset Clara - en blot 24-årig ung kvinde. 

I takt med at online-forholdet udvikler sig og bliver mere seriøst, bliver Claires internet-løgn mere kompliceret.

Filmen håndterer i sine tematikker således nogle af de udfordringer, som de sociale mediers indvirkning har på romantiske forhold - så som online-identitet og et begreb som ’catfishing’, der betyder at, man foregiver at være en anden, end man er.

Rollen som Claire, portrætteres af Juliette Binoche, der bl.a. er kendt for sin rolle som chokolademageren i Chocolat overfor Johnny Depp, samt Blå fra Krzysztof Kieslowskis farve-trilogi.


Greenland
En altødelæggende komet har kurs mod Jorden, og verden er i panik. Vi følger i actionfilmen Greenland den fremmedgjorte familiefar, John Gerrity, kæmpe en kamp om overlevelse for ham og sin familie. 

Gerard Butler, der bl.a. er kendt for sin rolle som Kong Leonidas i 300, ser vi her arbejde sammen instruktøren Ric Roman Waugh for anden gang. Første gang i den tredje installation af action-filmene Olympus/London/Angel Has Fallen.

Derudover har Butler også prøvet kræfter med katastrofefilm med Geostorm i 2017.



Inception
Dom Cobb og hans hold af topprofessionelle tyve udfordrer, hvad man kan og ikke kan stjæle - og hvor man kan bryde ind. 

I et hæsblæsende sci-fi- og action-heist skal Cobb og co. nemlig bryde ind i en rigmands sind og forsøge at plante - eller ’incepte’ - en idé.

Kuppet byder imidlertid på komplikationer, der udfordrer det underbevidste og tid samt Cobb, der selv tager turen ind i underbrvidstheden.

I Christopher Nolans mesterstykke af en heist-film, fyldes det hvide lærred af en stjerneparade, bl.a. Leonardo DiCaprio, Tom Hardy, Ellen Page, Morgen Freeman, Joseph Gordon-Levitt, Ken Watanabe og Cillian Murphy. Derudover pares de stort opsatte action-scener og bjergtagende stunts med et af de mest ikoniske Hanz Zimmer-scores, og hans kendetegnende dybe og ildevarslende blæser-tema. 

 


Vores mand i Amerika
Den 9. april 1940 bliver Danmark besat af den tyske overmagt. Danmarks amerikanske ambassadør, Henrik Kauffmann, bliver sat i en svær position, da den danske regering overgiver sig til nazisterne. 

På den anden side af Atlanten, indtager Kaufmann således den problematiske position som både landsforræder og national helt ved at modarbejde Danmarks beslutning - i kampen om Danmarks frihed.

I rollen som den livsnydende og egenrådige ambassadør står Ulrich Thomsen, der selv nyder national anerkendelse igennem ikoniske roller i film som Festen, Adams Æbler og Blinkende Lygter.

Rollen som Kaufmanns nære ven og diplomat i Washington indtages af Mikkel Boe-Følsgaard, som over de seneste år har gjort sig bemærket i film som En Kongelig Affære, En helt almindelig familie og Sommeren ’92, hvor han også spillede overfor Ulrich Thomsen. 

 

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Ghita

Det er en super film og Mads Mikkelsen er jo heller ikke værst.

2 dage siden
Carsten

Det lyder som en drålig nyhed og synd for det univers der er bygget op. Jeg håber ikke det vil ske at han skal være med i dette univers.

2 dage siden
Heidi

Captain America: The First Avenger udspiller sig i ca. år 2012 da den starter med at de finder Steve Rogers frossen (ca.

2 dage siden
Lukasuser/526558
Lukasuser/526558

Tak skæbne.

3 dage siden
Lukasuser/526558
Lukasuser/526558

Prøv nu at fatte det!!! ILLUSIONEN VILLE BLIVE BRUDT!

3 dage siden

Aktive debatter