Her er de 10 mest indtjenende mandlige skuespillere

The Rock, Ryan Reynolds og Will Smith er på listen
Billede
(© Sony Pictures / Netflix)

Det er måske ikke den store overraskelse, at den bedst indtjenende mandlige skuespiller i verden er Dwayne ’The Rock’ Johnson - og det for andet år i træk!

Den muskuløse skuespiller indtager således en 1. plads på top 10-listen over de mest forgyldte mandlige skuespillere det seneste år. Det skriver finansmagasinet Forbes.

Til sammen har de 10 skuespillere tjent intet mindre en 3,5 milliarder kr. på et år.



1. Dwayne ’The Rock’ Johnson (554,9 mio. kr.)
Den amerikanske skuespiller har fra 1. juni 2019 til 1. juni 2020 tjent intet mindre end 554,9 mio. kr.

Det enorme beløb kan bl.a. tilskrives den kommende Netflix-film ’Red Notice’. Den alene scorede han omkring 145 millioner kr. på. Men også en titel som jungle-komedien Jumanji: The Next Level må have været med til at skabe den imponerende bundlinje.

Det er dog ikke kun film, som den tidligere wrestler har tjent sine mange millioner på. Han er nemlig også manden bag sportstøjet Project Rock.



2. Ryan Reynolds (453,8 mio. kr.)
Deadpool-skuespilleren indtager en flot andenplads - og er desuden også at finde på rollelisten til netop ’Red Notice’. En film, der har givet ham 126 mio. kr. i bankboksen.

Det er desuden også en anden Netflix-film, der har sikret ham den enorme indtjening, nemlig actionfilmen ’6 Underground’ fra 2019.



3. Mark Wahlberg (367,9 mio. kr.)
I top 3 finder man den ligeledes muskuløse Mark Wahlberg, der både er skuespiller og producer. Han indtager sin tredjeplads med omkring 86 mio. kr. op til andenpladsen.

Wahlberg har de seneste par år gjort sig bemærket i så forskellige film som familiekomedien Instant Family og actionbraget Mile 22.


 
4. Ben Affleck (348,8 mio. kr.)
Den forhenværende Batman-skuespiller og filminstruktør gør sig også udi en Netflix-produktion, nemlig med krimidramet ’The Last Thing He Wanted’.

Man har de seneste par år også kunnet opleve ham i bl.a. en anden Netflix-film, nemlig ’ Triple Frontier’, mens biografen har kunnet præsentere ham som netop Batman i Justice League.



5. Vin Diesel (342,5 mio. kr.)
Action-stjernen med de store bøffer er måske mest kendt fra den fræsende bil-franchise Fast and Furious. 

Men i Marvels superhelte-univers vil mange også kende ham som stemmen bag Groot i bl.a. Avengers: Endgame og Guardians of the Galaxy.



6. Akshay Kumar (307,6 mio. kr.)
Det er ikke kun Hollywood, der sikrer mandlige skuespillere en plads på listen. For kigger man til Bollywood, finder man her skuespilleren Akshay Kumar.

Det er dog - som The Rock - ikke kun film, der har været med til at give ham de mange penge i pungen. Han har bl.a. også reklameret for både toiletrens og vitaminer.



7. Lin-Manuel Miranda (288,57 mio. kr.)
En mand, der for første gang er at finde listen, er skuespiller, sanger, komponist og teaterinstruktør Lin-Manuel Miranda.

Han er bl.a. at finde i musicalen ’Hamilton’, mens han også sang sig igennem Mary Poppins vender tilbage fra 2018.



8. Will Smith (282,2 mio. kr.)
Den Oscar-nominerede skuespiller og rapper slog igennem med komedie-serien ’The Fresh Prince of Bel-Air’. Siden da har han bevæget sig helt op i den tunge liga af Hollywood-skuespillere.

Nu indtager han så en ottende plads på listen. Tidligere i år var han aktuel i action-komedien Bad Boys For Life, mens han sidste år lagde stemme til en superspion i Spioner på missioner.



9. Adam Sandler (260 mio. kr.)
Det er - som andre skuespillere på listen - også Netflix, der har været med til at forgylde Adam Sandler.

Han har nemlig bl.a. været at se i filmen ’Uncut Gems’ på stramingtjenesten, hvor han desuden kan opleves i mange andre produktioner.



10. Jackie Chan (253,7 mio. kr.)
Den nu 66-årige stuntmand og skuespillers karriere startede helt tilbage i starten af 1960’erne, hvor han brillerede udi hårdtslående kampsport og halsbrækkende stunts.

Hollywood-karrieren indeholder bl.a. action-komedien Rush Hour, genindspilningen The Karate Kid og som stemmen bag aben i animations-serien Kung Fu Panda.

Vi venter stadig på en top-liste med de mest indtjenende kvindelige skuespillere. Vi holder naturligvis øje med den her på siden.