Christopher Nolans filmografi #2: Memento
I forbindelse med Christopher Nolans kommende action-thriller Tenet, der har premiere den 26. august, gennemgår vi kronologisk alle hans film.
Vi er nu kommet til filmskaberens anden titel, nemlig thrilleren Memento fra 2000. Vær opmærksom på, at artiklen indeholder spoilers.
Forsalget til 'Tenet' starter den 12. august kl. 10.00 er på kino.dk.
Læs vores første artikel, der omhandlen debuten, Following, her.
Titel: 'Memento'
År: 2000
Genre: Thriller
Instruktør: Christopher Nolan
Medvirkende: Guy Pearce, Carrie-Anne Moss, Joe Pantoliano, Stephen Tobolowsky, Harriet Sansom Harris m.fl.
Christopher Nolan og Guy Pearce under optagelserne til 'Memento' ©Summit Entertainment
Hvad handler 'Memento' om?
Thrilleren følger Leonard, der prøver at finde manden John G., som slog hans kone ihjel.
Der er bare ét stort problem. Leonard lider af en sjælden lidelse, der gør, at hans kortidshukommelse er skadet. Han kan således godt huske, hvem han er - men ikke hvad han lavede for ti minutter siden.
Manuskriptet er skevet af Christopher Nolan selv og er baseret på hans bror Jonathan Nolans novelle 'Memento Mori'. Men da denne endnu ikke var udgivet i 2000, hvor filmen udkom, fik Nolan og broderen en Oscar-nominering for bedste originale manuskript.
Filmen modtog ligeledes en nominering for Doby Dorns skarpe og centrale klipning.
Historien, der går baglæns
'Memento' åbner med et polaroid, der langsomt går fra et skarpt fotografi til en hvid, tom billederamme. Den klassiske fremkaldelse af polaroidfotoet går altså den modsatte vej - og på den måde starter Nolan med at illustrere sin hovedpersons lidelse, der går fra at have et klart billede af situationen til at være et blank lærred.
Herefter ser vi en mand skyde en anden mand i baghovedet - men vist baglæns. Således at kuglen suges tilbage i pistolen, og manden rejser sig op fra jorden.
På ganske få indstillinger i starten af 'Memento' slår Nolan altså tonen an. Det er nemlig en filmisk fortælling, der på det narrative plan forsøger at mime hovedkarakterens hukommelsesbesvær, ved at fortælle historien baglæns.
Vi starter derfor med slutningen og arbejder os den vej tilbage mod begyndelsen i korte ti minutters intervaller, der omfavner Leonards lidelse - og hver gang hans korttidshukommelse genstarter fortællingen.
Sideløbende følges et andet plotforløb i sort-hvid, hvor Leonard på et hotelværelse fortæller historien om Sammy Jenkins. En mand, der kæmpede med en lignende lidelse som Leonard, og som Leonardo i form af sit job som forsikringsagent skulle undersøge.
På et tidspunkt hen mod slutningen kobles de to fortællespor sammen op til filmens slutningen. som faktisk er historiens begyndelse. Eller er det?
På mange planer er 'Memento' faktisk en cirkulær fortælling, der (uden at spoile for meget) kører i ring for Leonard, som - selvom han en dag skulle fange sin kones morder - formentlig ikke vil kunne huske det. Leonard er fanget i sit eget narrativ, hvor han jager John G., også selvom han faktisk måske har fanget ham allerede.
En moderne film noir
Leonard er som en moderne Philip Marlowe, men i stedet for den klassiske detektivs notesbog bruger Leonard sin egen krop, der fyldes med tatoveringer med notater og fakta om morderen John G., som han indædt eftersøger.
Men det er ikke kun i sin plagede hovedkarakter og hårdkogte krimi-fortælling, at Christopher Nolan har hentet inspiration fra 40'ernes film noir. Den sort-hvide del af 'Memento' er visuelt stærk inspireret af genren, mens vi også støder på flere af de faste figurer.
Carrie-Anne Moss spiller bartenderen Natalie, der med sit mystiske, splittede og løgnagtige sind repræsenterer den klassiske femme fatale, der vildleder vores detektiv. Mens den tvetydige Teddy opfylder rollen som den korrupte betjent.
Sjovt nok er Lenoards tidligere stilling som forsikringsagent også et klassisk job i film noir-genren, som det eksempelvis er tilfældet Billy Wilders 1944-klassiker Double Indemnity (Kvinden uden samvittighed).
Et narrativt puslespil
"You think I just want another puzzle?"
Leonard prøver at lægge et kompliceret puslespil i 'Memento', der når det går op gerne skulle pege på gerningsmanden John G.
Mens vi som publikum prøver at finde hoved og hale i den komplekse puslespilsagtige fortælling, der ved at være fortalt baglæns konstant snyder os med hensyn til de andre karakterers intentioner og hemmeligheder.
Vi præsenteres således hele tiden for udfaldet af handlingen, før vi får baggrunden. Så når Leonard pludselig finder en bundet mand i skabet på sit hotelværelse, så finder vi først bagefter ud af, hvordan han er endt der - og må på den måde selv stykke de forskellige handlingstråde sammen i hovedet.
Nolans 'Memento' er dermed på ét niveau en leg med klassiske fortælleelementer, der i sidste ende beviser, at en slutning kun er gældende med en begyndelse - og omvendt. 'Memento' starter måske med filmens slutning, men den har ingen betydning, før vi kender begyndelsen.
Tid og paradokser - en ægte Nolan-film
How can I heal? How am I supposed to heal if I can't... feel time?
'Memento' ligger uden tvivl kilen til to af Nolans største og mest tilbagevendende temaer: Tid og minder - som i sig selv opstiller en række paradokser.
Leonard bliver et omvandrende paradoks - fordi hvordan kan du som menneske fungere uden nye minder? Din udvikling går i stå. Og hvad sker der, hvis du ikke kan stole på dine egne minder? Din identitet er baseret på dine minder - og når de svigter eller udebliver, hvem er du så?
Christopher Nolan har kredset om tid i 'The Prestige' (hvad er virkelighed og magi?), 'Inception' (fabrikerede minder og bøjning af tid), 'Interstellar' (ormehuller og tidsrejser), 'Dunkirk' (tiden som afgørende faktor) og 'Tenet' ser også ud til at manipulere med tid, hvor tingene næsten Memento-style går baglæns.
Flere af de nævnte titler vildleder også sit publikum, der som i 'Memento' udfodres til selv at regne narrativet ud - før man (måske) bliver snydt af det endelig udfald.
Et overvurderet gimmick?
Nogle vil måske stemple 'Memento' som en gimmick-film, hvis ide om at lade tiden gå baglæns mest af alt er et overvurderet påfund.
Men 'Memento' er intelligent på flere niveauer - og det er ikke "bare" en historie, der går baglæns. Nolan bygger dygtigt historien op med små brikker, som publikum hele tiden kan opsamle, og som i sidste ende efterlader dig med et puslespil, som du selv må samle - uden at Nolan har givet den dig den fulde manual. Underholdende og udfordrende. Det er Nolan, når han er bedst.
Derudover byder filmen også på stærke skuespilspræstationer fra Guy Pearch, Carie Ann Moss og Joe Pantoliano, som er mere end "bønder" i Nolans filmiske skak-spil.
Det er i øvrigt også blevet offentliggjort, at man arbejder på en mulig genindspilning af 'Memento'.
Tenet får premiere den 26. august.
Lyt også til vores store podcast om Christopher Nolan:
Du kan lytte til podcasten herover, mens du også finder den:
- På Spotify
- I Apple podcast
- Hos Libsyn
- På Podimo
- Og i podcast-app'en på din iPhone, hvor du også finder vores øvrige episoder.