Trine Dyrholm er klar til at gå i krig som mand

Eksklusiv plakat til 'Erna i krig'
Billede
(© Nimbus Film/Scanbox)

En dansk krigsfilm er på vej med Trine Dyrholm i hovedrollen. Titlen er Erna i krig, og vi kan som de første afsløre filmens plakat. 

Plakaten er simpel, men stemningsfuld. Den viser Dyrholm klædt som soldat, mens hun med et fortvivlet og målrettet blik står midt i en hær af netop soldater.

Erna i krig

'Erna i krig' er baseret på Erlings Jepsens bog af samme navn og foregår under Første Verdenskrig.

Tyskland mangler soldater, og derfor kigger de mod Sønderjylland. Her bor Erna med sin 17-årige enfoldige søn Kalle. Ham vil tyskerne rekuttere mod Ernas vilje, da hun har lægens ord for, at "Kalle er for dum til at gå i krig", men den køber tyskerne ikke.

Moren vælger derfor at træde i sin søns sted, klipper sig korthåret og bytter identitet med en deserteret soldat. Inden længe bliver Erna en del af den sønderjyske deling og går i krig.

Udover Trine Dyrholm medvirker også Ulrich ThomsenAnders W. Berthelsen og Sylvester Byder. Bag kameraet er Henrik Ruben Genz, der bl.a. har instrueret Frygtelig Lykkelig og Gud taler ud

Erna i krig får dansk premiere den 29. oktober.