Blod, smerte & Pinhead #1: Oprindeligt var Hellraiser tiltænkt en kvindelig hovedskurk

Ny interview-serie går tæt på skabelsen af et moderne horror-ikon
Billede
(© Hellraiser II: Hellbound (New World Pictures))

"We have such sights to show you!"

I en ny interview-serie dykker vi ned i Hellraiser-franchisen og undersøger, hvordan helvedes-præsten Pinhead blev et moderne horror-ikon på niveau med Jason Voorhees, Freddy Krueger og Michael Myers.

Til at hjælpe os med at åbne denne puzzle box har vi alliereret os med en af franchisens vigtigste aktører - nemlig Peter Atkins, der udover at have forfattet Hellraiser II, III og IV, også er en tæt ven af seriens skaber Clive Barker samt Pinheads menneskelige ansigt, Doug Bradley.

I den første artikel stiller vi skarpt på Hellraiser II: Hellbound, der udkom i 1988, blot et år efter den første Hellraiser. Vi snakker om, hvordan publikum bestemte Pinheads skæbne, og hvordan en anden karakter faktisk var kørt i stilling til at blive seriens hovedskurk. 

Det her er historien om lidelsensmester Pinheads skabelse - fortalt af Peter Atkins.

Ungdomsvenner med Hellraiser-skaberen

Peter Atkins, Clive Barker og Doug Bradley går langt tilbage før 'Hellraiser', de er alle fra Liverpool og har siden Atkins var 17 år gammel været venner. Han fortæller:

- De var allerede i de tidlige stadier til at danne en teatergruppe, og min forbindelse til dem var, at en lillebror til en af de andre i gruppen lige var blevet en del af mit popband i gymnasiet for at spille trommer. Og han havde et indtryk af, at Clive og jeg ville gå godt i spænd, fordi vi begge læste bøger. Han mente, at det var usædvanligt nok til at garantere, at vi ville blive venner.

- Så jeg mødte dem begge to i juni 1974, og så brugte vi de næste seks eller syv år i en live teatergruppe, som til sidst blev kendt som The Dog Company. Jeg forlod det i 1981, tror jeg. Men vi var naturligvis tætte venner, og vi forblev tætte venner.

- Så da Christopher Figg, der var producer på ’Hellraiser’, talte om at lave en efterfølger, så var Clive så venlig at ringe til mig, og spurgte om jeg ville tale med den her gut.

Men du var ikke involveret i den første film?

- Nej, nej. Men jeg besøgte settet for at sige hej til mine venner. Men nej, jeg var ikke kreativt eller professionelt involveret.

Doug Bradley (Pinhead) og skaber Clive Barker

Hyret til 2'eren før den første var ude

'Hellraiser II: Hellbound' blev allerede udviklet før den første 'Hellraiser' overhovedet havde ramt biograferne. 

- De havde naturligvis set ’Hellraiser’, og vi var ret sikre på, at den ville klare sig godt nok til at retfærdiggøre en efterfølger. Så de gik med til, at Chris Figg kunne hyre en forfatter til at starte på et manuskript.

- Det er sjovt, fordi folk har tidligere spurgt mig ind til, om jeg ikke følte et stort pres over at skulle skrive en efterfølger til en meget succesfuld gyserfilm, og det hænger jo selvfølgelig sådan sammen, at jeg ikke skrev en efterfølger til en succesfuld gyserfilm, fordi den var ikke engang kommet ud endnu.

- Jeg vidste, at jeg skrev en efterfølger til en meget god gyserfilm, og det var pres nok. Men i det mindste havde jeg ikke presset fra, at det var blevet et stort hit endnu.


Peter Atkins, Ashley Laurence og Clive Barker i 2008. Lånt fra Twitter.

'Hellraiser II' blev udviklet på én aften med Clive Barker

Clive Barker har en story-credit på den anden Hellraiser-film, som han ellers ikke er yderligere involveret i. Peter Atkins fortæller om udviklingen af historien til 'Hellraiser II':

- Clive og jeg var meget vant til at sidde på gulvet med en drink og jamme over historieideer fra vores teatergruppe. Og det var, hvad der skete. Clive var meget involveret i den, altså han skrev ikke noget til den anden film, men han var meget involveret i at skabe historien.

- Det lyder lidt som om, at jeg bare lige slynger det her ud for at lyde klog og vigtig, men vi kom op med historien på én aften. Vi sad der, og Clive var selvfølgelig meget bekendt med sit materiale, så han bød ind, og jeg tilsluttede mig, og vi skød ideer frem og tilbage.

Herefter startede en større proces, hvor Peter Atkins på baggrund af sit første treatment, som han skrev umiddelbart efter sin aften med Clive Barker, blev hyret ind til at skrive et manuskript.

- I løbet af to-tre uger færdiggjorde jeg manuskriptet. Derefter holdt jeg et story-meeting med Clive [Barker] og Chris [Figg], hvor jeg fik nogle notater til det.

Et nyt helvede

Det manuskript endte i hænderne på Tony Randel, der havde haft en høj stilling i produktionsselskabet New World, som havde lavet den første film, men nu ville springe ud som instruktør. Efter hans inputs til manuskriptet blev et tredje udkast skrevet af Atkins, som grundlæggende er den film, som man ser.

'Hellraiser II: Hellbound' følger umiddelbart efter den første film, hvor Kirsty efter de traumtiserende oplevelser og tabet af sin far, er blevet indlagt. Alt imens Julia på ny hidkalder The Cenobites og større okkulte magter. 

Instruktør Tony Randall havde dog en meget central tilføjelse til Atkins og Barkers historie:

- Han tilføjede en af de lidt større ændringer af lederen af Helvede, som vi endte med at kalde Leviathan. Han var en mere traditionel Lovecraftian eller Cathulua-lignende monster i Clives og min oprindelige historie.

- Det var i diskussioner med Tony, at vi kom op med den mere kantede, matematiske konfiguration i luften, om man så må sige. Den store svævende, pyramide-diamant. Hvilket var en stor ændring i udseendet, driften og hele ideen om vores Helvede.

- Tony havde langt flere inputs end det. Det interessante var, at min fan-baggrund som barn hovedsageligt var horror. Jeg kunne lide science fiction, men elskede horror, hvorimod Tony kunne lide horror, men var mere til science fiction. Så jeg tvivler ikke på, at der var andre overjordiske, alien-landskaber, som var inspiration i Tonys hoved, og som infiltrerede både looket og følelsen i filmen.

En kvindelig figur var udset til at være franchisens hovedskurk

Oprindeligt planlagde man, at gøre Julia fra den første film til dronning af Helvede og den nye hovedskurk i Hellraiser-serien. Men denne plan blev ændret i sidste minut.

Det går faktisk tilbage til det faktum, at jeg var blevet hyret til at skrive efterfølgeren, før den første film var kommet ud. Fordi det var Chris [Figg] og Clives [Barker] oprindelige ønske til Julia.

- Den første film har The Cenobites. De er visuelt betagende og fængslende, og de gør helt sikkert et stort indtryk, men det er ikke rigtigt filmen. De har relativt lidt skærmtid.

- Skurken er Frank, anti-heltinden er Julia, og heltinden er selvfølgelig Kirsty. Det var Chris og Clives håb, at de kunne lave en franchise med en kvindelige skurk/monster.

De to ting forpurrede dog den originale skabers planer:

- Den skønne Claire Higgins gjorde opmærksom på, at hun ikke var særlig interesseret i at blive den kvindelige Freddy Kreuger. Og da filmen udkom, og selvfølgelig var Pinhead, Doug Bradleys ansigt, på alle reklameskilte og plakater. Så det var virkelig publikum, der bestemte, at Chris og Clive var gale på den.

- Det gennemgående i serien - efter ’Hellraiser II’, som afslutter den første film og Frank-Kirsty-Julia-historien - skulle være Pinhead og The Cenobites, og det var i den retning, vi skulle gå. Og hvis der var en ikonisk horror-karakter i serien, så var det åbenlyst Pinhead. Ikke Julia. I bagklogskabens lys er det en selvfølge... hvordan kunne vi have været så dumme?

- Det havde ikke den store indvirkning på hverken skrivningen eller optagelserne af ’Hellraiser II’ - udover den oprindelige slutning, som Tony faktisk også skød.

Den oprindelige slutning på 'Hellraiser II'

- Det er 30 år senere, så jeg håber ikke, at jeg spoiler noget. Men den blodige madras bliver bragt ind, og det vi kalder "The Pillar of Soul" fremkommer.

- I manuskriptet før produktionen stod der, at det skulle have været Julia som Dronning af Helvede. Hvilket Tony faktisk optog. Effekterne blev aldrig færdiggjort, men han optog Claire [Higgings], der rejste sig op foran en green screen.

- Det blev aldrig lavet færdigt, enten fordi vi fik notat om publikums reaktion på Pinhead, eller vi bare fælles blev enige om, at det andet var bedre. Jeg er ikke sikker.

- Det var ikke en retningslinje fra New Worlds marketingsafdeling eller noget. Men vi tog tilbage og skød den nye slutning med ”The Pillar of Souls”, formentlig fordi vi fandt ud af, at vi havde brug for at slutte med et ikonisk skud fra Helvede, gerne med Pinheads ansigt.

- Jeg ved ikke, om afslutningen med Claire nogensinde er udgivet som ekstra materiale på noget, den blev jo aldrig færdiggjort. Men den er i hvert fald derude et sted.

I næste interview i serien stiller vi skarpt på udviklingen af Pinhead som seriens skurk i 'Hellraiser III', hvordan han fik sit navn - og hvordan man skriver poetisk dialog for et horror-ikon.