Er du klar på Mamma Mia 3 med helt nye ABBA-sange?

Planen er en trilogi, afslører produceren
Billede
(© UIP)

Når man har indtjent tonsvis af penge på to film, er der selvfølgelig en tredje på vej.

Dette bekræfter Judy Craymer, produceren bag Mamma Mia! og Mamma Mia! Here We Go Again! til the Daily Mail.

"Jeg tror, der kommer en film mere en dag, for, ser du, det er meningen det skal være en trilogi," lyder udmeldingen.

Craymer fortalte i samme interview, at Universal allerede har fingrene i fire helt nye ABBA-sange fra Benny Andersson og Bjørn Ulvaeus. Sange som er skrevet til en kommede virtuel turne, hvor også Agnetha Faltskog og Anni-Frid Lyngstad er med.

Covid19 har dog pt. sat sat en midlertidig stopper for projektet, eftersom Craymer skulle til at søsætte forberedelserne, da den verdensomspændende krise ramte.

Derfor er det lige nu ganske uvist, hvad en sidste Mamma Mia!-film skal handle om, hvem den skal følge, om Meryl Streeps Donna atter er ombord, og om vi mon får mere skønsang fra Pierce Brosnan.