Cookie- og Privatlivspolitik
9 storfilm ændrer premieredato

9 storfilm ændrer premieredato

Fra Tenet til The Matrix 4 - Få overblik over premierekalenderen!

Stem op!
22
Stem ned!
-1
(reset)

Vi kunne i weekenden skrive, at to af sommerens mest ventede film var blevet rykket. Nu har en del andre titler fulgt trop. Få overblikket her:

-Christopher Nolans Tenet blev udskudt to uger og får nu amerikansk premiere den 31. juli. Vi forventer en dansk premiere den 30. juli. 

-Superhelte-fortsættelsen Wonder Woman 1984 blev helt fjernet fra sommerens repertoire, og Gal Gadot forventes nu den 1. oktober (amerikansk premiere den 2. oktober).

-Keanu Reeves skal ikke længere have to film ud på samme dag, da The Matrix 4 flyttes fra den 20. maj 2021 til den 1. april 2022.

-En mere positive udmeldelse kom fra 007s bagland, hvor den 25. James Bond-film No Time to Die blev rykket en uge frem i USA. Her hedder datoen nu den 20. november, men i Danmark forventer vi at holde fast i den 12. november.

-Tom Hanks science fiction-film hos Universal, BIOS, blev også rykket et godt stykke. Filmen om en robot, der skal beskytte en hund, skulle have haft premiere denne oktober, men forventes nu til april 2021.

-Warner Bros. næste giga monsterfilm, Godzilla vs. Kong, der denne gang instrueres af Adam Wingard, skubbes et halvt år - fra november 2020 til maj 2021.

-Animationsfilmen Tom & Jerry, der vil afsløre hvordan Tom og Jerry mødte hinanden, er blevet fjernet fra julen 2020 og rykket frem til marts 2021.

-Robert Zemeckis nye filmatisering af Roald Dahls klassiker The Witches skulle være udkommet denne oktober, men er pt. fjernet helt fra kalenderen.

-En helt ny gyser fra New Line er til gengæld kommet på listen – denne udkommer juni 2021, og ifølge Forbes kunne det være James Wans Malignant.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Patrick Suser/689051

Fatter ikke at først til September, er der film man gider og gå i biografen for at se....indtil da er det genvisning af film fra nogle år tilbage og alt andet bras som er hverken spændende eller interessant på nogen måder....2020 er fandme en nederen tid at være i

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Bente Røndeuser/87191
Bente Røndeuser/87191

Det bliver vildt. To af mine favoritskuespillere sammen. Har set alle Indiana Jones filmene mindst een gang.

4 timer siden
Christian

Kæft, det kører godt for Mads drengen, ham skal vi sgu være stolte af!

6 timer siden
Bukselak

Ej vel... så hellere en ostemad.

19 timer siden
Daniel Bentien

Mortal Kombat er lige nu planlagt til biografpremiere den 20. maj:

2 dage siden
Laila Finderup

Den film, jeg venter mest på, er helt klart Mortal Kombat. Som skulle have premiere i denne uge.

2 dage siden