Cookie- og Privatlivspolitik
Top 10 mest ventede biograffilm lige nu

Top 10 mest ventede biograffilm lige nu

Fra action-brag og dinosaurer til hurtige biler og spøgelsesjægere

Stem op!
19
Stem ned!
0
(reset)

I denne tid hvor biograferne er lukket, og premieredatoer bliver rykket, kan vi i det mindste se frem til en masse gode filmoplevelser, når karantænen (forhåbentlig snart) er forbi.

Her på kino.dk har vi en konstant opdateret liste over brugernes mest ventede film - og listen er en god blanding af både gys, superheltefilm og adventurefilm, så der er noget for enhver smag.

Du kan selv være med til at påvirke listens sammensætning fremadrettet ved at stemme inde på den enkelte film profil.

Listen er opsat efter filmenes popularitet med den mest ventede film først. 

No time to die © SF Studios
1. Bond 25: No Time To Die
Den længeventede og 25. James Bond-film, der bliver Daniel Craigs sidste, skulle have haft premiere i april, men den er desværre udskudt til november grundet coronavirussen.

I ’No Time to Die’ nyder Bond livet på Jamaica efter at være stoppet som aktiv agent. Han bliver dog hevet ind til en sidste mission, da han skal finde en forsvunden videnskabsmand, men der stikker noget mere under.

Rami Malek (Bohemian Rhapsody), har påtaget sig rollen som den nye skurk og den danske David Dencik har også en rolle i filmen.

’Bond 25: No Time to Die’ har dansk biografpremiere d. 12. November 2020.

Jurassic world 3 © UIP
2. Jurassic world 3: Dominion
Dinosaurerne slipper løs i den nye og tredje Jurassic World-film, der samler holdet fra de tidligere film samt de tre hovedkarakterer fra Jurassic Park i form af Laura Dern, Jeff Goldblum og Sam Neil. 

Filmen skrives af Colin Trevorrow, der står bag de to forrige film, og Steven Spielberg er på som producer.

’Jurassic World 3: Dominion’ har dansk biografpremiere d. 10. Juni 2021.


3. The Conjuring 3: The Devil Made Me Do it
Tredje kapitel i serien om Nattens Dæmoner, der både har givet os The Nun og dukken Annabelle.

Filmen følger igen Warren-parret, der arbejder som paranomale efterforskere. Denne gang handler det om en retssag, hvor en mand hævder at være besat af en dæmon. Vera Farmiga og Patrick Wilson genindtager rollerne som Ed og Loraine Warren.

’The Conjuring 3: The Devil Made Me Do It’ har dansk biografpremiere d. 10. september 2020.

Fast & Furious 9 © UIP
4. Fast & Furious 9
Vin Diesel og familien er tilbage i den næstsidste Fast & Furious-film. Plottet er endnu ukendt, men den starter efter den forrige, hvor Doms troskab til holdet blev sat på prøve.

John Cena tilslutter sig franchisen, og velkendte ansigter som Charlize Theron, Michelle Rodriguez og Jordana Brewster vender tilbage. Filmen skulle have haft premiere i april, men er blevet rykket helt år.

’Fast & Furious 9’ har dansk biografpremiere d. 1. april 2021.

Venom © Sony Pictures
5. Venom 2
Antihelten og Spider-Man skurken Venom får en fortsættelse til sin solofilm om Eddie Brock, der kommer i kontakt med en udenjordisk eksistens, der overtager hans krop.

Der vides ikke noget plottet endnu, men Tom Hardy spiller igen Venom, mens Andy Serkis insturerer.

'Venom 2' har dansk biografpremiere d. 1. oktober 2020.

Dune © Warner Bros
6. Dune
Filmatiseringen af science-fiction bogen ’Dune’ af Frank Herberts siges at være en af instruktøren Denis Villeneuves vildeste projekter til dato.

Filmen handler om en ung hertugsøn, der vikles ind i galaksens magtkampe. Hovedrollen spilles af den unge Timothée Chalamet.

’Dune’ får dansk biografpremiere d. 17. december 2020.

Top Gun © Paramount Pictures
7. Top Gun 2: Maverick
80’er-klassikeren får en længe ventet fortsættelse, og det er igen Tom Cruise der styrer slagets gang.

Han genindtager rollen som Pete ’Maverick’, og denne gang træner han nye rekrutter. Der er action og nostalgi i denne fortælling, der bringer flyskolen ind i nutiden.

’Top Gun: Maverick’ har dansk biografpremiere d. 23. december 2020.

Jungle Cruise © Disney
8. Jungle Cruise
The Rock og Emily Blunt tager dig med på en farlig sejltur i ’Jungle Cruise’, der er baseret på en af Disneylands forlystelser.

Karaktererne Lily og Frank slår sig sammen for at finde et træ, der angiveligt kan helbrede alt. Træet ligger dybt inde ved Amazonfloden, og de skal skynde sig, inden at træets kræfter falder i de forkerte hænder.

Filmen skulle have haft premiere i denne sommer, men er blevet rykket et år, så der blev plads til Mulan.

‘Jungle Cruise’ har dansk biografpremiere d. 30. juli 2021

Indiana Jones 5 © Disney
9. Indiana Jones 5
Harrison Ford er tilbage i rollen som Indiana Jones for sidste gang. Der vides ikke noget om plottet endnu, men Steven Spielberg har trukket sig som instruktør, så holdet leder efter en ny til at stå i spidsen for projektet. James Mangold (Le Mans '66, Logan) nævnes som kandidat.

Den seneste Indiana Jones-film kom i 2008, så fansene har ventet længe, men nu er den endelig på vej.

‘Indiana Jones 5’ har dansk biografpremiere d. 28. juli 2022.

Ternet Ninja © Nordisk Film
10. Ternet Ninja 2
Animationsfilmen ‘Ternet Ninja’ solgte mere end 938.000 billetter i de danske biografer og var den største danske filmsucces i mange år!

Anders Matthesen er klar til at gentage succesen. Den nye film vil formentlig tage udgangspunkt i den allerede udgivede bog-fortsættelse, som sender Aske og hele hans skørefamilie, herunder Stewart Stardust, til Thailand.

‘Ternet Ninja 2’ har en foreløbig og forventet dansk biografpremiere d. 7. oktober 2021.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Kim
Kim

Det kan være den ikke er helt ny, men hvor er den god!

Qkim
https://detsundesind.dk/

17 timer siden
Jacob

Man kunne også forestille sig at Jurassic World vil udvide til serieformatet ligesom Lucasfilm gør i stor stil med Star Wars.

2 dage siden
Jonas user/950929
Jonas user/950929

Normalt ville man kunne finde en ting eller to positivt om en hver film, men dette b films projekt ligner noget lavet af en 3 klasse.

3 dage siden
Thomas

Allermest glæder jeg mig bare til at komme i Biffen igen. Det har jeg ikke været siden 1917... havde premiere.

4 dage siden
Daniel Hartvig Nielsen

Hej Jonas. Biografen er under ombygning, så den forventes først åben til juli.

Mvh.
Hartvig, kino.dk

4 dage siden

Aktive debatter