Flere uhyggelige historier til mørket er på vej fra Guillermo del Toro

Scary Stories to Tell in the Dark 2
Billede
(© Scary Stories To Tell in The Dark (Entertainment One))

Sidste års gyser Scary Stories to Tell in the Dark blev et hit på verdensplan, hvor den solgte for over 100 millioner dollars. Derfor er det måske heller ikke så underligt, at en efterfølger nu er på vej.

Det bliver den norske instruktør André Øvredal, der også stod bag den første, som fortsætter på toeren, det meddeler Bloody Disgusting.

Guillermo del Toro var producer på den første film, men det er usikkert om han vender tilbage i den position på fortsættelsen. Han vil dog igen stå for historien til manuskriptet, der skrives af duoen Dan og Kevin Hageman.

'Scary Stories to Tell in the Dark' er baseret på Alvin Schwartz uhyggelige bøger af samme navn, og vi må antage at den nye film vil hente mere inspiration fra de to andre bøger i serien - og måske vi får et gensyn med fugleskræmslet Harold, The Pale Lady eller The Jangly Man.

'Scary Stories to Tell in the Dark 2' har ikke en fastlagt premieredato.