Cookie- og Privatlivspolitik
25 ting du (måske) ikke vidste om Top Gun

25 ting du (måske) ikke vidste om Top Gun

Mens vi venter på fortsættelsen...

Stem op!
29
Stem ned!
0
(reset)

Du ved helt sikkert at "I feel the need.... the need for speed!" stammer fra Top Gun, men ved du, hvor stor indflydelse U.S Navy havde på produktionen af filmen? Og at Tom Cruise ikke var førstvalget til rollen som Maverick?

Der er ikke lang tid til, at Tom Cruise igen skal i luften som Maverick iført sin gamle læderjakke og Ray-ban solbriller i Top gun 2: Maverick.

Denne gang har han fået et hold rekrutter, som han skal træne, herunder sin gamle makker, Gooses søn. Maverick er steget i graderne siden sidste film, hvor han startede ud som en ung jagerpilot på Top Gun-skolen.

Du kan få 80'er klassikeren genopfrisket ved at gense den og teste din viden ved at læse disse sjove og chokerende trivia om filmen.

Top Gun © Paramount Pictures

- Tom Cruise var tæt på ikke at få rollen som Pete 'Maverick' Mitchell. Rollen blev nemlig først tilbudt til Matthew Modine, der var blevet populær efter sin roste præstation i filmen ’Birdy’.

- Filmens oprindelige titel var ’Top Guns’ i stedet for ’Top Gun’.

- Ideen til filmen stammer fra en artikel skrevet om Top Gun instruktorprogrammet i et magasin fra Californien.

- Filmholdet hyrede den tidligere marinepilot Pete Pettigrew som Techinal advisor, hvilket betød, at han skulle sikre, at filmen portrætterede marinen så realistisk som muligt. Han havde også en mindre skuespillerrolle i filmen som Perry Siedenthal.

- Top Gun træningsprogrammet er baseret på den virkelige U.S. Navy Fighter Weapons School bedre kendt som TOPGUN.

- Filmholdet var i kontakt med Pentagon og fik exceptionelt lov til at låne deres fly og deres hangarskibe mod en betaling på 1.8 millioner dollars.

Top Gun © Paramount Pictures

- U.S Navy var også involveret i projektet, og de fik ændret manuskriptet, så det havde en mere positiv tilgang til marinen. Derudover skar de ned på bandeordene.

- Marinen fik lov til at sætte boder og skilte op ude foran biografvisningerne, hvor biografgængerne kunne melde sig til tjeneste.

- Kelly McGillis’ karakter Charlie er baseret på en marineansat ved navn Christine Fox,  der arbejdede som analytiker.

- Filmholdet spurgte angiveligt Bryan Adams om de måtte kan bruge hans sang “Only the Strong survive”, men han sagde nej, da han følte, at filmen glorificerer krig.

- Stuntpiloten Art Scholl døde under optagelserne, da et stunt gik galt og fik fatale konsekvenser.

- Salget af Ray-Ban solbriller steg eftersigende med 40% i USA efter Cruise bar dem i filmen.

Top Gun © Paramount Pictures

 - Meg Ryan har en rolle i filmen, tre år før hendes store gennembrud i ‘Da Harry mødte Sally’.

- Filmens technical advisor Pete Pettigrew var vanvittig imponeret over Meg Ryans præstation, da hun kunne græde på kommando alle 20 gange, de indspillede en af scenerne.

- I følge Tom Cruise opfandt han ideen om, at afholde internationale gallapremierer efter, at han afholdt ‘Top Gun’ gallapremierer i Frankrig, Japan og Italien, hvilket ikke var typisk dengang. I 80’erne var skuespillerne typisk på turné i flere uger i samme by for at promovere filmenfor derefter tage videre til et nyt land. Dette fortalte han til Jimmy Kimmel i 2014.

- Instruktøren hyrede kameraoperatører, der typisk filmede dokumentarer, til at filme flyvescenerne, da han mente, at de vil kunne filme scenerne mere realistisk.

- Anthony Edwards, der spillede Goose, var i følge ham selv, den eneste skuespiller, der ikke kastede op, mens de befandt sig i flyene

- Karakteren Pete 'Maverick' Mitchells fornavn var oprindeligt Evan, men det blev ændret til Pete som en hyldest til filmholdets technical advisor Pete Pettigrew.

Top Gun © Paramount Pictures

- Der gik rygter om, at Tom Cruise og Val Kilmer ikke kunne lide hinanden, og at de skændtes på settet. Det har Kilmer senere benægtet, han bekræfter dog, at de ikke havde meget med hinanden at gøre.

- Mange af Tom Cruises flyvestunts blev udført af jagerpiloten Scott Altman, der senere er blevet astronaut for NASA.

- Tom Cruise havde aldrig kørt på motorcykel før ’Top Gun’. Han har gjort det en hel del gange på film efterfølgende.

- Kelly McGillis er højere end Tom Cruise, så når de filmede scener sammen, var han ofte iført sko, der gjorde ham et par centimeter højere.

- På den virkelige TOPGUN skole får personalet angiveligt en bøde på $5, hvis de citerer filmen.

Top Gun © Paramount Pictures

- Bandet Berlin indspillede sangen ’Take My Breath Away’ til filmens soundtrack, men faktisk var det tæt på, at sangen var gået til bandet The Motels i stedet for.

- ’Take My Breath Away’ vandt én Oscar-statuette ved Oscarshowet i 1987, og den var yderligere nomineret i kategorierne ’bedste lyd’, ’bedste klipning’ og ’bedste lydredigering’. 

'Top Gun 2: Maverick' får danske biografpremiere i december 2020.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Asgeruser/70414
Asgeruser/70414

vi ses

1 dag siden
Kattesjovuser/423704
Kattesjovuser/423704

Havde håbet at Wonder woman ville starte i biografen til maj. Den film havde jeg glædet mig til at se i biografen.

6 dage siden
Jemuser/635531
Jemuser/635531

Dette produkt er skørt nok til at blive lavet i virkeligheden

1 uge siden
TheDayDreamer

Yes! Endelig fik vi lov at få det første kig på hvad den her 2'er kommer til at byde på - and I gotta say, I like what I'm seeing!

1 uge siden
Rasmus/Musen

Det kan da være, at jeg vil overveje at se serien på et tidspunkt også. Hvis den er så populær for tiden, så kan det næsten kun være godt, ;-).

1 uge siden

Aktive debatter