Vanvittig historie om OL-atlet filmatiseres af Booksmart-instruktør

Ny film for sportsfans
Billede
(© Olivia Wilde i 'The Lazarus Effect' (Blumhouse))

De Olympiske Lege er udskudt til 2021 på grund af Coronavirussen, men instruktøren Olivia Wilde skal ikke vente så længe på OL.

Hun har nemlig fået grønt lys til at lave sin film om De Olympiske Lege i 1996, hvor gymnasten Kerri Strug blev verdensberømt for sin vilde præstation.

Filmen ved navn ’Perfect’ handler om en virkelig hændelse under OL i 1996, hvor den 19-årige gymnast Kerri Strug, på trods af sin skadet ankel, fuldførte sin rutine.

Hun dystede som del af det amerikanske hold, og da hendes holdkammerat fejlede, var det op til hende at hive sejren hjem. Strugs første forsøg fejlede, hvilket resulterede i en skadet ankel.

Hun fik et forsøg til, hvor hun landede perfekt og sikrede holdet guldmedaljen. Strug blev båret ud af arenaen efterfulgt af klapsalver, og hun blev efterfølgende Amerikas sportsdarling.

Wildes film vil fokusere på selve begivenheden i 1996, og muligvis vise Strugs liv efter det berømte OL. Der er ikke castet nogen i rollen som Kerri Strug endnu, og startdatoen for optagelserne er ikke fastlagt.

Manuskriptforfatteren er Ronnie Sandahl, der tidligere har skrevet manuskriptet til sportsfilmen Borg, der var instrueret af danske Janus Metz.

 

Filmen er baseret på Kerri Strugs egen bog ’Landing On My Feet, A Diary of Dreams’ og det forventes også, at hun får stor indflydelse på filmens skildring af hende.

I 2017 fik Margot Robbie en Oscar-nominering for hendes præstation som den forhadte skøjteløber Tonya Hardinger i I, Tonya - og vi kan kan nok forvente, at 'Perfect' bliver den omvendte historie.

 

Olivia Wilde er mest kendt for sit skuespil, men sprang ud som instruktør i 2019 med den anmelderroste ungdomsfilm Booksmart. Hun delte de gode nyheder på Twitter med stor glæde - og tekniske problemer:

 ’Perfect’ afventer premieredato.