Her kan du se Oscar-filmene i biografen

Få overblik over hvilke Oscar-film, du kan se i biografen
Billede
(© A.M.P.A.S.®/Nordisk Film/Camera Film)

Oscar-akademiet offentliggjorde årets nominerede mandag den 13. januar.
Se alle de nominerede her.

Nogle af filmene er stadig i biografen, så her er et hurtigt overblik over hvilke, og hvor de kan ses.

1917
Soldaterne Blake og Schofield bliver sendt ind på fjendens territorium for at advare deres egne om et forestående baghold. Filmen udmærker sig bl.a. ved at være optaget så det ligner ét langt skud.

Filmen er nomineret til 10 Oscars, heriblandt bedste film.

Jojo Rabbit
Hitlerjugend-drengen Jojo, hvis fantasi-ven er Hitler, får ændret sit livssyn, da han finder ud af at hans mor gemmer en jødisk pige på loftet.

Filmen er nomineret til seks Oscars, heriblandt bedste film

Parasite
Handler om en fattig familie af småsvindlere, der bor i ubeskriveligt slum i Sydkorea, der starter en storstilet plan, da sønnen får et job i et rigt hjem. 

Nomineret til seks Oscars, heriblandt Bedste film.

Le Mans ’66
Handler om optakten til det episke 24-timers Le Mans-løb i 1966, der var en stor dyst mellem bilfabrikanterne Ford Motors og Ferrari.

Filmen er nomineret til 4 Oscars, heriblandt bedste film.

Knives Out – Var det mord?
Da den rige krimiforfatter Harlan Thrombay dør aftenen efter sin 85-års fødselsdag under mystiske omstændigheder, er hele familien mistænkt.

Knives Out er nomineret til Oscaren for bedste originale manuskript.

Joker
Oprindelseshistorien bag Batmans ærkefjende, der i filmen går under det borgerlige navn Arthur Fleck.

Joker er den mest nominerede film, med 11 nomineringer, herunder bedste film.

Star Wars: The Rise of Skywalker
Sidste film i den nye trilogy og sidste film i hele Skywalker-sagaen.

Filmen er blevet nomineret til 3 Oscars.

The Cave
Handler om lægen Dr. Amani, der leder et hospital i den sønderbombede syriske by, Ghouta. Dokumentaren er delvist en dansk produkton.

Filmen er nomineret til Oscaren for bedste dokumentar.

Les Misérables
Vi følger politimanden Stéphanes første dag på arbejde i det berygtede ghettoområde Montfermeil.

Nomineret til Oscaren for bedste ikke-engelsksprogede film.

 

Oscar-film på vej:

Nogle af de nominerede film, har først premiere i Danmark i løbet af de næste par måneder. Men flere af dem kan du nå at se før uddelingen.

Husk også at du kan bruges vores billetalarm på hver film, så du får en mail, når premieren er blot dage væk.

The Lighthouse (30/1)
To fyrmestre, den erfarne Thomas og den nyankomne Ephriam, begynder at opleve besynderlige ting, omkring deres fyrtårn.

Nomineret til en Oscar.

Bombshell – Opgørets time (27/2)
Biografisk drama om, hvordan tre kvinder fik nok af verdens måske mest sexistiske arbejdsplads, USA’s største nyheds-tv-station: Fox News.

Filmen er nomineret til tre Oscars.

Du kan se Bombshell som del af Oscar opvarmning i flere biografer før Oscar-showet.

Little Women (26/3)
Ny filmatisering af Louisa May Alcotts klassiske roman, der har den danske titel 'Pigebørn'. Historien følger fire søstre i tiden efter den amerikanske borgerkrig.

Filmen er nomineret til seks Oscars, heriblandt bedste film.

Du kan se Little Women som Oscar-opvarmning sammen med Filmørdens hjørne allerede den 9/2 i Grand.

Du kan også se Little Women som del af Oscar opvarmning i flere biografer før Oscar-showet.


Kortfilmene: 

Kortfilmene - animation
Se alle de Oscar-nominerede animationsfilm i kort format.

Kortfilmene - Live Action
Se alle de Oscar-nominerede kortfilm.

Se også: Hvilke biografer viser showet live?