Fejr Kvindernes Internationale Kampdag i biografen med disse girlpower-film

Bliv inspireret og underholdt af filmverdens fantastiske kvinder
Billede
(© Birds of Prey (Warner Bros), Emma (UIP), Bombshell (Nordisk Film))

Kvindernes Internationale Kampdag markerer den lange seje kamp, som kvinder har måtte kæmpe i årtier for at få basale rettigheder som retten til at stemme og bestemme over sin egen krop.

Du kan fejre Kvindernes Internationale Kampdag i biografen, hvor du kan se fantastiske kvinder, der hver især kæmper mod ulighed på forskellige vis i forskellige tidsperioder. Her gøres der op med uretfærdige arbejdsvilkår, tvangsægteskab og rollen som husmor. Hver af filmene inspirerer og underholder både kvinder og mænd.

Emma © UIPEmma
Filmatiseringen af Jane Austens elskede klassiker har den stædige og uafhængige unge kvinde Emma som hovedrolle. Hun tør sige sin mening i et samfund, hvor kvinders holdninger vægtes mindre end mænds. Hun nyder at lege Kirsten Giftekniv for sine venner, men tanken om selv at blive gift skræmmer hende. Hendes stædighed bliver dog sat på prøve, da hendes ven Mr. Knightley udfordrer hende.

Slag for slag © Øst for ParadisSlag for slag
I denne franske film må en gruppe kvindelige fabriksarbejdere stå sammen i protest mod deres forfærdelige arbejdsvilkår. De arbejder i kvælende varme temperaturer, og da de en dag ikke kan holde det ud mere, vælger de at sabotere maskinerne. Chefen fyrer en række af kvinderne, og det er nu op til de andre kvinder at få de fyrede retmæssigt genansat. ’Slag for slag’ er baseret på en virkelig hændelse, der skete i Frankrig i 1970’erne, og den har dansk premiere 48 år efter dens originale biografudgivelse.

Jeanne Dielman © Miracle FilmJeanne Dielman
Filmen havde dansk repremiere i ugen op til Kvindernes Internationale Kampdag, da den regnes for at være filmhistoriens første feministiske mesterværk, da alle på filmholdet var kvinder. ’Jeanne Dielman’ følger en midaldrende enke gennem hendes hverdag. Hun står for alle de huslige gøremål, og arbejder ud fra rutinen lige indtil, noget uventet sker. Filmen havde første gang premiere i 1975

Bombshell ©  ‎Nordisk FilmBombshell – Opgørets time
’Bombshell’ skildrer den sande historie om nyhedsstationen Fox News’ giftige arbejdsmiljø. Her står tre kvinder sammen mod deres magtfulde chef Roger Ailes, der udsatte mange af arbejdspladsens kvindelige medarbejdere for seksuelle krænkelser. Filmen bryder tabuet om seksuelle krænkelser og viser, hvor vigtigt det er, at holde gerningsmændene ansvarlige.  Margot Robbie og Charlize Theron modtog begge en Oscar-nominering for deres præstationer som henholdsvis Megyn Kelly og Kayla Pospisil.

Birds of Prey © Warner BrosBirds of Prey
Margot Robbie er med i endnu en film, hvor kvinderne står sammen mod den mandsdominerede overmagt. Her slår Harley Quinn sig sammen med tre andre kvinder og en lille pige for at bekæmpe deres fælles fjender. Robbie har bragt mange vigtige DC-karakterer til det store lærred i denne film, såsom Black Canary og Huntress. ’Birds of Prey’ er en rigtig girl-power superheltindefilm.