Cookie- og Privatlivspolitik
Cannes 2019: Antonio Banderas rebootes i årets Guldpalmefavorit

Cannes 2019: Antonio Banderas rebootes i årets Guldpalmefavorit

Pedro Almodóvars 'Pain & Glory'

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)

CANNES. Pedro Almodovar deltager i hovedkonkurrencen med sit semibiografiske drama Pain & Glory om en aldrende filminstruktør med en eksistentiel livskrise. Antonio Banderas spiller hovedrollen som Almodévars alter ego, og lørdagen stod vitterligt i de to spanske mænds favør.

Banderas’ præstation hyldes hernede, og fortællingen om en forhenværende europæisk superstjerne og deltids Hollywood-filmflødebolle født på ny i sit 58. leveår er allerede blevet del af DNAet for Cannes 2019. 

Men det var eftersigende også dét – en genfødsel – der skulle til for at Banderas kunne og måtte spille rollen. Ifølge Reuters bad Almodóvar nemlig sin stjerne om at slette sit gamle jeg fuldstændigt til rollen:

- Det var fantastisk et råd i mit liv. (…) Nu reflekterer jeg en del over min skuespilkarriere. Og jeg føler mig frisk og meget ny, lød det fra Banderas, der pt. ligner en stærk kandidat til prisen som årets skuespiller.

Guldpalme-favoritten pt.
Også filmen høster ros på croisetten. 'Pain & Glory' kaldes af anmelderne for Almodóvars mest personlige - hans version af Fellinis '8½', men samtidig også hans mest underspillede værk. Filmen kan meget vel kan gå hen og give den garvede spanske auteur sin første Guldpalme efter en flot og lang karriere. Måske personlig og underspillet er netop de kodeord, juryan kigger efter i år?

Om filmen løber med hovedprisen eller skuespillerprisen (for man kan tilsyneladende ikke vinde i begge kategorier) eller sågar går tomhændet hjem, bliver spændende. Om ikke andet er Banderas genfødt, og alverdens øjne kigger atter på Almodóvar.  

Pain & Glory får dansk premiere den 5. september.

Smerte og ære
Filmen er pga. det biografiske islæt et absolut must-see for enhver Almodóvar-fan, men skulle ens bekendtskab med Spaniens største nulevende instruktør starte her, kan man også snyde lidt og læse med her, hvor vi guider dig igennem filmskaberens kendetegn, hans vigtigste værker samt hvor den nyeste film hører hjemme i karrieren.

Banderas spiller filminstruktøren Salvador Mallo, der befinder sig i en menneskelig og karrieremæssig krise.

Instruktøren står foran at skulle vise en af sine gamle film i det lokale cinematek, og derfor tager han kontakt til filmens hovedrolle, Alberto, for at præsentere visningen for publikum.

Men de to aldrende mænd har ikke set hinanden siden premieren for 32 år siden, og gensynet med skuespilleren river op i fortidens mørke og uafsluttede kapitler.

Salvador reflekterer nu over de valg, han har truffet livet igennem, mens fortiden og nutiden falder sammen omkring ham.

'Smerte og ære' er en semibiografisk skildring af den spanske mesterinstruktør Pedro Almodóvars liv. Instruktøren kendes for de Oscar-vindende Alt om min mor og Tal til hende, mens hans nyeste film er blevet sammenlignet med Fellinis klassiker .

Hovedrollen spilles af Antonio Banderas, der fik skuespilprisen på filmfestivalen i Cannes, og han har tidligere arbejdet sammen med Almodóvar på bl.a. Bind mig, elsk mig! og Huden jeg bor i foruden sine roller i et utal af Hollywood-blockbusters.

Endelig ses superstjernen Penelope Cruz (Volver) i rollen som Salvadors mor. 

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Shah Bazidas

Hey!

Er der også forpremiere og gallapremiere i København?

8 timer siden
DJN
Nej
DJN

Både Lady in the Water og The Happening er langt bedre end både The Visit (seriøst?

2 dage siden
DJN
Har
DJN

kun set ham i The Broken, så det må være den :D

2 dage siden
Shah Bazidas

Hvornår kan vi sigte efter at skulle købe billetter? :-)

1 uge siden
FilmFyr
...

Læs hvad Shah skriver.

2 uger siden

Aktive debatter