Cookie- og Privatlivspolitik
22 film du skal se... inden forsættelsen kommer i biografen

22 film du skal se... inden forsættelsen kommer i biografen

80'er klassikere, masser af gys, animationssjov og action-brag

Stem op!
23
Stem ned!
0
(reset)

2020 bliver (endnu) et godt år for forsættelser og franchises, da der både udkommer uventede efterfølgere til ældre film samt længeventede fortsættelser til store filmserier.

Da mange biograffilm er blevet udskudt, har du vundet lidt ekstra tid til at se alle de forrige film og få genopfrisket universet. Vi guider dig her til årets efterfølgere - og der er noget for enhver smag og aldersgruppe.

Listen er opsat efter premieredato 

The Boy © Angel Films
The Boy
Den uhyggelige dukkedreng er tilbage i fortsættelsen til ’The Boy’, hvor en barnepige opdager, at familiens 8-årige dreng er en mystisk dukke.

I den kommende gyser-fortsættelse 'Brahms: The Boy 2' flytter en ny familie ind i Heelshire huset, og deres unge søn bliver venner med dukken Brahms. Dette har alvorlige konsekvenser for hele familien. På rollelisten finder man bl.a. Katie Holmes som den bekymrede mor.

’Brahms: The Boy 2’ har lige nu en dansk biografpremiere d. 16. april 2020.

Peter Kanin
Den elskede børnebogskanin Peter kom hoppende op på det store lærred i 2018, og nu skal han på nye eventyr.

I den nye film ’Peter Kanin hopper hjemmefra’ har Peter stadig ikke helt vænnet sig til ejeren Beas nye kæreste, så da parret tager på ferie, tager Peter på eventyr i storbyen, men der venter store farer.

’Peter Kanin hopper hjemmefra’ har pt dansk biografpremiere d. 18. juni 2020.

Candyman © SF Studios
Candyman
Tør du stille dig foran et spejl og sige "Candyman" fem gange og vente på om at det mytologiske monster viser sig, ligesom man gjorde 90’erne?

Legenden om Candyman får nyt liv i den kommende gyser Candyman, der siges at være en spirituel fortsættelse til værket fra 1992. Den nye film foregår igen i et nabolag i Chicago, samme sted, hvor det hele startede. Tony Todd, den originale Candyman, vender tilbage i fortsættelsen.

’Candyman’ har dansk biografpremiere d. 25. juni 2020. 

Ghostbusters-filmene
Den kommende Ghostbusters-film er en direkte fortsættelse til Ghostbusters 2 fra 1989, og den fraskriver sig dermed det kvindelige remake fra 2016.

Ghostbuster-filmene handler som bekendt om videnskabsmanden Dr. Peter Venkman og kollegaer, der jager New Yorks monstre og spøgelser. 

Ghostbusters 3: Afterlife handler om en mor og hendes to børn, der opdager en forbindelse mellem de oprindelige Ghostbusters og hendes afdøde far. Bill Murray vender tilbage i rollen som Dr. Peter Venkman, mens filmen instureres af de første films instruktørs søn, Jason Reitman (Juno, Up in the Air).

’Ghostbusters 3: Afterlife’ har dansk biografpremiere d. 9. juli 2020.

Top Gun UIP
Top Gun
Tom Cruise får igen luft under vingerne i den uventede fortsættelse til 80’er-klassikeren ’Top Gun’.

Filmen fra 1986 handler om piloten Pete ’Maverick’, der skal bevise sit værd overfor militæret og samtidig vinde kvinden Charlies hjerte.

Efterfølgeren Top Gun 2: Maverick har igen selveste Tom Cruise i hovedrollen, og denne gang skal Maverick træne rekrutter, hvor en af dem er hans gamle partner Gooses søn Bradley.

Der er ingen tvivl om, at der kommer til at være hæsblæsende action og Rayban-solbriller i stakkevis.

’Top Gun 2: Maverick’ har dansk biografpremiere d. 16. juli 2020.

SvampeBob-filmene
Den berømte Nickelodeon-karakter har hele 191 animationsafsnit og to spillefilm på CV'et - og nu skal SvampeBob igen på eventyr sammen med sin ven Patrick!

Der vides ikke meget om plottet endnu, men ifølge rygterne vil den handle om SvampeBobs baggrundshistorie. Så du kan passende varme op med de to forrige film ’SvampeBob Firkant: The Movie’ og ’SvampeBob: En rigtig landkrabbe’.

’SvampeBob 3: På Vild Flugt’ har dansk biografpremiere d. 30. juli 2020.

Wonder Woman 1984 © Warner Bros
Wonder Woman 
DC's superheltinde fik endelig sin egen solofilm i 2017, hvor Gal Gadot påtog sig rollen som Wonder Woman. I den film lever hun fredeligt på øen Themyscira, men da piloten Steve pludselig nødlander på øen, begynder problemerne.

Den første film stoppede med en masse cliffhangers og spørgsmål som den kommende Wonder Woman 1984 forhåbentlig kan besvare. Således foregår 2'eren med titlen ’Wonder Woman 1984’ i 1980’erne, og et nyt ansigt på holdkortet er Kristen Wiig som den skurken Cheetah.

’Wonder Woman 1984’ får dansk biografpremiere d. 13 august 2020.

Escape Room 
Gyseren ’Escape Room’ fik ikke dansk biografpremiere, men grundet dens succes er fortsættelsen lige nu til at ramme de danske biografer.

Den første film satte et Saw-lignende puslespil igang, og lagde i den grad op til en større univers. Det bliver altså nu fulgt op i Escape Room 2, hvor seks fremmede skal slippe fri fra mærkelige omstændigheder.

’Escape Room 2’ har dansk biografpremiere d. 13. august 2020. 

The Hitman's Bodyguard © UIP
The Hitman’s bodyguard
Makkerparret Ryan Reynolds og Samuel L. Jackson er tilbage i fortsættelsen til action-komedien ’The Hitman’s Bodyguard’ fra 2017.

Den første film handlede om en livvagt, der får til opgave at beskytte verdens bedste lejemorder-  og i den kommende film med titlen The Hitman’s Wife’s Bodyguard følger man også lejemorderens kone spillet af Salma Hayek.

’The Hitman’s Bodyguard 2’ har dansk biografpremiere d. 27. august 2020.

The Conjuring-filmene
De paranormale efterforskere Ed og Lorraine Warren er hovedrollerne i 2010'ernes måske populære film i gysergenren.

Den første ’The Conjuring' fra 2013, på dansk kaldt Nattens Dæmoner, satte et større gyser-univers op, der indtil videre består af 7 film inkl. filmene om dukken Annabelle og den skræmmende The Nun.

I den kommende film The Conjuring 3: The Devil Made Me Do It tager Warren-parret del i en retsag, hvor en mand hævder at være besat af en dæmon.

’The Conjuring 3: The Devil Made Me Do It’ har dansk biografpremiere d. 10. September 2020.

Kingsman: Secret Service © 20th Century Fox
Kingsman-filmene
Bliv klogere på begivenhederne før Harry hyrede Eggsy til Kingsman i den kommende prequel Kingsman 3: The King’s man.

Den kommende film handler om en samling af historiens værste forbrydere, der slår sig sammen for at udslette millioner af mænd, og kun én mand kan stoppe dem.

For at kunne følge med i baggrundshistorien, kan du passende genopfriske de forrige film Kingsman: The Secret Service og ’Kingsman: The Golden Circle’.

’Kingsman 3: The King’s Man’ har dansk biografpremiere d. 17. september 2020.

Trolls 
De små Dam-trolde fra Danmark blev verdenskendte i 2016, da DreamWorks valgte at producere en film om dem.

’Trolls’ handler om Poppy, der regerer over troldene, og alle er glade. Det ændrer sig dog, da borkerne vender tilbage og kidnapper flere trolde.

I den nye Trolls på verdensturné finder Poppy og Branch ud af, at de ikke er de eneste trolde på jorden. Da alle troldene pludselig er i fare, vil Poppy og Branch forene dem med sang.

’Trolls på verdensturné’ har dansk biografpremiere d. 1. oktober 2020.

Kvinden i buret © Zentropa
Afdeling Q-filmene
Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares er skiftet ud med Ulrich Thomsen og Zaki Youssef, men Afdeling Q er stadig det samme.

Marco Effekten er baseret på Jussi Adler Olsens femte bog i serien, og det er selvfølgelig oplagt at få set alt det, der er sket mens Kaas og Fares har drevet afdelingen i de forrige 4 film.

’Marco Effekten’ har dansk biografpremiere d. 1. oktober 2020. Denne dato kan dog ændre sig grundet indstillet optagelser under Coronavirussen.

Venom 
Tom Hardy er tilbage som journalisten Eddie Brock, der bliver til Venom, da han kommer i kontakt med en udenjordisk eksistens.

’Venom’-filmene fungerer som et spin-off til Spider-Man universet. Der vides ikke meget om plottet til Venom 2, men filmen instrueres denne gang af Andy Serkis, der især er kendt for sit imponerende motion capture arbejde i bl.a. de nye Abernes Planet-film.

’Venom 2’ har dansk biografpremiere d. 1. oktober 2020.

Far til fire - på toppen © Nordisk Film
Far til fire-filmene
Far til fire er i høj grad en del af den danske filmskat - og mange af os er vokset op med at se Far til Fire-filmene - måske bare ikke de samme versioner. Den elskværdige familie med Per & co. har nemlig været igennem flere generationer af skuespillere (og publikummer).

Nu kommer den nye, 'Far til fire og vikingerne', der er en direkte fortsættelse til Far til fire - på toppen og Far til fire i solen med Martin Brygmann som Far og Thomas Bo Larsen som Onkel Anders.

Den elskede familie går igennem en krise, da de ikke kan enes længere. Det vil Onkel Anders gøre noget ved, så han tilmelder hele familien til et ophold på et familieterapisted, hvor familien skal leve som vikinger i en uge.

’Far til fire og vikingerne’ har dansk biografpremiere d. 8. oktober 2020

Halloween
Den maskerede morder Michael Myers er igen løs i den 12. film om karakteren: Halloween Kills - der er en efterfølger til Halloween fra 2018.

Plottet er endnu ukendt, men du kan glæde dig til at se Jamie Lee Curtis vende tilbage i sin ikoniske rolle som Laurie Strode, som hun spillede i den originale ’Halloween’ fra 1978. Varm op med både den originale og den nye fra 2018.

Ydemere vil det hele (formentlig) blive afsluttet i en tredje film i 2021: Halloween Ends.

’Halloween Kills’ har dansk biografpremiere d. 15. oktober 2020.

G.I Joe: The rise of Cobra © UIP
G.I Joe-filmene
G.I Joe: Snake Eyes er ikke en direkte fortsættelse til de forrige film om G.I Joe, men nærmere et spin-off.

I den kommende film følges den stumme Snake Eyes, der er en del af det internationale hold af supersoldater. Henry Golding, der er kendt fra Last Christmas indtager titelrollen som den populære karakter.

’G.I Joe: Snake Eyes’ har dansk biografpremiere d. 29. oktober 2020.

Julemandens Datter
Varm tidligt op til julen med julemandens datter Lucia, og gør dig klar til premieren på Julemandens datter 2: Kong Vinters krystal i november.

I den nye film bliver Lucias bedste ven Oscar falsk anklaget for at stjæle Kong Vinters magiske krystal. Det er nu op til Lucia at finde den rigtige tyv og bevise Oscars uskyld. Begge film er rigtige familiefilm, der kan få alle i julestemning.

’Julemandens datter 2: Kong Vinters krystal’ har dansk biografpremiere d. 12. november 2020.

Casino Royale © MGM
James Bond-filmene
Vi må vente lidt med at se Daniel Craig i rollen som James Bond for sidste gang. Filmens premiere blev nemlig rykket fra april til november på grund af Coronavirussen.

Det giver dig dog rig mulighed for at nå at se alle de resterende 24 film om den britiske super-spion, hvis du er hardcore fan.

Du kan selvfølgelig også nøjes med dem, hvor Daniel Craig spiller 007 - hvoraf den seneste er Spectre fra 2015.

’Bond 25: No Time to Die’ har dansk biografpremiere d. 12. November 2020.

Coming to America 
Endnu en 80’er-klassiker får en fortsættelse. Denne gang drejer det sig som Eddie Murphys komedie-klassiker ’Coming to America’.

Den forrige film handlede om en afrikansk prins, der flyttede til Queen for at finde kærligheden, og i den kommende film Coming 2 America er han blevet konge i Afrika, men da han finder ud af, at han har en søn i Amerika, rejser han tilbage.

Prins Akeem skal igen spilles af selveste Eddie Murphy, mens den instureres af manden bag det seneste Murphy-hit, Netflix-filmen 'Dolemit Is My Name'.

’Coming 2 America’ har dansk biografpremiere d. 17. december 2020.

The Croods © 20th Century Fox
The Croods
Neandertaler-familien er klar til endnu engang at underholde børn og barnlige sjæle. I ’The Croods’ vovede familien sig udenfor deres hule i søgen efter et nyt hjem.

I den kommende The Croods 2 bliver familien udfordret af Betterman-familien, der påstår at de er mere udviklede end vores yndlingsfamilie.

’The Croods 2’ har dansk biografpremiere d. 25. december 2020.

Minions
De små gule håndlangere tog verden med storm, da de blev introduceret i Grusomme Mig, og nu får du mulighed for at se dem igen i filmen Minions 2: Historien om Gru, der handler om superskurken Gru og hans baggrund.

Du kan passende varme op med Grusomme Mig-trilogien og minions egen film fra 2015.

’Minions 2: Historien om Gru’ afventer ny premieredato på grund af udskydning i forbindelse med Coronavirussen. Den forventes dog stadig at få premiere i 2020.  

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Antaeus

Der er ingen tvivl om at Harry Potter universet og film-fortsættelserne foregår i et fantastisk og magisk univers. Men her hører ligheden også op.

5 timer siden
P.user/231967
P.user/231967

Hvor er filmen om madame Curie, med titlen: "Radioactive" blevet af. Den er overhovedet ikke med i listen.

12 timer siden
Preben

Klasse klasse! Jeg elsker tennis! Mon ikke snart der kommer en film om Padel tennis? En sport der i den grad har gjort tennis sexet igen.

4 dage siden
Trine

Nøj hvor jeg glæder mig!!!

4 dage siden
The Joker

Hold da op med at pyller! Det er en film med zombier. Det er en B-FILM FFS. Det er fiction.

5 dage siden

Aktive debatter