Kirk Douglas er død - legenden blev 103 år!

RIP Spartacus!
Billede

Så kunne han ikke længere. Kirk Douglas, skuespilleren, produceren, instruktøren, Hollywood-ikonet og familiemanden, er død i en alder af 103.

Næppe en tragedie, men selvfølgelig værd at skrive om, eftersom manden med sine mange roller gjorde et kæmpe indtryk på filmbranchen med præstationer i bl.a. Spartacus (hvor han sørgede for, at instruktøren Stanley Kubrick kom omord), Paths of Glory, 'Ace in the Hole', En verdensomsejling under havet, 'Lonely are the Brave' og van Gogh-filmen 'Lust for Life'.

Han efterlader konen gennem 65 år, Anne Buydens, og sine tre sønner Joel, Eric og selvfølgelig Michael Douglas. Sidstnævnte brød nyheden med en pressemeddelelse, hvor han sluttede af med at skrive:

"Dad - I love you so much, and I am so proud to be your son."