Guide til Jane Austens smukke, sjove og romantiske univers

Varm op til 'Emma' i biografen (Sponsoreret)
Billede
(© Emma (UIP), Sense and Sensibility (Columbia Pictures), Pride and Prejudice (BBC))

Det er over 200 år siden, forfatterinden Jane Austen (1775-1817) døde, men hun blev med sine seks romaner, 'Stotlhed og fordom', 'Emma', 'Fornuft og følelse', 'Mansfield Park', 'Persuasion' (udgivet efter hende død) og 'Northhanger Abbey' tæt på udødelig.

Hendes romaner lever nemlig videre - ikke mindst i filmens verden. I denne uge er filmatiseringen af den søde og humoristiske Emma på programmet.

Fortællingen, som tidligere er skildret med Gwyneth Paltrow i 1996 og genfortalt i 'Clueless' fra 1995, handler om en ung, ambitiøs kvinde, der altid forsøger at hjælpe sine venner med deres kærlighedsliv, mens hun helt overser sit eget.

'Emma' er en vaskeægte Jane Austen-klassiker, der giver os anledning til at dykke ned i forfatterindens skønne univers, som det er skildret på film - fuld af samtidskommentarer, humor og ikke mindst romantik.

 Emma får dansk premiere den 5. marts.

Emma (UIP)Den viljestærke og moralske heltinde 
Jane Austen skrev om kvinder. Hendes heltinder er alle kvinder, der afspejler den kvinde, Austen selv beundrede; Den viljestærke heltinde, der ikke lader samtidens regelsæt overtrumfe det humane. 

Takt, tone, morale og dyder overholdes, men inde i en Austen-heltinde er der en rebelskhed, der truer med at komme frem.

Emma Woodhouse vælger fx ikke at have ambitioner for sig selv, men i stedet forsøge at skabe lykke for andre via sine evner som Kirsten Giftekniv. Hun er så målrettet, at hun ikke kan se klart, når det gælder egne behov. På samme måde er Elizabeth Bennet i 'Stolthed og fordom' så stolt, at hun er blind over for Darcys gode intentioner.

Hovedkarakteren i 'Fornuft og følelse' er et andet godt eksempel. Elinor Dashwood er så ordentlig, at det næsten kommer i vejen for hendes livs romance. Hun er FOR fornuftig, mens hendes søster Marianne til gengæld er FOR emotionel. Begge "fejl" afkommer af en beundringsvædrig viljestyrke, men lykken findes i balancen mellem reglerne og revolutionen.

Emma (UIP)Hjertesorgen og romantikken
Ingen Austen uden kærlighed. Kærlighed der forvirrer, beruser og gør ondt. 

Hver en Austen-filmatisering har hver sit twist på kærlighedsfortællingen, der gør den til helt sin egen. Men der er alligevel en genkendelig opskrift på, hvad der gør en Austen-romance uovertruffent romantisk.

For det første foregår handlingen i en periode, hvor bare det at holde i hånden er lige så - hvis ikke mere - hedt, end det vi ser på de store lærreder i dag. De behøver slet ikke kysse. Det er optakten hertil, der gælder. De stjålne blikke. Ømheden i en gestus. Tiltrækningen på trods af alle odds. 

De stjålne blikke. Ømheden i en gestus. Tiltrækningen på trods af alle odds.

Oftest møder vores Austen-heltinde to forskellige slags mænd.

Den åbenlyse drømmefyr. Ham den flotte og karismatiske, som fejer gulvet væk under hende. Tænk bare på Mr. Willoughby på hesteryg eller Mr. Wickham i uniform. 

Og så er der gentlemanden, som publikum hepper på, men som hovedrolleindehaveren ikke kan afkode som drømmefyren. Enten pga. stolthed, fornuft eller fordomme. Denne mand vil med tiden vise sig at være den mest loyale, mest standhaftige og mest dybsindige mand, man kan forestille sig. Og endnu vigtigere, så balancerer de to hinanden og lærer af hinanden. 

Mr. Darcy er et perfekt eksempel, og kærligheden mellem Elizabeth og denne har da også inspireret alt fra 'Bridget Jones' dagbog' til 'Twilight'.  

 

Emma (UIP)Hierakiet og snobberiet
Austen inddragede altid økonomien i sine bøger. Hun respekterede, hvad den rent logistisk og hierakisk betød for sin samtid, men påpegede gang på gang, at man ikke skulle forveksle rigdom med det noble. Se bare i 'Mansfield Park', hvor pigen Fanny mister alt for alligevel at fremstå som et bedre menneske end hendes velhavende slægtninge.

Austen bruger også karakteren Emma til at fremhæve klasse-hykleriet og snobberiet.

Kvinder kunne dengang ikke arve, og de skulle derfor gifte sig godt. Familien var afhængig heraf, men at gifte sig opad var tæt på umuligt. Det er mere eller mindre det, 'Stolthed og fordom' grundlæggende handler om.

'Emma' handler ganske modsat om en velhavende kvinde, der ikke behøver gifte sig. Men Austen bruger karakteren Emma til at fremhæve klasse-hykleriet og snobberiet.

Det er især tydeligt, da Emma med gode intentioner tager en fattig veninde under sin vinge, men ikke magter at forstå hendes ægte følelser over for en jævn landmand. Emma er ikke ond, da hun forsøger at gifte sin veninde op ad rangstien - hun er blot et produkt af sin tid.

 

Emma (UIP)De familiære bånd 
Familien er uomtvisteligt altid vigtig i en Austen-fortælling. I flere af romanerne er søskende-forholdet centralt, hvilken måske stammer fra Austens eget tætte forhold til sin søster. Faktsk er kærligheden mellem søstrene kernen i de to hovedværker 'Stolthed og fordom' og 'Fornuft og følelse'.

Men i 'Emma' er fokus mere på titelkarakterens forhold til veninderne, stedbroderen Mr. Knightley og ikke mindst den afhængige og hypokondriske far, som minder mere om Fru Bennet end den stoiske Hr. Bennet fra 'Stolthed og fordom'. 

 

Emma (UIP)Regency-æraens mode 
Kostumerne er ikke til at komme uden om. De lange kjoler med det korte liv. Hattene. Mændene med bukser til knæene. Detaljerne og balkjolerne.

I 'Emma' står den berømte modefotograf Autumn de Wilde for instruktionen, og det kan ses! Hver en scene er som taget ud af et Vogue-magasin. 

Dette til trods for, at karaktererne i Austens værker ikke er kjole-besatte på samme måde, som vi, der ser filmene, er. Jo, den velhavende Emma har råd til at klæde sig bemærkelsesværdigt, og gør det bestemt også, men hun er ikke overfladisk som sit moderne modstykke, Cher i 'Clueless'.

Hver en scene er som taget ud af et Vogue-magasin.

Man kan snarere læse Austens fortællinger som en kamp imod netop det overfladiske, hvilket også ses hos den mest fjollede karakter fra 'Stolthed og fordom' - søsteren Lydia, der lader sig forføre af alt glamourøst (både tøjet og mændene).    

 

Emma (UIP)Den engelske natur
Selvom Austens romaner kun indeholdt halvt så mange beskrivelser af naturen og langt mere dialog end hos hendes samtidige, fylder the english contryside unægteligt en del i hendes univers.

Sat ude på landet - ofte ikke langt fra London - møder vi de frodige grønne bakker, de oldgamle træer og de engelske roser. Ja, måske endda en lille sø, hvori mænd kan bade med alt deres tøj på.

Karaktererne har det også med at have kærlighed til naturen som en karakteristik - fx er Elizabeth fra 'Stolthed og fordom' stor fan af gåture, mens alt kan løses med en god picnic i både 'Emma' og 'Fornuft og følelse'.

Scenen med den smukke mand, der roligt, dog romantisk målrettet, vandrer mod vores heltinde.

Og så er der naturen som romantisk lokation.

Hvis actionfilmen har den obligatoriske scene med barske mænd, der går mod kameraet, mens alt eksploderer bag dem, har Austens film scenen med den smukke mand, der roligt, dog romantisk målrettet, vandrer mod vores heltinde.

Tænk bare på den gennemblødte Mr. Darcy i tv-serien 'Stolthed og fordom', filmversionens Darcy på heden eller Willoughbys heroiske ankomst på hest i 'Fornuft og følelse'.
 

Emma (UIP)Den satiriske humor
Austen skrev romantiske romaner, men flere af dem er dog bedst kendt for deres unikke humor. En humor man også mærker i filmene.

Forfatterinden elskede især at parodiere samtidens gotiske roman, der havde romantik og uhygge i fokus. Et moderne publikum har dog nemmere ved at gennemskue hendes ironiske tilgang til portrættet af kvinder. Derfor er mange af karaktererne lige så kykleriske, som de er helgener.

Emma Woodhouse er nok det bedste eksempel på en vaskeægte komisk Austen-heltinde.

Emma Woodhouse er nok det bedste eksempel på en vaskeægte komisk Austen-heltinde, da hendes projekt i udgangspunkt er komisk. Derudover byder universet også ofte på en comic relief-karakter fra kirken. Eksempelvis Mr. Elton fra 'Emma' og Mr. Collins fra 'Stolthed og fordom'. 

 

Emma (UIP)Den lykkelige slutning
Uden at spoile slutningerne på samtlige Jane Austen-filmatiseringerne derude, kan man vist godt antage følgende: Hyggelige, lette og opbyggelige fortællinger, som vi ser hos Jane Austen, har det med at få en rar afslutning.

Hjertekvalerne heles, intrigerne afvikles, og der er endda måske tid til et lille bryllup. Og det er nok derfor, så mange af os vender tilbage til Austens univers. Det gør lidt ondt, det kilder lidt i maven, men det ender altid med et smil! 


 Emma får dansk premiere den 5. marts.