Bekræftet: Christian Bale skal spille skurken i Thor 4

Batman tilbage til superheltefilmen 
Billede
(© The Dark Knight Rises / Warner Bros. & Thor: Ragnarok / Marvel Studios)

Opdateret: Det er nu bekræftet, at Bale skal spille med i sin første Marvel-film som skurk i Thor 4: Love and Thunder.

_______________

Christian Bale vender tilbage til superheltegenren. Ifølge Collider er han i forhandlinger med Marvel om at spille med i Thor 4, der får undertitlen 'Love and Thunder'.

Dermed kommer han til spille over for Chris Hemsworths tordengud, Natalie Portmans Jane Foster og Tessa Thompsons Valkyrie.

Det bliver skuespillerens første optræden i en superheltefilm siden 2012, hvor han spillede Batman i The Dark Knight Rises. Dermed skifter han fra DC's univers til Marvels MCU.

Bales rolle i 'Thor 4' er endnu ukendt, men der er udsendt detaljer om plottet. Bl.a. ved vi, at Jane Foster bliver en kvindelig udgave af Thor.

Taika Waititi, der med succes instruerede forgængeren Thor: Ragnarok, vender tilbage i instruktørstolen, og han er snart biografaktuel med Hitler-komedien Jojo Rabbit.

Bale er netop nu i gang med at promovere sin biografaktuelle og Golden Globe-nominerede Le Mans '66 overfor Oscar-akademiet, hvor han naturligvis håber på en nominering til den prestigefyldte filmpris.


Thor: Love and Thunder får dansk premiere den 4. november 2021.


Bale og Damon til kino.dk: "Vi fatter ikke, det der er Batman og Jason Bourne!"