Ugens premierefilm: Iron Man som dyreven, fransk feel-good og uretfærdighed i USA

Trailere til ugens nye film
Billede
(© Warner Bros.)

Premierefilmene i denne uge har ikke meget til fælles, ud over at de er seværdige!

I den nye film fra skaberne af De urørlige skal vi til Paris. Her arbejder Bruno og Malik med og kæmper for unge autister.

Dolittle tager os på eventyr med Robert Downey Jr. Han rejser som Dr. Dolittle ud i verden, med hans eksotiske dyr, for at redde dronningen. I Just Mercy, med Michael B. Jordan i hovedrollen, følger vi en ung forsvarsadvokat, der kæmper for at få en uskyldigt dømt, sort mand løsladt.

De særlige
Det franske feel good-drama 'De særlige' er den nyeste film fra instruktørerne bag publikumshittet 'De urørlige'.

Deres nye film handler om to ret forskellige mænd. Bruno er en midaldrende single jøde, og Malik er en muslimsk familiefar.

De har dog én ting til fælles; De giver alt de har for at hjælpe unge autister - og ikke de nemme sager. De unge mennesker som staten giver op over for, sendes nemlig afsted til Bruno og Malik, som på alternativ vis underviser og støtter patienterne samt deres familier.

Dolittle
Komedien 'Dolittle' handler om den excentriske dyrlæge Dr. John Dolittle, som efter at have mistet sin kone lever bag de høje vægge i Dolittle Manor med hans eksotiske dyr som selskab.

Da den unge dronning bliver alvorligt syg, tvinges en modvillig Dolittle til at sejle på et episk eventyr til en mytisk ø på jagt efter en kur.

Her må dyrlægen genfinde sig selv og sit mod, da han støder på gamle bekendtskaber og opdager nye, fantastiske dyr.

Rollen som Doolittle indtages af Robert Downey Jr.

Just Mercy
'Just Mercy' handler om forsvarsadvokaten Bryan Stevenson, spillet af Michael B. Jordan.

I 1987 bliver en sort mand dømt for drabet på en 18-årig pige og ender på dødsgangen i Alabama. Alt dette på trods af flere modsigende beviser.

To år senere får den unge idealistiske Stevenson appelsagen. Han opdager hurtigt, at hans klient ikke har fået en fair retsgang, og må nu kæmpe for at få ham løsladt.