Ugens premierefilm: Aldrende bad boys, sjove nazister og irakiske fugle

Trailere til ugens nye film
Billede
(© Sony Pictures)

Premierefilmene i denne uge, kommer vidt omkring. Vi skal tilbage til Miami, i den længe ventede opfølger til Bad Boys II fra 2003, med Will Smith og Martin Lawrence, hvis karakterer nu er blevet midaldrende og vidt forskellige steder i livet. I Jojo Rabbit er vi i nazi-Tyskland, med den unge Hitlerjugend Jojo, hvis usynlige ven er Hitler.

Vi kommer også til Los Angeles og følger indspilningen af Aretha Franklins album Amazing Grace og vi skal også til Kabul under Talebans overtagelse af byen i 1998.

 

Bad Boys For Life
Marcus Burnett (Martin Lawrence) er nu blevet politiinspektør, mens Mike Lowery (Will Smith) har midtlivskrise. 

De to må arbejde sammen endnu engang, da en albansk lejesoldat, hvis bror blev myrdet, lover Marcus og Mike en vigtig bonus.

Jojo Rabbit
Anden Verdenskrigs-satire om en ung nazistisk dreng, som kommer igennem krigens barske tider ved at have Hitler som sin usynlige fantasiven.

Den fjollede udgave af Hitler hjælper Jojo med at håndtere alle de ubehageligheder, som Hitlerjugend kræver af drengen. Men da Jojo opdager, at hans mor gemmer en ung jødisk pige i deres hjem, ændrer alt sig.

Aretha Franklin - Amazing Grace
Følger indspilningen af Aretha Franklins album "Amazing Grace".

Mens Franklin planlagde sit album, besluttede Warner Brothers at filme begivenheden, og i 1972, over to aftener, indspillede Aretha Franklin albummet i en kirke i Los Angeles.

Warner Brothers og Instruktør Sydney Pollack forevigede begivenheden, og filmen lå hen i mere end 35 år. Først nu... 47 år senere, året efter Aretha Franklins bortgang, er filmen blevet færdiggjort.

The Swallows of Kabul
Foregår i sommeren 1998, hvor Taleban holder byen i et jerngreb.

Situationen påvirker alles liv og især kvinderne, der ikke må uddanne sig og altid skal være iført blå burkaer. Den progressive unge lærer Mohsen får et chok, da han overværer steningen af en "promiskuøs" kvinde på gaden.

Mohsens frustration og vrede bringer krise ind i hans ellers lykkelige ægteskab, og ironien vil, at hans egen hustru, Zunaira, ender i fængslet med udsigt til samme skæbne.

Men en ulykkelig fangevogter i fængslet, Atiq, kan ikke få hende ud af sit hoved. Hans hustru er også dødsdømt – af kræft. Måske er der alligevel håb for Zunaira?