Redaktionen vælger: Årtiets bedste thrillers

Årtiet nærmer sig sin afslutning, og i den anledning er vi i fuld gang med at hylde alle de fantastiske film de seneste 10 år. Det gør vi ved at kåre én film pr. år inden for specifikt udvalgte genrer for så sidst i nyheden at kåre vores personlige topfavorit for hele årtiet.

Indtil videre har vi været igennem superheltegenren (se listen her), gysergenren (se listen her), action-genren (se listen her) og danske fiktionsfilm (se listen her). Nu er turen så kommet til thrillers:

Del endelig dine egne valg i kommentarfeltet forneden - det er sværere, end du tror!

Black Swan (Stine)
Sydkoreanske 'I Saw the Devil' var god - men også liiidt anstrengende. Aronofskys ballet-body horror ramte til gengæld plet hos mig, og det blev til tre biografture på den her.

Black Swan (Daniel)
Natalie Portmans Oscar-vindende portræt af en ballerina i forfald er uhyggeligt og hjerteskærende, og kombineret med den intense æstetik og mange fortolkningslag er Aronofskys mesterværk en af genrens bedste overhovedet.

Shutter Island (Hartvig)
'Shutter Island' er langt fra Martin Scorseses bedste film. Men den fungerer som mystisk puzzle film, og den forskruede fortælling med DiCaprio er årets stærkeste i genren.

Black Swan (Olivia)
En gåsehudsfremkaldende (bogstaveligt talt) psykologisk thriller om personlige ambitioner på bekostning af selvet – det er både fascinerende og skræmmende at observere Natalie Portmans vilde forvandling fra hvid til sort svane.

Black Swan (Nicole)
Min kærlighed for dansefilm blandet med velfungerende psykologisk thrill gør den til en selvsagt nummer et.   

I Saw the Devil (Bjarke)
Denne sydkoreanske seriemorder-thriller 'I Saw the Devil' krøb helt ind under huden på mig dette år. Spændende, dragende og brutal. Et klart pletskud.

Black Swan (Christine)
Jeg var absolut ikke i tvivl om, at 'Black Swan' skulle stå på min thriller-liste. En smuk, intens og berusende oplevelse, som nemt sniger sig op blandt årtiets bedste film.

We Need to Talk About Kevin (Stine)
Et stærkt thriller-år med 'Take Shelter', 'Martha Macy May Marlene', 'Drive' og 'Tinker Tailor Soldier Spy'. 'We Need to Talk About Kevin' skal dog bemærkes for at være en flot filmatisering af en stor læseoplevelse.

Martha Marcy May Marlene (Daniel)
Før hun blev Scarlet Witch i Avengers-filmene, slog Elizabeth Olsen igennem i en foruroligende indie-perle, hvor John Hawkes spiller intimiderende kultleder.

Drive (Hartvig)
Nicholas Winding-Refns 'Drive' er knugende intens, visuel lækker og så er Ryan Gosling eminent i den forknyttede hovedrolle.

Tinker Taylor Soldier Spy (Olivia)
Den Kolde Krig har sjældent været så spændende som i dette spiondrama fyldt med intriger, bedrag, politiske konspirationer og ikke mindst drøndygtige skuespillere – og 'Drive' fik pladsen på min action-liste.

Drive (Nicole)
På grund af alle de lækre detaljer, der får det hele til at gå op i en intens højere enhed.

Tinker Tailor Soldier Spy (Bjarke)
Jeg er bl.a. meget begejstret for 'Kill List', 'Red State' og 'Killer Joe' fra dette år, men som rendyrket thriller, tager denne underspillede koldkrigs-thriller guldmedaljen.

Drive (Christine)
Stemningen er alting i Nicolas Winding Refns 'Drive' med en glimrende Ryan Gosling som stuntman/professionel flugtbilist. ('The Skin I Live In' røg på min gyser-liste).

Zero Dark Thirty (Stine)
'Argo' var bundsolid, men den über-maskuline Osama Bin-Laden-thriller med Jessica Chastain i front var noget af en intens bedrift.

Argo (Daniel)
Ben Aflleck er en bedre instruktør end skuespiller, men i 'Argo' leverer han på begge fronter og tog de vigtige Oscars det år. Filmen er elementært spændende, underholdende og af høj, høj kvalitet.

Looper (Hartvig)
'Looper' kæmper med 'End of Watch', men da sidstnævnte film optrådte på min liste over bedste actionfilm, så får sci-fi-thrilleren 'Looper' spottet her. Rian Johnson står bag en drilsk tidsrejse-fortælling med en badass Joseph Gordon-Levitt.

Argo (Olivia)
Ben Affleck og hans skæg begiver sig ud på en nervepirrende mission, hvor man flere gange glemmer det basale som at trække vejret – og at de mere underholdende indslag udspringer fra Hollywood er kun en bonus.

Argo (Nicole)
En interessant og velfungerende blanding af historie, humor og spænding.

Berberian Sound Studio (Bjarke)
Gysende lyde, italiensk horror og en mareridtslignende stemming. Ja, Peter Stricklands 'Berberian Sound Studio' har det hele. Brad Pitts 'Killing Them Softly' står dog som en værdig modstander.

Argo (Christine)
Hollywood redder amerikanske gidsler ud af Iran. Historien er næsten for god til at være sand, og det er ikke overraskende, at det også fungerer fantastisk på film med Ben Affleck både bag og foran kameraet.

Prisoners (Stine)
Med 'Prisoners' blev Villeneuve for alvor en, man holdt øje med, og den er SÅ seværdig, at selv Park Chan-Wooks smukke vampyriske Hichcock-film 'Stoker' og Greengrass' sublime 'Captain Philips' må lade livet.

Captain Phillips (Daniel)
Indtil de sidste 10 minutter er der tale om en gennemført spændingsfilm om kapringen af et Maersk-skib, men Tom Hanks' præstation til slut er et rørende mesterstykke i skuespil og et af årtiets bedste øjeblikke i nogen film.

Prisoners (Hartvig)
Brutal, skrøbelig og intensiv. Denis Villeneuves har været et af dette årtis største filmskabere, og med 'Prisoners' viser han virkelig, hvordan en intens thriller skal skures sammen.

Gravity (Olivia)
Ensomhed, isolation og frygt i blændende smuk beklædning; 'Gravity' er en åndeløs oplevelse, der på mange måder var med til at skabe den mere realistiske bølge af rum-fremstillinger.

Captain Phillips (Nicole)
En film der både har styrker og svagheder, men Tom Hanks stjæler alligevel førstepladsen for mig.

Prisoners (Bjarke)
Jeg vil til enhver tid anbefale 'Enemy', 'Stoker' og 'Blue Ruin', men det var 'Prisoners', der gik lige i maven på mig dette år. Ond, kynisk og spændende.

Prisoners (Christine)
Jeg er helt vild med Denis Villeneuve, som absolut er en fremragende instruktør. 'Prisoners' er en intens oplevelse, hvilket kun hjælpes på vej af glimrende præstationer fra Jake Gyllenhaal og Hugh Jackman.

Gone Girl (Stine)
Sophie's Choice-året for mig! Den eneste grund til, at 'Gone Girl' vinder over den geniale 'Nightcrawler', den oversete 'Blue Ruin' og den knugende 'Foxcatcher', er, at jeg forguder David Fincher!

Gone Girl (Daniel)
David Fincher er på hjemmebane i thriller-genren, og 'Seven'-instruktørens filmatisering af Gillian Flynns bog om en kvindes forsvinden er stilet, velfortalt og med en isnende god Rosamund Pike.

Gone Girl (Hartvig)
David Fincher er en af de dygtigste thriller-instruktører vi har, og med 'Gone Girl' leverer han en forskruet, sarkastisk og spændende ægteskabskrimi.

Gone Girl (Olivia)
Det yderst svære valg stod mellem 'Nightcrawler' og 'Gone Girl', der begge kaster et skræmmende lys over mediernes hungren efter den gode historie, men David Finchers mesterlige, mørke og twistede thriller vinder med et mulehår.  

Ex Machina (Nicole)
Den er præcis og genial på en samtidigt rolig og intens måde, der slog benene væk under mig.

Nightcrawler (Bjarke)
Den måske en smule oversete 'Nightcrawler' med en forvandlet og enigmatisk Jake Gyllenhaal i hovedrollen som fotograf på blodige gerningssteder er et thriller must see.  

Nightcrawler (Christine)
Jake Gyllenhaal står igen forrest i neo-noir thrilleren om de amerikanske mediers korrupte tilgang til sensationelle nyheder og blodige vinklinger.

Sicario (Stine)
Igen vinder en Denis Villeneuve-film over en anden fremragende film, nemlig Jeremy Saulniers onde nazi-overlevelsesfilm, 'Green Room'. Men alene scoret (The Beast!) gør 'Sicario' til årets stærkeste.

Sicario (Daniel)
Denis Villeneuves action-thriller lever højt på sin atmosfære og stemningsfyldte musik, men også de intense og eminent iscenesatte action-sekvenser gør filmen til et lille mesterværk.

Sicario (Hartvig)
Et af dette årtis bedste film er 'Sicario', hvor alt går op i en højere enhed både billedligt, lyd- og fortællermæssigt. Denis Villeneuve kan som ingen anden skabe thriller-stemning, så det løber ned af væggen – som der formentlig gemmer sig et lig bag.

The Revenant (Olivia)
At dette er filmen, der omsider sikrede Leo sin fuldt fortjente Oscar-statuette, er nærmest grund nok i sig selv – at det så også er både en stor teknisk såvel som velspillet præstation, forankrer førstepladsen.

The Revenant (Nicole)
En imponerende oplevelse der var både voldsom, medrivende og tilfredsstillende. Jeg havde en perfekt tur i biografen.

Green Room (Bjarke)
Denis Villeneuves 'Sicario' er på alle planer en helt igennem formidabel thriller. Det kan jeg ikke undsige mig. Men den helt kropslige oplevelse kom dog dette år med Jeremy Saulniers 'Green Room'.

Sicario (Christine)
Åbningsscenen i 'Sicario' må være en af de mest intense, jeg længe har set. Endnu engang tak til Denis Villeneuve for en nervepirrende biografoplevelse. 

Nocturnal Animals (Stine)
Tom Fords debut var en perfekt film, så mine forventninger til opfølgeren var uretfærdigt tårnhøje. Det er dog stadig årets bedste thriller, selvom 'The Handmaiden' også var en mindblowing oplevelse.

Nocturnal Animals (Daniel)
Designeren Tom Fords anden film efter den mesterlige 'A Single Man' er mindst lige så mesterlig. En homage til Hitchcock og med et uforudseligt plot og ikke mindst en formidabel Aaron Taylor-Johnson som utilregnelig redneck.

The Handmaiden (Hartvig)
Et tæt kapløb mellem den overraskende '10 Cloverfield Lane' og den sydkoreanske 'The Handmaiden', men sidstnævnte løber med prisen. Den psykologiske thriller snød mig, fordrejede mig og efterlod mig måbende.

The Handmaiden (Olivia)
Chan-wook Park overrasker gang på gang med dette værk, der emmer af skønhed, spænding og erotik (og en tilpas mængde tortur i alle former) samt et fængslende brug af perspektiv som røgslør for handlingen.

Split (Nicole)
Den vinder, fordi den virkede for mig, selvom jeg følte, at den ikke burde. Man kan nærmest sige, jeg følte mig… splittet. Den efterlod mig underholdt og imponeret.

Elle (Bjarke)
Jeg blev komplet draget af Isabelle Huppert i rollen som voldtægtsofferet Michèle i Paul Verhoevens snigende kolde 'Elle'. Andre gode kandater var bl.a. 'Nocturnal Animals' og 'Don't Breathe'.

The Handmaiden (Christine)
Sydkoreanerne ved VIRKELIG, hvordan man skaber intensitet og stykker fremragende thrillers sammen! 'The Handmaiden' vender gentagne gange sin historie på hovedet, og det er lige spændende hver gang.

First Reformed (Stine)
Min rene kærlighed til Lanthimos' kulsorte og dybt ubehagelige 'The Killing of a Sacred Deer' taber kun lige på målstregen til Paul Schraders mesterlige film om tro og terror.

Wind River (Daniel)
Plottet om mordet på en ung pige, der sætter gang i en FBI-efterforskning i et indianerreservat, er spændende og velfortalt, men det er især Jeremy Renner og Elizabeth Olsens skuespil, der imponerer i den naturskønne 'Wind River'.

Dunkirk (Hartvig)
Christopher Nolans krigsfilm er et studie i at skabe spænding med sit tikkende lydbillede og kontrollerende billedside.

Good Time (Olivia)
Et år med mange gode bud, men 'Good Time' er en af de slags film med et tempo, der gør det svært at trække vejret, og så var den på mange måder det værk, der for alvor trak Robert Pattinson ud af Twilight-skyggen.

Good Time (Nicole)
Stemning, stil, tempo, intensitet – den har det hele. Inklusive en uforglemmelig præstation fra Robert Pattinson.

The Killing of a Sacred Deer (Bjarke)
Den græske instruktør Yorgos Lanthimos synes bare at blive bedre og bedre med hver film. I hvert fald er denne kolde og dejligt deprimerende thriller et mesterligt pletskud.

Good Time (Christine)
Jeg synes næsten, det er uretfærdigt, at jeg bliver nødt til at vælge mellem 'Good Time' og 'You Were Never Really Here'... Jeg ender med Safdie-brødrenes thriller, som er en sublim nervepirrende og indlevende oplevelse.

Grænse (Stine)
Denne svenske fantasy-thriller-romance overgår nærmest alt i sin fuldendte originalitet. Jeg vil aldrig glemme denne filmoplevelse. Så simpelt er det. 'Grænse' er et mesterværk!

Den skyldige (Daniel)
Danske genrefilm er få, men kan være fremragende. 'Den skyldige' beviser, hvad man kan gøre med en god idé og få virkemidler, for plottet om en kidnappet kvinde udfoldes inden døre fra alarmcentralen og med en blændende Jakob Cedergren i den altdominerende hovedrolle.

Den skyldige (Hartvig)
I Danmark kan vi sagtens være med – og one-location filmen 'Den Skyldige' beviser, at en god thriller absolut ikke handler om prompt og pragt, men derimod om stemning og godt skuespil.

Searching (Olivia)
'Searching' står måske stærkest i sin relevans og opfindsomhed, når den følger eftersøgningen på en forsvunden pige udelukkende set gennem diverse computerskærme og online indhold.

A Quiet Place (Nicole)
Simpel på den bedste og mest effektive måde.

Destroyer (Bjarke)
Nicole Kidman indtager den altdominerende og beskidt forvandlede hovedrolle i denne krimithriller som betjenten Erin Bell, der er ved at gå helt i hundene.

Burning (Christine)
Jeg gider ikke længere at se 'The Walking Dead', efter Steven Yeun (spoiler-alert) bliver slået i hovedet med et baseballbat. Han er heldigvis bedre end nogensinde i (den igen sydkoreanske) 'Burning', hvor spændingerne ulmer i luften fra starten.

Parasite (Stine)
Jeg så denne underfundige, kulsorte, samfundsrelevante Cannes-vinder i… jep, Cannes. Og selvom man lige havde set den nye Tarantino, var man ikke i tvivl om, at det her på alle måder er årets vildeste film.

Parasite (Daniel)
Den sydkoreanske film har allerede opnået massiv succes verden rundt og med god grund: Dens leg med genrer, uforudselighed og samfundskommentarer er totalt overrumplende.

Parasite (Hartvig)
Den sydkoreanske 'Parasite' er et kynisk og universelt studie i menneskeheden, der veksler mellem en eminent stemning med svedige håndflader og en befriende sort humor.

Parasite (Olivia)
Et mildest talt vanvittigt, men velfungerende misk-mask af kulsort humor, spænding, skarp satire og chokerende brutalitet – 'Parasite' er blandt årets vildeste, bedste og mest overraskende værker.

Parasite (Nicole)
Der er ganske enkelt ingen af årets thrillende film, omend de har flere thriller-elementer, der på nogen måde kan måle sig med 'Parasite'.

Us (Bjarke)
Jordan Peele brød bragende godt igennem med detbutfilmen 'Get Out'. Med sin blot anden film fortsætter han med samme høje og opfindsomme niveau. En helt og aldeles vild oplevelse.

Parasite (Christine)
Den tredje sydkoreanske film på min thriller-liste, 'Parasite', overrasker, underholder og holder publikum på tæerne fra start til slut.

Stine: Sicario (2015)

Daniel: Black Swan (2010)

Hartvig: Sicario (2015)

Nicole: Parasite (2019)

Christine: Black Swan (2010)

Bjarke: The Killing of a Sacred Deer (2017)

Olivia: Black Swan (2010)

Mød redaktionen: