Cookie- og Privatlivspolitik
Historien bag: Forældre udvandrede til Gremlins og skabte ny censur

Historien bag: Forældre udvandrede til Gremlins og skabte ny censur

Vi har talt med instruktør Joe Dante om den (u)hyggelige juleklassiker

Stem op!
34
Stem ned!
0
(reset)

2. juledag i 1984 indtog nogle små grønne monstre de danske biografer, hvor de spredte masser af gys og sort humor i den søde juletid. Horrorkomedien Gremlins, der også gemte på den nuttede mogwai Gizmo, endte med at sælge over 165.000 billetter på vores hjemmelige breddegrader.

Over årene er 'Gremlins' kun vokset i popularitet, og her 35 år senere er filmen for mange, også for undertegnede, en ægte juleklassisker, som skal ses hvert år. 

Vi har talt med instruktør Joe Dante om de besværlige optagelser, hvor de udviklede nye teknoloiger for speciel effects og dukkeføring, om hvordan Steven Spielberg reddede Gizmo, om hvordan filmen oprindeligt skulle have været endnu mere mørk, om de sure forældre - og hvad fremtiden byder på i Gremlins-universet.


Billy med Gizmo i rygsækken ©Warners Bros.

Kan du huske første gang, du læste manuskriptet til 'Gremlins'?

Jeg husker det meget tydeligt, fordi det ankom til mit uhumske, lille kontor i Hollywood med mit navn på fra Steven Spielberg, og jeg troede med det samme, at det var en fejl. Jeg troede ikke, at Steven Spielberg nogensinde havde hørt om mig.

Da jeg læste manuskriptet - selvom det er meget anderledes end filmen i dag - var det stadig meget fortryllende, off-beat og anderledes.

Og jeg fandt ud af, at Spielberg faktisk vidste, hvem jeg var og havde set mine tidligere film. Hans plan for filmen var faktisk at lave den som en lavbudget horrorfilm, og da jeg havde lavet sådanne før, tænkte han åbenbart, at jeg var den rette person til at lave filmen.

Det her var den første film for hans produktionsselskab Amblin Entertainment, der gav ham lov til at lave film, som han gerne ville se, men ikke selv ville instruere.

Julen bliver sunget ind ©Warners Bros.

Jeg har læst, at manuskriptet oprindeligt var en del mørkere?

Manuskriptet var mere dystert, fordi forfatteren Chris Columbus basalt set havde lavet den som et manuskript-eksempel på sine kundskaber. Han havde ikke tænkt meget over, hvordan den skulle produceres, men så det mere som et godt eksempel på, hvad han var i stand til i håb om at få andre jobs ud af det.

Men det var meget mørkt, og helten var også 11-12 år gammel. Så den var lidt 'Stranger Things'-agtig. Men da det blev klart, at filmen ville komme til at koste en del penge for at kunne realisere dens special effects korrekt, mente man, at et ældre publikum måske kunne være vigtigt. Så hovedkarakterens alder blev øget fra 12 til 18-19 år.

Skulle filmen fra starten foregå i juleperioden?

Ja, historien var altid sat i julen. Den overordnede historiestruktur i filmen er den samme som i manuskriptet. Detaljerne er en smule anderledes, og tonen i filmen er mere finurlig end i manuskriptet. Selvom manuskriptet også havde en del humor.

Historien om manden, der sidder fast i skorstenen klædt ud som julemanden kom stadig i filmen, men det var oprindeligt ikke givet til kæreste-karakteren, men derimod til en karakter - som ikke kom med i filmen - der ejede en McDonalds. Og historien var en slags tale, han holder om, hvorfor han ikke kan lide julen efter, at hans McDonalds er blevet smadret af Gremlins, som har spist alle de menneskelige gæster, men efterladt al McDonalds-maden.


Gremlins-lederen Stripe ©Warners Bros.

Hvilke tanker gjorde I jer netop om tonen - den her blanding af komedie og horror?

Jeg tror aldrig, at vi direkte satte ord på det. Det blev bare klart, at disse bæster skulle være uhyggelige monsterskabninger. Men før de bliver monstre, er de nuttede, bamseagtige skabninger. Det satte med det samme filmen i en familiefilms stemning. Forholdet mellem Billy og Gizmo er jo sådan set forholdet mellem en dreng og hans hund. I den sammenhæng har han faktisk også en hund.

Filmen begyndte faktisk at skabe sig selv, mens vi optog den, især på grund af begrænsningerne af special effects og vores dukker, der tit ikke kunne gøre det, som vi gerne ville have dem til. Så vi måtte komme op med andre ideer og fremgangsmåder til scener.

I manuskriptet skulle Gizmo oprindeligt have transformeret sig om til Stripe, den onde Gremlin, efter 25 minutter inde i filmen. Hvilket var en god ting for os, fordi teknologien var så begrænset, så vi tænkte, at vi nok havde lige den rette mængde af kvalitet til at få os igennem den tid med Gizmo som en troværdig karakter, og så skulle vi ikke tænkte på ham mere.


Det var Steven Spielberg, der reddede Gizmo ©Warners Bros.

Men den vise Steven Spielberg besluttede sig for noget andet. Efter at han havde set Gizmo-dukkerne, sagde han: "Jeg kan virkelig godt lide den her karakter, og jeg synes ikke, at han skal transformere sig om til den onde Gremlin. Han skal forblive heltens makker resten af filmen".

Det var en eminent ide, som jeg tror er en af årsagerne til, at filmen stadig er populær i dag. Men dengang var det praktisk set en katastrofe for os, fordi vi havde ikke det nødvendige til at få denne ting til at bevæge sig og se levende ud til at bære en hel film som en af hovedkaraktererne.

Så vi havde en hektisk periode, hvor vi måtte finde ud af, hvordan vi kunne give den her bunke skrammel en personlighed så kærlig og vindende, som Gizmo er i filmen. Mestendels blev det lavet ved at fremstille gigantiske udgaver af Gizmos ansigt, så vi kunne lave close-ups af ham, der havde mere finhed i detaljerne. Men at være omkring det store gigantiske Gizmo-hoved var faktisk ret uhyggeligt. Det var så creepy!


En Mogwai kan ikke tåle lys ©Warners Bros.

Kan du fortælle mig lidt processen ved at arbejde med animatronics og dukker for de mange onde Gremlins?

Teknologien var i sine spæde år. Der havde godt nok været ’The Dark Crystel’, som havde sofistikeret dukkeføring, men vi byggede ting, som ikke havde eksisteret før. Ingen havde lavet en dukkefilm i den her størrelsesorden før med så mange karakterer og så mange dukker.

For at få én Gremlin til at fungere i en scene, hvor den var prominent og skulle aktivt gøre noget, var du nødt til at have fem til seks mennesker til at styre dukken. Og på grund af det stor antal dukkefører, som vi behøvede, var vi nødt til at hæve kulisserne.

Så mange af kulisserne er faktisk bygget på stylter, så alle dukkeførerne kan være nedenunder med deres tv-skærme og kontrollere, som stak op ad gulvet, så de kunne styre ører, arme, øjne, ben og alle de ting på Gremlins-dukkerne. Det krævede forskellige personer at styre armene, øjnene og munden, så der var rigtig mange ledninger og tråde.

De brød tit sammen, fordi det havde brug for så mange forskellige tilslutninger at få dem til at fungere. Det krævede kun en enkelt tilslutning, der skulle gå i stykker, og så virkede dukken ikke. Så var vi nødt til at stoppe med at optage.

Det var en meget langsommelig proces at skyde de her scener – til det punkt, hvor vi indså, at vi ville miste rigtig meget tid og penge, hvis vi lod vores hold sidde og vente, mens vi lavede de her ødelagte dukker. Så meget nænsomt besluttede vi os for, hvilke scener som vi skulle optage med Gremlins-dukkerne og hvilke med mennesker.

Og så lukkede vi produktionen helt ned for et par måneder, og gjorde os så klar til at lave de scener, som kun indeholdt Gremlins-dukker. Så vi kunne optage det i stilhed, uden et stort hold omkring os, uden make-up-folk og sådan.

Det tog en hel måned mere kun at skyde scener med Gremlins. Vi prøvede at optage i forskellig hastigheder og med forskellige kameralinser, det var en ”forsøg og tag fejl”-fremgangsmåde. Vi skød så optagelserne og fandt ud af, hvad der virkede og ikke virkede. Vi prøvede marionetdukker, man kan se et par stykker af i filmen, men de var ikke synderlig imponerende, så vi brugte ikke for mange af dem.


De mange dukkefører befandt sig bl.a. under gulvet ©Warners Bros.

Hvordan valgte I personlighederne til de forskellige Gremlins?

Flere af dem var beskrevet i manuskriptet, men for det meste var vi nødt til at beslutte, hvilken Gremlin, der skulle gøre hvilke ting og så finde en personlighed til den. Og en ting, som vi fandt ud af, der var meget nyttig, var, at når vi klædte dem på i menneskeligt tøj, med hatte og sådanne ting, fik de automatisk forskellige personligheder. Så selvom designet for hver Gremlin er meget ens, udover Stripe, der har det store hår, så kunne tøj give dem en personlighed.

Så som du kan se i filmen, især hen imod slutningen, så er der mange scener, hvor Gremlins-karaktererne så at sige er parodier på mennesker og laver parodier på ting, som mennesker gør – som fx at blotte sig. Meget af det fandt vi på i øjeblikket. Det var ikke skrevet i manuskriptet, der er store dele, hvor der bare stod ”Gremlins gør dit eller dat”, og det var så op til os at fortolke, hvad det betød.

Har du en favorit Gremlin-personlighed?

Efter alle disse år, tror jeg faktisk ikke, at jeg har en. Jeg er meget stolt af nogle af de tricks, som vi formåede at lave, som fx at udskifte en Gremlin, ved at panorere væk og så tilbage, og så stod der en ny dukke.

Men jeg tror aldrig, at jeg nogensinde har udvalgt en favorit-identitet. Det måtte vente til efterfølgeren, hvor ”The Brain Gremlin” blev min favorit.


"The Brain Gremlin" fra 'Gremlins 2', der modsat de andre bliver klog ved et uheld ©Warners Bros.

Hvordan husker du responsen på filmen for 35 år siden? Jeg ved, at en del forældre blev sure.

Fordi den første halve time af filmen er mere familievenlig, og Gizmo er så nuttet, blev forældre rullet ind i en form for falsk forsikring om, at det her var en sød lille film om en dreng og hans Mogwai. Og det var selvfølgelig ikke intentionen med filmen fra start af.

Det var blevet forværret af plakaterne for filmen og hele reklamekampagnen, som meget smart fik designet til at ligne en kampagne for ’E.T.’ De samme slags farver, samme ide omkring et barn i sine jeans med en boks, hvor en lille behåret hånd stikker ud. Det hele skreg ”nuttet monster”.

Så da nogle af forældrene så filmen med deres børn og opdagede, at monstrene faktisk ikke var søde, pudsede næse i gardinerne og andre skrækkelige anarkistiske ting, blev de irriterede.

Så det var faktisk en lille kontrovers om hvor mørk filmen var, fordi de var kommet ind og havde forventet Frank Capras ’Det er et herligt liv’-delen til at fortsætte og ikke, at den forvandlede sig til ’The Birds’.

Dét - sammen med Steven Spielbergs anden Indiana Jones-film, hvor en person får revet sit hjerte - betød, at man lavede en ny rating af film i USA kaldet PG-13. Oprindeligt havde man kun PG, som betød Parental Gudiance (forældrevejledning), som for en del forældre betød, at det var ok at tage barnet med eller sende dem ind alene, og det næste rating var så en R-rating, som var meget strengt, og hvor børn slet ikke kunne komme ind. Så derfor fandt de på PG-13, og ’Gremlins’ havde en del med det at gøre.


Den anarkistiske 'Gremlins' skabte kontrovers blandt forældre ©Warners Bros.

Havde du nogle personlige oplevelser med sure forældre?

Der er en scene i ’Gremlins 2’, hvor en mor kommer stormende ud i biograffoyeren, da filmen bliver stoppet, fordi der er klager over den. Det er baseret på en virkelig hændelse, da jeg var til en visning af ’Gremlins’, hvor en mor slæbte sit barn med ud af biografen, fordi hun syntes, at den var anstødelig. Men barnet slap fra hende og løb ind og gemte sig i et eller andet sted i biografen. Så moren endte ved siden af mig, hvor hun var rasende over, at hun blev nødt til at se resten af filmen, og at hendes barn ville være forurenet resten af livet. Og jeg tænkte, ”Åhh, det er en interessant scene til en film”, så jeg proppede den ind i ’Gremlins 2’.

Jeg puttede alt, jeg kunne finde på, ind i ’Gremlins 2’.

 


'Gremlins: Secret of the Mogwai' er en kommende animationsserie fra Warner Bros. ©Warners Bros.

Der har været snak om en ’Gremlins 3’ og en prequel-animationsserie skulle være på vej baseret på Mogwais forhistorie?

Ja, det er rigtigt. Jeg er involveret i den, jeg gennemser manuskripterne for den. Det er ret klogt skrevet. Det har altid været min tanke, at hvis vi ville lave en ny Gremlins-film, så skulle du gå tilbage til begyndelsen og se, hvordan det hele startede.

Så det er Mr. Wing-karakteren, der er en lille dreng, og han er helten i historien. Jeg har ikke set nogen af animationerne endnu, men jeg har set nogle designs og tegninger, og jeg tror, at det bliver ret godt. Men det udkommer ikke før om mindst et år fra nu.


Instruktør Joe Dante med en af Gremlin-dukkerne. ©Warners Bros

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Geek

Hvis historien kan bære det er det fint nok med en lang film, men kan vi ikke PLEASE få en pause midtvejs.

1 time siden
Simon

Det var simplethen bare for klamt og pinligt...

16 timer siden
Kenneth Pedersen

...den skal ses!!

1 dag siden
DJN
DJN

Ikke Denvers.

1 dag siden
Kasperuser/462211
Kasperuser/462211

Det er svært at forestille sig noget ret meget mere pinligt.

1 dag siden

Aktive debatter