Historien bag: Da Jim Carrey lavede pranks på settet til Dum og dummere

- Hey, do you want to hear the most annoying sound in the world?

Den udødelige sætning stammer selvfølgelig fra komdieklassikeren Dum og dummere, der i dag kan fejre sit 25 års jubilæum. I den anledning har vi netop talt med manden, som får det førnævnte spørgsmål af Jim Carrey.

Nemlig skuespilleren Mike Starr, der spiller gangster-håndlageren Joe Mentalino aka The Gasman, der jagter de to idioter Harry og Llyod for at få fat i en kuffert, som Llyod har taget i lufthavnen. Mentalino lider dog som bekendt til sidst en krank skæbne på en chili-restaurant.

Den humørsmittende Starr, der også har medvirket i storfilm som Goodfellas og The Bodyguard, fortalte os gladeligt om de to ikoniske scener fra filmen, som han medvirker i, hvordan Jim Carrey konstant lavede jokes på settet, og så afslører han en prank, som Carrey lavede på ham.

Jim Carrey udvalgte Mike Starr, som han allerede havde forsøgt at få med i Ace Ventura, men denne gang lykkedes det. Da Carrey gerne ville have en mere seriøs skuespiller, der havde spillet gangster før, og ikke var komiker i rollen.

Jeg har hørt, at sætningen om "the most annoying sound" er improviseret. Hvor meget var skrevet på forhånd, og hvor meget fandt I på i øjeblikket?

Jeg havde ingen ide om, at Jim ville skrige mig ind i øret på den måde. Da han gjorde det, havde jeg virkelig lyst til at grine. I scenen kan du se, at jeg bider mig selv i læben flere gange eller laver et ansigt, for at undgå at grine. Jeg prøvede at bruge nogle skuespiller-tricks, hvis man kan kalde dem det, eller tænkte på nogle ting, der virkelig irriterede mig, så jeg ikke ville grine.

Jeg tror faktisk måske, at vi var nødt til at lave reshoots af den scene. I hvert fald dele af den. Men jeg tror godt, at de kunne have brugte noget fra det første take også. Det var mest nogle point-of-view skud ud igennem bilens vinduer, som var skulle laves. Men selvom man vidste, hvad der kom, så kunne du aldrig forberede dig på Jim.

Der, hvor de smager på chilien, og Jeff tager sennep og ketchuppen og sprøjter ind i sin mund og giver dem videre til Jim. Det var ikke med i manuskriptet, det var improviseret. Men de skød vist en version mere faktisk.

De gav den bare gas og kørte løs. Det er vist den bedste måde, jeg kan sige det på. Jeg vil ikke have det til at lyde som om Peter og Bobby Farrelly ikke havde noget med det at gøre, men Jim og Jeff er bare komiske genier, så de tilføjer selv ting.

Hvordan var stemningen på settet?

Det var ligesom én lang fest. Der var altid sjov på settet, og folk drillede hinanden konstant.

Jim var hele tiden i gang med noget af en slags med kameramændene og andre fra holdet, eller så fandt han på nye mærkelige sætninger og udtryk – og det er altså imellem optagelser. Han fjollede bare rundt og lavede sjov med folk.

Jeff er også en interessant fyr. Han er meget low-key på settet. Men når nogle af Farrelly-brødrenes professionelle sportsvenner kom forbi, så kunne han blive meget passioneret. Ham og jeg grinte meget sammen, han er en rigtig god gut.

Jim kunne sidde ved supermarkeder ved motorvejen eller landevejen, og hvis nogle børn kom forbi, kunne han finde på at stoppe dem og sige ”Hey, hvad får du dig der? Slushy, cool. Coooooool”.

Han ville lave pranks med mig, jeg kunne sidde i offentligheden, måske lavede jeg et interview, og han kunne gå forbi og så råbe: ”Du er sådan en løøøøøøgner” på bedste Jim Carrey-manér. Det var ligemeget, hvor vi var, vi kunne sidde og spise et sted, og han ville stadig opføre sig helt fjollet overfor mig.

Husker du nogle særlige pranks, som Jim Carrey lavede med dig?

Mens vi lavede filmen, skulle Jim Carrey faktisk opereres, jeg tror det var galdeblæren, og vi havde et par dage fri, og jeg var sammen med ham aftenen før. Han begyndte at føle en masse smerter.

Min kone var i New York og arbejdede på en skadestue, og han spurgte mig: ”Tror du, at vi kan ringe til hende? Jeg er nervøs omkring operationen”.

Så jeg ringede, og hun havde ret travlt, men jeg sagde ”Jeg er sammen med den her skuespiller, og han er ret nervøs, kan du ikke tale med ham?”, og hun sagde "Okay".

Det næste, der skete troede jeg simpelthen var løgn, fordi da han får telefonen, begynder han at flæbe og råbe ”Hjææææælp mig….”. Min kone er meget stille og rolig, så hun lyttede bare, så han fortsatte ”Jeg kan godt lide din mand. Nej, Joan, jeg er okay. Jeg kan godt lide din mand. Jeg kan godt lide ham. Jeg elsker ham, jeg tror ikke, at du forstår det. Jeg er forelsket i din mand”, og så rakte han mig telefonen og hviskede ”Held og lykke”.  

Hun sagde bare ”Hvem dælen var det? Michael, jeg har travlt, jeg må tilbage.”

Det var ikke fordi, at han skabte nogle problemer, det var en meget hurtig ting, men det var den slags opførsel, han havde.

Nu fylder 'Dum og dummere' 25 år. Hvordan ser du på dens eftermæle?

Det er fantastisk. Nye generationer ser den også. Jeg har unge mennesker, som kommer hen til mig i lufthavne, i undergrundsbanen, i busser, alle steder, og siger ”Hey, du er The Gasman, og sådan noget”. De vil tage billeder med mig og give mig chilisauce.

Jeg ser ikke så tit, de ting jeg selv er med i. Men af og til ender jeg med at se noget fra 'Dumb and dumber' på tv, og jeg ender altid med at grine så meget over alt i den.

'Dum og dummere' fik amerikansk premiere den 16. december 1994, og fik dansk premiere året efter i maj 1995, hvor den solgte over 315.000 billetter.