Frost 2 slår The Avengers og sætter Danmarksrekord

Disney-fortsættelsen får stor åbning!
Billede
(© Disney Pictures)

1. juledag var ventetiden endelig ovre! Årets store familiefilm Frost 2 ramte biograferne, og danskerne er strømmet ind for at se det nye eventyr med de to prinsesser Elsa og Anna.

Hele 70.911 billetter blev indløst til filmen, hvilket giver 'Frost 2' den største åbningsdag i Danmark i 2019, hvor den slår Avengers: Endgame.

SE OGSÅ: Vores interview med danske stemmer bag 'Frost 2'.

Det imponerende billetsalg, der svarer til 6,3 millioner kroner, indbringer også 'Frost 2' en fornem Danmarksrekord med den bedste åbning for en animationsfilm nogensinde!

Dermed følger Disney-fortsættelsen i sine egne fodspor, da den tilbage i november fik den største globale åbning for en animationsfilm nogensinde med over 350 millioner dollars på en weekend.

Frost 2 kan opleves i biografen lige nu.