Årtiets 100 bedste film: #75-51

Vores rangering af 2010ernes mest fantastiske værker
Billede
(© The Conjuring / Warner Bros.)

Årtiet er forbi, og det er derfor tid til at gøre status over filmene, der har defineret 10erne. Vi har derfor sat os for at kåre de 100 bedste film fra 2010-2019!

Filmen på listen har alle haft verdenspremiere i løbet af de seneste 10 år, og vi har valgt årstallet anført på IMDb og ikke den danske biografpremiere.

Sådan gjorde vi: Hvert medlem af redaktionen rangerede de 100 bedste film fra 2010-19, og placeringerne afgjorde et antal point. Nr. 1 på listerne fik 100 point, nr. 2 fik 99 osv. På baggrund af de sammenlagte point har vi fundet den endelige liste, der er at finde nedenfor.

>> Se de næste film (nr. 50-26).

<< Se de foregående film (nr. 100-76). 


75. Carol (2015)
Man kan spise den her film. Alt er så smukt, så dragende og så velproduceret. Men heldigvis er kærlighedshistorien mellem de to kvinder i centrum mindst lige så stærkt. 


74. Lady Bird (2017)
Greta Gerwig positionerede sig selv som en af årtiets mest spændende up-and-coming instruktører med 'Lady Bird', der giver et smukt indblik i at vokse op og finde sig selv. 


73. Spring Breakers (2012)
Stemningen er altafgørende i ungdomskrimien, der kun bliver bedre af at have tidligere Disney-stjerner omringet af alkohol og stoffer i hovedrollerne. 


72. The Killing of a Sacred Deer (2017)
Yorgos Lanthimos er en skør skid. Og det same kan siges om hans mørke fabel om en families deroute i mødet med en ung mand ude på hævn. 


71. Kill List (2011)
Det starter som en gritty thriller, men ender ud i ren horror. Ben Wheatleys lejemorder-film overrasker dig! 


70. Under the Skin (2013)
Scarlett Johansson tog en velfortjent pause fra spandex og intergalaktiske redmingsmissioner for at spille en kvinde, der bogstaveligt talt fortærer mænd. 


69. Django Unchained (2012)
Mesterinstruktøren Quentin Tarantino gjorde igen med denne velskrevne western, der har et magisk trekløver i hovedrollerne – nemlig Jamie Foxx, Christoph Waltz og Leonardo DiCaprio. 


68. Spider-Man: Into the Spider-Verse (2018)
En af de bedste animerede film – måske nogensinde – giver os også den bedste fortælling om Spider-Man, som vi endnu har fået på det store lærred. 


67. Inside Out (2015)
En sød, sjov og ikke mindst rørende animationsfilm af absolut højeste kvalitet, der for alvor placerede Pixar på tronen af animationsverdenen. 


66. 12 Years a Slave (2013)
Indie-instruktøren Steve McQueen indtog Oscar-podiet med dette evigt gyldige drama om en slaves pinsler. Og filmverdenen fik også Lupita Nyong'o. 


65. Spotlight (2015)
Hvor tids 'Alle præsidentens mænd'. Oscar-vinderen bygger på den sande sag om den katolske kirkes blinde øje over for præsternes årelange misbrug af børn. Underspillet og effektivt. 


64. The Conjuring (2013)
James Wans stemningsfyldte spøgelsesgyser er virkelig velproduceret og skræmmende i stil med sine hjemsøgte forgængere fra 70'erne, som den fint træder i fodsporene af. 


63. Crazy, Stupid, Love (2011)
Steve Carell, Ryan Gosling og Emma Stone står forrest i en af årtiets bedste romantiske komedier, der byder på noget så overraskende som et twist, vi oprigtigt ikke så komme. 


62. Logan (2017)
Hugh Jackmans svanesang til Wolverine-karakteren er en medrivende, blodig, sørgmodig og beskidt superheltefilm forklædt som western. 


61. Moonlight (2016)
En ny instruktør kom på alles læber med dette smukke drama om en sort drengs opvækst uden nogen kære mor, uden at høre til og med en seksualitet, ingen vil acceptere.


60. Nightcrawler (2014)
Mediernes evige fokus på vold, død og sex får én over nakken i Jake Gyllenhaals mesterlige portræt af en hyæne-lignende ambulancejæger, som tager den amerikanske drøm 100 skridt for langt. 


59. Mission: Impossible - Fallout (2018)
Hvordan kan Tom Cruise og denne action-franchise bliver ved med at overgå sig selv? Ikke desto mindre er 'Fallout' den hidtil bedste film i serien med dens underholdende action og hæsblæsende stunts. 


58. Nymphomaniac (2013)
Lars von Triers både drillende, sexfikserede og penis-dryppende drama følger en selverklæret nymfoman på hendes vej gennem livet. Dragende, sjov og nuanceret. 


57. Mandy (2018)
Nicolas Cage får både lov til at vise perfekt Cage-Rage, og at han er en god skuespiller i denne mørke horror-fantasy om en mands hævn over den kult, der slog hans elskede ihjel. 


56. Take Shelter (2011)
Michael Shannon bygger en moderne Noahs ark i dette underspillede drama om en mands besættelse på trods af alles manglende tro på ham. 


55. Coco (2017)
Pixar ramte os endnu en gang direkte i hjertekulen med en original fortælling om at blive voksen, sige farvel og finde sin egen vej i livet. 


54. A Star is Born (2018)
Lady Gaga er sublim i denne opdatering af romancen mellem en garvet stjerne og et nyt talent. Men det er dog først og fremmest instruktør, manusforfatter og medstjernen Bradley Coopers fortjeneste. 


53. Force Majeure (2014)
En far redder sin telefon istedet for sine børn, da ulykken indtræffer. Heldigvis redder mor ungerne, men til gengæld skal ægteparret bagefter forholde sig til den nye magtbalance. Det er sjovt og besk på samme tid. 


52. Drive (2011)
Måske årtiets stærkeste soundtrack – om ikke andet årtiets fedeste jakke. Gosling er ualmindeligt sej som den fåmælte, romantiske, men også voldelige flugtchauffør. 


51. Gone Girl (2014)
David Finchers stemningsfulde krimi med Ben Affleck og Rosamund Pike er en grotesk ægteskabssatire med bizarre øjeblikke og en spændende historie. 

>> Se de næste film (nr. 50-26).

<< Se de foregående film (nr. 100-76).