Cookie- og Privatlivspolitik
Verdens største filmkomponist Hans Zimmer giver stor arenakoncert i København

Verdens største filmkomponist Hans Zimmer giver stor arenakoncert i København

Manden bag soundtracket til alle dine yndlingsfilm! (sponsoreret)

Stem op!
14
Stem ned!
0
(reset)

Den Oscar-vindende komponist Hans Zimmer kommer til Danmark med et nyt og større show - end nogensinde før!

Den 23. marts 2021 går Hans Zimmer nemlig på scenen i Royal Arena med sit orkester, kor og band.

Det officelle billetsalg starter på fredag den 29. november kl. 10.00. Læs mere på Ticketmaster.dk.

Hans Zimmer har stået bag et utal af umiskendelige soundtracks til storfilm som GladiatorInceptionDunkirkThe Dark KnightDriving Miss DaisyThe Thin Red LineThe Last SamuraiPirates of the Caribbean og ikke mindst Løvernes Konge.

Igennem karrieren er det blevet til hele 10 Oscar-nomineringer og én statuette, og hans seneste tour "Hans Zimmer Live" var en dundrende succes, som bl.a. ramte Danmark i maj 2017.

Inden den eftertragtede komponist kommer til Royal Arena i 2021, har han flere nye soundtracks på vej. Således komponerer han musikken til superheltebraget Wonder Woman 1984 og Top Gun 2: Maverick med Tom Cruise, der begge kan opleves i biografen næste år.

Hans Zimmer indtager dermed Danmark med både ny musik og klassikere, der bliver opført i storslåede og sjældne versioner.

Læs mere på Ticketmaster.dk her:

Historien om Hans Zimmer

Hans Zimmer blev født den 12. september 1957 i Frankfurt. I sit barndomshjem startede Zimmer allerede at spille piano i en tidlig alder, og i 70'erne startede karrieren for alvor, da han begyndte at spille keyboard og synthesizer for forskellige grupper og bands. Tyskeren kan således bl.a. ses i new wave-bandet The Buggles ikoniske musikvideo til 'Video Killed the Radio Star' i 1979.

I 1980'erne slog han sig sammen med filmkomponisten Stanley Myers, der havde komponeret musik til bl.a. 'The Deer Hunter' i 1978. Sammen begyndte de to kreative sjæle at blande klassisk orkestermusik med elektroniske instrumenter. 

Hans Zimmers første solo score lavede han i 1987 til krimikomedien 'Terminal Exposure'. Samme år var han ligeledes musikproducer på Den sidste kejser, der vandt en Oscar for Bedste originale score.

Herefter fik Zimmer for alvor foden indenfor i Hollywood, og tyskeren leverede musik til bl.a. Rain Man, som han blev Oscar-nomineret for, Thelma & Louise og True Romance.

I 1994 skete det så, Zimmer vandt Oscar'en for sin uforglemmelige musik til Løvernes konge - som man i sommers kunne opleve en opdateret version af i genindspilningen af Disney-klassikeren. I årene efter fulgte der Oscar-nomineringer for både musikken til 'The Preacher's Wife' og 'As Good as it Gets'.

Men det er måske med det ligeledes storslåede og Oscar-nominerede score til Den tynde røde linje, vi finder komponistens mesterstykke. Zimmers cue til klimakset, der består et tilbagevende tema på fire akkorder kombineret med et tikkende ur, er nemlig sidenhen blev brugt og genbrugt i utallige trailers.

I 2000'erne fortsatte Zimmer samarbejdet med Thelma and Louise-instruktøren Ridley Scott, og komponerede musikken til både Black Hawk Down, Hannibal og ikke mindst til Gladiator. I samme periode leverede han også mere muntre melodier til familiefilmene Madagasca, Kung Fu Panda og Pirates of the Caribbean-serien, siden om side med episk svung i film Da Vinci mysteriet og The Last Samurai.

I 2005 indledte Zimmer med Batman Begins et tæt og frugtbart samarbejde med Christopher Nolan, og har sidenhen fungeret som filmskaberens hofkomponist. Det har bl.a. kastet tre Oscar-nomineringer af sig for Inception, Interstellar og Dunkirk.

Karrieren stormer stadig derudaf for den 62-årige tysker, der udover at turnere verden rundt med sin pragtfulde musik, også er i fuld gang med flere projekter. De kommende år vil vi nemlig få glæden af Zimmers musikalske snilde i film som Wonder Woman 2, Top Gun 2: Maverick, den store sci-fi-film Dune, Space Jam 2 og Svampebob Firkant: The Movie.

Og den 23. marts 2021 er han så klar til at indtage Royal Arena med sit fantastiske bagkatalog og masser af nye melodier!

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Wayne

Men DEN største?

Fans af John Williams vil nok være uenige.

Men jeg gad godt den koncert, det bliver stort.

Marts 2021 - er godt nok om lang tid.

Antaeus

Ja, jeg tænkte også John Williams har den titel.

Men ellers spændende.

Wayne

Klar til Star Wars den 18 december?

Antaeus

Der er købt billet for lang tid siden selv om jeg er ret skuffet over 8'eren og generelt det meget kopiarbejde i den nye trilogi. Den er på ingen måde det jeg havde håbet på.

Men det er jo Star Wars, det bedste univers på det hvide lærred (i hvert fald en gang) og så må vi bare håbe at de finder det rette spor igen.

Wayne

Men det gjorde jeg også til de to forrige - og blev skuffet, hver gang.

Enig i at den første var kopi, og den næste var en gang rod.

Men man håber jo altid :-)

Glæd dig i øvrigt til The Mandalorian. Jeg har set første afsnit, via en som har lavet en hollansk konto, og den lignede det oprindelige univers mere end de nye film. Og de næste afsnit i serien ser bare ud til at blive bedre, så der er virkelig noget at glæde sig til hos Disney+

Antaeus

Ja, det bliver spændende med Mandalorian.

Lige nu står den til 9,1 på imdb, men man skal som regel give nye film og serier noget tid før man får en mere retmæssig karakter og ikke bare fans først begejstring

Wayne

Men alligevel rart at den har fået en positiv modtagelse, og ikke det modsatte. Og som sagt - det første afsnit var godt.

Antaeus

Ja, helt sikkert.
Det tyder godt.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Geek

Hvis historien kan bære det er det fint nok med en lang film, men kan vi ikke PLEASE få en pause midtvejs.

11 timer siden
Simon

Det var simplethen bare for klamt og pinligt...

1 dag siden
Kenneth Pedersen

...den skal ses!!

1 dag siden
DJN
DJN

Ikke Denvers.

1 dag siden
Kasperuser/462211
Kasperuser/462211

Det er svært at forestille sig noget ret meget mere pinligt.

1 dag siden

Aktive debatter