The Irishman er i biografen: Her er 14 essentielle gangsterfilm
Med den premiereaktuelle The Irishman er Martin Scorsese tilbage i wise guy-land med Robert De Niro i front. En kombination der førhen har vist sig at være farlig - på den bedst mulige måde.
Vi har derfor sat os for at guide dig til de vigtigste gangsterfilm om den amerikanske mafia, hvilket oftest har italiensk blod i årene, men som også kan have irske, afrikanske eller jødiske rødder.
Vi udelukker gangsterfilm fra andre lande såsom England (The Long Good Friday) og Italien (Gomorra) og starter i 1970erne med fødslen af den moderne gangsterfilm.
Skal man tro vores liste, har gangster-genren været sat på pause i ca. 12 år. Det er næppe sandt, men sandt er det, at Martin Scorseses 3½ time lange gangsterepos ’The Irishman’ er en milepæl inden for genren samt for instruktørens virke.
Og så byder ’The Irishman’ desuden på en svingom mellem Robert De Niro og Al Pacino, der medvirker i 11 af filmene på denne liste.
The Irishman spiller i udvalgte biografer fra den 21. november til og med den 27. november.
The Godfather (Francis Ford Coppola, 1972)
Godfatheren af alle mob movies. Og med god grund. Coppolas mesterværk bliver aldrig irrelevant eller forældet, og nej, det er ikke kun pga. af Marlon Brando, James Caan, Robert Duvall, Diane Keaton og John Cazale… det er bestemt også pga. Al Pacino som den unge Michael Corleone, der ikke kan slippe sin arvesynd.
The Godfather: Part II (Francis Ford Coppola, 1974)
Fortsættelsens store styrke (ja, den overgår muligvis den første film) er, at filmen følger Don Corleones oprindelseshistorie parallelt med fortællingen om hans fremtidige søns styre. Robert De Niro spiller farmand til Al Pacino - helt uden foryngelses-teknik!
Scarface (Brian De Palma, 1983)
Brian De Palma lavede med sin genindspilning af Howard Hawks 1930er-film teenagedrengenes bud på en gangsterfilm (ikke mindst pga. Oliver Stones pumpede manus). Men resultatet er desto mindre super underholdende og kynisk i sit budskab om eksilcubaneren Tony Montanas storhed og fald. Al Pacino får her virkelig afløb for sit lillemands-syndrom.
Once Upon a Time in America (Sergio Leone, 1984)
Endnu et gangster-epos med Robert De Niro i en bærende rolle. Leones svanesang er ikke lige så god som sin western-navnefælle, ’Once Upon a Time in the West’, og begge lider under et par forstyrrende voldtægtsscener. Alligevel er fortællingen om venskabet mellem to drenge, der vokser op og bliver en vigtig del af den jødiske mafia, en væsentlig film for genren.
Goodfellas (Martin Scorsese, 1990)
”As far back as I can remember, I always wanted to be a gangster.” Efter ‘Mean Streets’ satte Scorsese for alvor sit præg på mafia-genren med denne maniske, adrenalinpumpende og morsomme filmatisering af Henry Hills liv som gangster. Selvom kræfterne er de samme som i ’The Irishman’ (Scorsese, De Niro, Pesci) er filmen mest af alt sammenlignelig med den komiske galskab i ’The Wolf of Wall Street’.
Miller's Crossing (Joel Coen, Ethan Coen, 1990)
Når Coen-brødrene laver gangsterfilm, er det med en snert af noir, og her er Gabriel Byrne perfekt castet. Han spiller den unge, irske gangster, der lader sin samvittighed vægte højere end ordrerne fra hans egen chef (Albert Finney). Et smukt karakterdrama om at gøre det rette i en verden domineret af rang og vold.
King of New York (Abel Ferrara, 1990)
Før ‘Bad Lieutenant’ stod Abel Ferrara bag denne oversete film om en mands besættelse af at genvinde titlen som New Yorks største narkoboss efter en længere fængselsdom. Christopher Walken er som altid genial i rollen som den skruppelløse, dog komplicerede Frank White - baseret på en sand karakter.
Carlito's Way (Brian De Palma, 1993)
Al Pacino er den desperate Carlito, der efter at have siddet inde i 30 år forsøger at styre uden om sin kriminelle skæbne. Ikke mindst pga. kærligheden. Pacino, Sean Penn og Viggo Mortensen er alle blændende i denne mere modne udgave af gangster-livet fra Scarface-duoen.
A Bronx tale (Robert De Niro, 1993)
I Robert De Niros instruktør-debut spiller han selv modsat sine forrige roller ikke en gangster, men manden, der forsøger at holde sin søn ude af kløerne på organiseret kriminalitet i 1960ernes Bronx. Manuskriptet er skrevet af Chazz Palminteri, der selv spiller mafiabossen.
Casino (Martin Scorsese, 1995)
Da 'Casino' udkom, så man den nærmest som ’Goodfellas 2’. Men her er det dog Robert De Niro, der er i fokus som Las Vegas-gangsteren, der kan håndtere forbrydere af enhver skuffe, men straks har sværere ved at håndtere sin egen hustru. Sharon Stone stjæler alle scener og er klart filmens højdepunkt.
Donnie Brasco (Mike Newell, 1997)
“Forget about it!” Endnu en Al Pacino-gangster, men blandt hans bedste. Johnny Depp har hovedrollen som undercover-betjenten, der infiltrerer mafiaen via den blødsødne Lefty - en dejligt underspillet og sårbar Pacino i lækre velour-jumpsuits.
Road to Perdition (Sam Mendes, 2002)
Tom Hanks spiller den højre hånd og surrogat-søn til Paul Newmans mafia-overhoved, der må flygte, da hans søn ser mafiabossens søn begå et mord. Filmens styrke ligger i far-søn-forholdet, i flugten fra sine egne og i de knivskarpe billeder skudt af Conrad L. Hall.
The Departed (Martin Scorsese, 2006)
Alle er vist enige om, at filmen, der gav Scorsese sin eneste Oscar-sejr, ikke er hans bedste. Det er dog en stærkt og velspillet thriller om at være dybt alene i et spind af løgne - spundet af såvel den gode politimand (Leonardo DiCaprio), der går undercover hos mafiaen, og af den onde gangster (Matt Damon), som leger politimand.
American Gangster (Ridley Scott, 2007)
Skrevet af Steven Zaillian, der også er aktuel med 'The Irishman'. Ridley Scotts gangster-epos er klassisk i den forstand, at den følger en mands storhed og fald, men også politimanden, der forsøger at fange ham. At den følger en sort amerikaner, adskiller den fra de mange film med italienske eller irske made men, og så er Denzel Washington og Russell Crowe bare garant for en bedre film end fx ’New Jack City’.
The Irishman spiller i udvalgte biografer fra den 21. november til den 27. november.