Cookie- og Privatlivspolitik
10 elskede film der spreder den perfekte julehygge

10 elskede film der spreder den perfekte julehygge

Blockbuster.dk leverer julestemningen (sponsoreret)

Stem op!
7
Stem ned!
0
(reset)

Julen er over os – og vi ved alle sammen, at julehyggen bliver meget bedre med en god julefilm!

Vi giver dig her en liste med 10 oplagte kandidater til din julehygge, hvad end du ser det med både store, små eller alene - fra nye film, til ældre og ikke mindst en række juleklassikere.
Se hele Blockbuster.dk's store udvalg af julefilm her.


Love Actually (2003)
Det er vist ikke for meget at kalde dette britiske komediedrama for en nyklassiker indenfor julefilm.
For med en hele vejen igennem hjertevarm rollebesætning - der bl.a. tæller Hugh Grant, Emma Thompson, Colin Firth, Liam Neeson og Keira Knightley – er det svært ikke at forelske sig i ’Love Actually’, som fortæller otte forskellige historier i London, der leder op til højtiden.

‘Love Actually’ er til dig, der ikke kan få hverken få nok af romantik og hjerternes fest tilsat både humor og drama i skøn forening.

Se filmen her.


Alene hjemme (1990) & Alene hjemme 2 (1991)
For mange er det ikke rigtigt jul førend, at Macaulay Culkin i rollen som den søde og opfindsomme skarnsknægt Kevin har gjort livet surt for et par knapt så skarpe indbrudstyve. Først i sit eget hjem, hvor forældrene har glemt ham, og dernæst i fortsættelsen i New York.

De to Alene hjemme-film er til dig, der ikke kan få nok af frække drengestreger og to dumme skurke på glatis.

Se Home Alone 1 her og Home Alone 2 her.


Grinchen - Julen er stjålet (2000) og Grinchen (2018)
Selvom den grønne julehader Grinchen har en mission om at sprede dårlig julestemning, så kan man ikke undgå at elske ham alligevel. De to film om ham understreger nemlig, hvorfor at julen er hjerternes fest!
Jim Carrey er forrygende i 'Grinchen - Julen er stjålet', mens Benedict Cumberbatch/Niels Olsen leverer stemmen til den søde, animerede udgave fra sidste år. 

Hvis du er til humoristiske film med en både sur og overraskende elskelig hovedkarakter, så bør du se disse to skønne film om Grinchen.

Se Grinchen - Julen er stjålet her og Grinchen (2018).


Die Hard (1988)
Bruce Willis iført sin beskidte undertrøje, bare fødder og håndvåben er for mange lige med jul. For i dette action-mesterværk, der udspiller sig i en søde højtid, må Willis i rollen som John McClane klare en håndfuld barske terrorister fra at lykkes med deres onde plan.

Til dig, der vil krydre din jul kan med action, eksplosioner og en cool Bruce Willis.

Se filmen her.


The Holiday (2006)
Cameron Diaz, Kate Winslet, Jude Law og Jack Black udgør den elskværdige kvartet i 'The Holiday', hvor to hjerteknuste kvinder bytter hjem i London og Los Angeles - og her opstår der sød musik og magic. 

Til dig, der elsker kærlighed tilsat både godt humør, julestemning og drama.

Se filmen her.


Fars fede juleferie (1989)
Det er svært ikke at holde af den uheldige familiefar Clark – spillet dejligt kejtet og med forrygende komisk timing af Chevy Chase i denne juleklassiker. Han vil alt det bedste for sin familie, men kommer gang på gang galt afsted. Mon ikke sin del af familiefædre kan relatere til Clark?

Til dig, der der har brug for en omgang hjertevarm julesatire og falden-på-halen-komik.

Se filmen her.


Gremlins (1984)
'Gremlins' har i de sidste 35 år skabt julerædsel, grin og hygge med sin unikke blanding af gys, sort komik og familiefilm sat i vinterlige omgivelser. Den lille søde mogwai Gizmo ender hjemme hos Billy, og der er tre simple regler han skal overholde. Men da dette går galt, fødes de sadistiske og særdeles drillesyge Gremlins, som spreder ødelæggelse overalt, hvor de kommer. 

Til dig, der kan lide din julehygge tilsat en smule jule-uhygge.

Se filmen her.


Mission: Julegave (1996)
Mange kender uden tvivl til det med at skulle finde den helt perfekte julegave til ens kære. Det kender Arnold Schwarzenegger i hvert fald til i rollen som den noget desperate far Howard Langston, der må på jagt efter den populære actionfigur Turbo Man til sin søn.

Til dig, der er vild med Arnold Schwarzenegger og morsomt juleræs.

Se filmen her.


Den tid på året (2018)
Alle kender nok til det med stress og jag i julen – og måske også til det med at have lidt svært ved at komme igennem juleaften uden en smule familiære skærmydsler. I Paprika Steens juledrama fra sidste år – der ikke er uden sin del af sort humor – følger man i hvert fald en familie, der går i totterne på hinanden.

Til dig, der er vild med sort humor og et godt juledrama i familiens skød.

Se filmen her.


Julemandens datter (2018)
Hvorfor kan julemanden i grunden ikke være en kvinde? Det spørgsmål stiller Lucia, der er datter af julemanden, og hvis store ønske er at komme ind på den internationale julemandsskole. Hun får en chance, men først skal hun igennem en test, hvor hun skal hjælpe menneskedrengen Albert, hvis far er ramt af en mystisk sygdom.

Til dig, der vil samle hele familien med et godt juleeventyr.

Se filmen her.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Camillauser/927927
Camillauser/927927

Jeg elsker animerede film.

2 timer siden
Niclas Dalby

Jeg er en 29-årig mand og er ikke bleg for at sige, at min yndlingsgenre er animationsfilm (Især Ghibli og franske) - jeg kommer helt sikkert tilba

7 timer siden
Jokezuser/426720
Jokezuser/426720

Altså hvis vi snakker klaustrofobiske film, må Cube filmene nærmest være i toppen.

23 timer siden
Julie

2010:
How to train your dragon - virkelig en sød film og jeg kan se den igen og igen.

1 dag siden
Lasse

Hvordan kan i undlade den!???

2 dage siden

Aktive debatter