Efteråsferie: Skal du i biografen med familien?

Aktuelle film for både de mindste og større børn
Billede
(© Mugge & vejfesten / New Creations & Zentropa)

Efterårsferie er lig familieferie, og det kan man også se på biografernes tilbud. Film for børn og unge er der masser af, og du kan få et overblik herunder.

For de små:

Gooseboy - SF Studios
Gooseboy
Wikke & Rasmussen har tidligere lavet filmene om Flyvende farmor og Hannibal og Jerry, og deres nyeste familiefilm handler om drengen Viggo, der bruger det meste af sin tid inden døre på computerspillet Gooseboy. Men da han møder den talende gås, Nissemand, der har brækket sin vinge, beslutter Viggo at hjælpe ham. Filmen er tilladt for alle.

 

Toy Story 4 - DisneyToy Story 4

Pixars yderst populære animationsfilmserie startede i 1995 og er nu kommet til fjerde kapitel. Filmen følger tiden efter Anders, hvor legetøjet nu lever hos den nye ejer Bonnie. Woody oplever oftere og oftere at ende i skabet, mens Bonnie leger med de andre ting. Da familien drager på bilferie, skal alt legetøjet med, også Bonnies helt nye hjemmelavede legetøj Forky, der har svært ved at finde sin nye plads i verden. Woody forpligter sig til at passe på Forky i håb om, at han kan finde vej til Bonnies hjerte igen. Filmen er tilladt for alle.

Mugge & vejfesten - ZentropaMugge & vejfesten

Et andet skævt makkerpar, Wulffmorgenthaler, står bag deres første animationsfilm, og selvom humoren er lidt grovere end fx Disneys, er der tale om en film for hele familien. Drengen Mugge gennemgår sit livs chok, da hans mor finder en ny mand og efterlader hans modløse far alene. Derfor beslutter Mugge at tage sagen i egen hånd og bringe sine forældre sammen igen ved at lave den mest episke vejfest. Filmen er tilladt for alle.

Den lille afskyelige snemand - UIPDen lille afskyelige snemand

Animationsfilmen er produceret af selskabet bag Sådan træner du din drage-filmene og handler om pigen Yi, der opdager en afskyelig snemand på sit tag. Det umage par bliver hurtigt venner, og snart påbegynder de en rejse til Himalayas bjerge for at bringe yettien hjem til sin familie. Filmen er tilladt over 7 år.

For de større:

Valhalla - Nordisk Film

Valhalla
Den danske tegneserieklassiker af Peter Madsen bliver for første gang filmatiseret med rigtige mennesker. Filmen tager udgangspunkt i første album af den populære serie, hvor vikingebørnene Røskva og Tjalfe bliver taget med til gudernes by, Valhallla, for at tjene Thor. Men sammenholdet mellem guderne er i opløsning, og samtidig er Fenrisulven løs – og det er en seriøst stor ulv, som selv guderne frygter. Ragnarok står for døren, men heldigvis har Røskva måske nøglen til at forhindre ulykken. Filmen er tilladt over 11 år.

 

Maleficent: Mistress of Evil - DisneyMaleficent: Mistress of Evil

Den første Maleficent var en nyfortolkning af det klassiske eventyr om Tornerose, men med den onde dronning i fokus. Angelina Jolie er tilbage i titelrollen i efterfølgeren, som fortsætter adskillige år efter den første film. Prinsesse Aurora står foran at blive dronning, men det komplekse forhold mellem hende og Maleficent kommer igen kommer på prøve, da riget trues af nye fjender. 'Maleficent: Mistress of Evil' får premiere på torsdag. Filmen er tilladt over 11 år.

Løvernes konge - DisneyLøvernes konge

Disneys største tegnefilmklassiker er blevet genindspillet med nyeste computerteknologi, men filmen er tro mod originalen i plot og stil. Løveungen Simba bliver overladt til sig selv, da hans far, løvernes konge Mufasa, bliver myrdet af sin bror. Simba sendes på flugt, hvor han møder de afslappede, ansvarsløse Timon og Pumba. Men snart må Simba leve op til sin titel som den retmæssige konge. Filmen er tilladt over 11 år.

Se også: Stor guide til efterårsferiens film