Kino.dk’s guide til… Pedro Almodóvar

I dag har Pedro Almodóvars semi-selvbiografiske film Smerte og ære premiere. Her spiller Cannes-vinderen Antonio Banderas sit livs rolle som den aldrende filminstruktør, der lever med kroniske smerter og en kreativ blokering, der sender ham ud i et nostalgisk tilbageblik på sit liv - helt fra barndommen med den stærke mor til den seksuelle opblomstring og tabet af sit livs kærlighed.

Filmen er pga. det biografiske islæt et absolut must-see for enhver Almodóvar-fan, men skulle ens bekendtskab med Spaniens største nulevende instruktør starte her, kan man også snyde lidt og læse med her, hvor vi guider dig igennem filmskaberens kendetegn, hans vigtigste værker samt hvor den nyeste film hører hjemme i karrieren.

Kendetegnene
Almodóvar brød igennem som del af den såkaldte La Movida Madrileña - en spansk kulturrevolution, der opstod i kølvandet på Francos død i 1975. Her begyndte alle slags kunstnere at nyde deres nyvundne udtryksfrihed til fulde med ucensurerede og kulørte værker om alt, der førhen var forbudt.

Almodóvar fandt tidligt sin særegne stil, som har fuldt ham på mere eller mindre afdæmpet vis lige siden. Man er aldrig i tvivl, når man ser en Almodóvar-film.

-Hans film er billedskønne og indeholder masser af stærke farver - især rød er tilbagevendende. Også nostalgien fylder med referencer til populærkulturen fra hans egen barndom især.

-Karaktererne er larger than life, komplekse, neurotiske, sympatiske og temperamentsfulde. Især kvinderne får lov til at skinne i hans film.

-Køn, identitet og seksualitet er altid centralt, og nærmest alle hans film kan kendetegnes som LGBTQ-relaterede.

-Sex er en væsentlig del af hans film, der tør gå længere end de fleste for at bryde med tabuerne uden nogensinde at miste det empatiske og moralske overblik.

-Virkeligheden er lige så flydende for Almodóvar som køn er. Forvent en leg med hvad der er virkeligt, og hvad der er fantasi. Af samme årsag er karaktererne ofte skuespillere eller kunstnere.

-Filmene benytter tit plot-twists, men er sjældent særligt plot-tunge. De fortæller hovedsageligt om menneskeskæbner på godt og især ondt oftest sat i gang af en mørk hemmelighed fra fortiden.

-Og vigtigst: En Almodóvar-film handler om de store følelser, men glæden er bestemt også repræsenteret. Humor spiller en kæmpe rolle i hans melodramaske fortællinger, hvor tårer og grin går hånd i hånd.  

Start her: De tidlige værker
Man kan starte mange steder med Almodóvar, men de fleste uden for Spaniens grænser stiftede bekendtskab med ham med den Oscar-nominerede 'Kvinder på randen af et nervøst sammenbrud', der også er et oplagt sted at starte.

Kvinder på randen af et nervøst sammenbrud (1988)
Den melodramatiske skuespillerinde Pepa er på sammenbruddets rand, fordi hendes elsker har gjort det forbi - over telefonsvareren! Desværre får hun ikke ro til at bryde sammen yndefuldt, da hendes lejlighed snart er centrum for et hav af kulørte personager. Antonio Banderas medvirker også, men filmen skal klart nydes for sit stærke kvindelige ensemble.

Bind mig, elsk mig! (1989)
Antonio Banderas spiller en totalt ubalanceret mentalpatient, der beslutter sig for at kidnappe en pornostjerne i håb om at hun vil gifte sig med ham. Hun gør oprør, så han binder hende. Således lyder plottet, der byder på en del provokerende sexscener og var en af de første film i USA til at få en X-rating.

Kødet skælver (1997)
En erotisk hævnthriller med Javier Bardem i rollen som en basketball-spiller i kørestol, der atter engang må krydse veje med den mand, der skød ham, og som nu er ude efter hans kæreste. Filmen er både spændende, velspillet og har en ret så kreativ sexscene.

Skal ses: Hovedværkerne
Der skete noget med Almodóvar som filmskaber i sen-90erne. Hans film blev mere modne, og det gav anledning til en perlerække af anmelderroste og prisvindende film.

Alt om min mor (1999)
Oscar-vinderen, der for alvor satte Almodóvar på verdenskortet, handler om en mor, der mister sin 17-årige søn for derefter at opsøge hans biologiske far - nu en transkønnet kvinde. Spillet er suverænt, stemningen er som taget ud af et Tennessee Williams’ stykke, og filmen gav os Penelope Cruz i gennembrudsrollen som verdens smukkeste HIV-positive nonne.

Tal til hende (2002)
Filmen vandt en Oscar for bedste manuskript… en bedrift få ikke-engelske film har opnået. Almodóvar blev også nomineret som instruktør, og det er ganske forståeligt, for dette er måske hans mest fuldendte film. Den handler om to meget forskellige mænd, der mødes på den koma-afdeling, hvor den enes kæreste er indlagt, mens den anden arbejder der som plejer. Deres unikke venskab og samtaler om kvinderne i deres liv udgør handlingen tilsat en overraskelse eller to.  

Dårlig dannelse (2004)
Undervurderet og mørk film om det at vokse op med den katolske skoling. Gael Garcia Bernal spiller den ene af to venner, der begge vokser op under Francos styre hensat til et ubøjeligt katolsk skolesystem. Præsternes overgreb på alterdrengene mærker dem for livet, men filmen formår at tegne et empatisk - ikke godkendende – portræt af både overgrebsmand og offer.

Volver (2006)
Efter to film med mænd i fokus vendte Almodóvar tilbage til den kvindelige vinkel, mens han fortsatte på den dystre bane. Her med sin muse Penelope Cruz i front som en ikonisk stærk matriark i en fortælling om alt fra mord, kvindesolidaritet og spøgelser.

Smerte og ære: et nyt hovedværk
Fra 2009 og frem har Almodóvar udforsket nye genrer og været sværere at sætte i bås. Samtidig har hans popularitet heller ikke ramt helt samme niveau som hans vilde streak fra 1999 til 2006.

Alligevel er det værd at bemærke den nærmest Hitchcock’ske Brudte favntag (2009) og ikke mindst den overraskende Huden jeg bor i (2011), der befandt sig et sted mellem science fiction, melodrama og body-horror. Igen med Banderas i en formidabel rolle.

Men med 'Smerte og ære' vender Almodóvar tilbage til en slags grundessens af sine samlede værker, og filmen kan læses som et kulminerende værk - på samme måde som Fellinis '8½'.

Glæden og sorgen. Nutiden og fortiden. Det dybt private og det opmærksomhedssøgende. Det hele smelter sammen i instruktørens hidtil mest personlige værk, og med en suveræn Banderas i rollen som sin egen mentor, Almodóvar selv, er det svært ikke at læse alle karrierens værker, pointer og sejre ind i hans nyeste film.

Derfor er 'Smerte og ære' et must-see og hovedværk for fans af Pedro Almodóvar, men også for nybegynderne, der gerne vil dykke ned i en auteurs cv. Filmen (og måke også denne artikel) kan måske inspirere folk til at se flere af de såkaldte ”Un film de Almodóvar”.

Smerte og ære kan ses i biograferne lige nu.